Orientering om incassoafslag og bagatelafslag særligt i lejesager

Orientering om incassoafslag og bagatelafslag særligt i lejesager

Orientering om incassoafslag og bagatelafslag særligt i lejesager.

Det følger af retsplejelovens § 330, stk. 1, at det er en betingelse for at meddele fri proces, at ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces. Afgørelsen heraf beror i almindelighed på en vurdering af, om sagen kan gennemføres med et for ansøgeren gunstigt resultat. Som det også fremgår af Betænkning 1966/404, side 15, kan ansøgeren imidlertid ikke i alle tilfælde forvente at opnå fri proces, selvom det skønnes, at han har udsigt til at få medhold under sagen, idet en ansøgning undertiden vil blive afslået allerede under hensyn til søgsmålets art. I betænkningen nævnes i den forbindelse blandt andet rene incassosager.

En ren incassosag er karakteriseret ved, at der ikke er tvivl om, at kravet består. Det kan være, fordi modparten anerkender kravet, eller fordi modpartens indsigelser eller modkrav uden videre kan afvises. I sådanne sager er der ikke nogen procesrisiko. Da formålet med fri proces institutter som bekendt er at afdække en procesrisiko, må der gives afslag i disse sager.

Til illustration kan fra Civilretsdirektoratets praksis nævnes en sag, hvori ansøgeren havde fået overdraget et gavebrev lydende på betaling af 7.000 kr. Gavebrevet var underskrevet af modparten og påstemplet navnet på en forretning. Ved en fejltagelse var »ApS« udeladt. Modparten afviste ved forevisning af gavebrevet at udbetale de 7.000 kr. Han henviste til, at han ikke hæftede personligt, idet forretningen var etableret som et nu opløst ApS, at gavekortet skulle dække en præmie fra en udstilling, der var afholdt cirka 2 år tidligere, men at man aldrig havde fået betaling for gavekortet, hvorfor man havde annulleret det, og at det var meget sent at henvende sig med gavebrevet 2 år efter udstillingen. I denne sag stadfæstede Civilretsdirektoratet det meddelte incassoafslag, idet man lagde vægt på, at gavebrevet var et omsætningsgældsbrev, og at modpartens indsigelser var åbenbart irrelevante.

I en anden sag havde ansøgerne erhvervet en fast ejendom, der viste sig at være behæftet med mangler. Modpartens ejendomsmægler havde ved en skrivelse til ansøgerne meddelt, at man var indstillet på at betale for udbedring af diverse VVS-installationer, idet man var blevet opmærksom på, at sælger indestod for disses funktionsdygtighed i henhold til slutsedlen. Efterfølgende ønskede modparten ikke at vedstå denne aftale, idet hendes advokat henviste til, at hendes ægtefælle havde ligget for døden, hvorfor hun ønskede at få fred. Endvidere henviste advokaten til, at modpartens kendelige forudsætning for tilbudet om at betale for VVS-installationerne bortfaldt, da der efterfølgende fremkom nye reklamationer fra ansøgerne. Civilretsdirektoratet fandt, at der ikke burde meddeles incassoafslag, idet man lagde vægt på indsigelsernes karakter og på, at ansøgeren som følge af de fremsatte indsigelser havde behov for advokatbistand, navnlig i forbindelse med indsigelsen om bristede forudsætninger, der havde en sådan karakter, at en lægmand ikke umiddelbart kunne forventes at fremkomme med den relevante juridiske argumentation herimod.

På Skarrildhusmødet i 1990 orienterede Civilretsdirektoratet om ændring af praksis for incassoafslag i visse typer af lejesager.

Man orienterede om, at der fremover ikke burde gives incassoafslag til en lejer, der med en retskraftig afgørelse i hånden er nødt til at stævne udlejer for at få tilbagebetalt for meget betalt husleje. Incassoafslag kan dog stadig gives, hvis lejer har modregningsadgang, typisk fordi han fortsat bebor lejemålet og har adgang til at modregne sit krav i de fremtidige huslejebetalinger.

Civilretsdirektoratet kan fortsat henholde sig til denne praksis.

Det tilføjes, at man bør vise tilbageholdenhed med at meddele incassoafslag i sager om tilbagebetaling af depositum i lejesager. Baggrunden herfor er de sociale hensyn, der traditionelt gør sig gældende inden for lejeområdet. Hertil kommer, at udlejer står i en særlig fordelagtig position med hensyn til depositum, idet han er i besiddelse af beløbet og derfor har adgang til at benytte det til modregning af ubegrundede krav.

Mens man normalt overvejer et bagatelafslag, hvis sagsøgers krav er på et par tusinde kroner eller mindre, vil man i sager om tilbagebetaling af depositum i lejeforhold ikke give et bagatelafslag, selvom ansøgers krav er væsentligt under 2.000 kr. Blot kravet er rimeligt sikkert, vil man i lejesager give fri proces til krav helt ned på nogle få hundrede kroner.

Ingen

Orientering fra Civilretsdirektoratet til statsamterne i Københavns Overpræsidium på Skarrildhus 1993 om incassoafslag og bagatelafslag særligt i lejesager.