Legislator Case Law & Legislation
Y19936037258 DK

Livsforsikring, beregningsgrundlag, bonus (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1993 60372 Valid

Livsforsikring, beregningsgrundlag, bonus (* 1)

Ved lov nr. 448 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsfonde er det med virkning fra 1994 pålagt blandt andre lønmodtagere at indbetale bidrag til arbejdsmarkedspensionsfonde. Bidraget udgør i årene 1994-96 henholdsvis 5 %, 6 % og 7 % og i de følgende år 8 % af et beregningsgrundlag. I beregningsgrundlaget indgår ifølge lovens § 8, stk. 1, litra c, indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til en pensionsordning, der er omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven. Af lov om arbejdsmarkedsfonde, § 11, stk. 5 og 10, fremgår, at for sådanne indbetalinger opgør livsforsikringsselskabet, pensionskassen, Arbejdsmarkedets Tillægspension eller pengeinstituttet på grundlag af arbejdsgiverens oplysninger om bidragspligtige beløb beregningsgrundlaget, beregner bidragets størrelse og indbetaler bidraget. Disse bestemmelser har givet anledning til nogle forespørgsler fra livsforsikringsselskaber og pensionskasser, idet de indebærer, at de reelle præmier og pensionsbidrag nedsættes.

En brancheorganisation foreslog over for tilsynet to modeller for, hvorledes denne nedsættelse kan ske. Efter den ene model nedsættes den præmie, der indgår i forsikringen, og der sker en hertil svarende negativ regulering af forsikringsydelserne. Efter den anden model fradrages arbejdsmarkedsbidraget i forsikringens bonus, der derved kan blive negativ. Tilsynet meddelte organisationen, at den sidstnævnte model indebærer en efter tilsynets mening uheldig sammenblanding af bonus og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom størrelsen af de garanterede ydelser bliver uklar. Tilsynet ville dog kunne acceptere denne model i en overgangsperiode, indtil der i overenskomster og lignende kan ske omdefinering af den pensionsgivende løn og lignende; overgangsperioden kan ikke overstige et par år

Udtalelse 1993 60372 Valid

(* 1) Udtalelsen er trykt i »Beretning fra Finanstilsynet. 1993«

Udtalelse 1993 60372 Valid

Tilsynet har udtalt sig om, hvordan pensionstilsagn kan tilpasses arbejdsmarkedsbidragene

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →