Aktindsigt i en kommunes protokol over ejendomme med hjemfaldsklausul

§ 7, stk. 1, nr. 1, i offentlighedsloven har følgende ordlyd

Ȥ 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter.

Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,»

Da sekelprotokollen er udarbejdet af Københavns Kommune som led i intern administrativ sagsbehandling, finder ministeriet, at protokollen som udgangspunkt må anses for undtaget fra aktindsigt efter § 7, stk. 1, nr. 1.

§ 7, stk. 1, nr. 1, i offentlighedsloven har følgende ordlyd

Ȥ 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter.

Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,»

Da kortmaterialet og notatet er udarbejdet af Københavns Kommune som led i intern administrativ sagsbehandling, finder ministeriet, at disse dokumenter som udgangspunkt må anses for undtaget fra aktindsigt efter § 7, stk. 1, nr. 1.

§ 8, stk. 1, nr. 3, i offentlighedsloven har følgende ordlyd

»§ 8. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i § 7 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når ...

3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder.«

Indenrigsministeriet er af den opfattelse, at kortmaterialet med tilhørende notat må betragtes som selvstændige dokumenter udarbejdet af Københavns Kommune for at tilvejebringe klarhed over, hvilke faste ejendomme kommunen har rettigheder over, og dermed er omfattet af bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 3.

Som det fremgår af ovenstående, finder Indenrigsministeriet, at De efter offentlighedsloven har ret til aktindsigt i kortmaterialet med tilhørende notat.

Med hensyn til den ovenfor omtalte sekelprotokol er Indenrigsministeriet af den opfattelse, at De ligeledes har ret til aktindsigt i oplysningerne om Københavns Kommunes tilbagekøbs- og tilbagefaldsrettigheder, for så vidt som oplysningerne ikke fremgår af andre dokumenter, som er undergivet aktindsigt efter de almindelige regler i offentlighedsloven. Ministeriet skal herved henvise til ministeriets udtalelse af dags dato i sagen j.nr. 1992/122/101-10. Udtalelsen vedlægges i kopi.

Det bemærkes, at Deres angivelse i brevet af 29. april 1992 af, hvilken sag og hvilke dokumenter De ønskede aktindsigt i, efter Indenrigsministeriets opfattelse er tilstrækkeligt specificeret.

Det bemærkes, herved, at grundbetingelsen for at få aktindsigt om kendskab til sagens eksistens, normalt ikke har stor betydning i generelle sager som den foreliggende, jf. herved det anførte i en artikel af Lars Busck i Juristen nr. 7, 1993, side 302.

Det bemærkes endvidere, at ministeriet ikke er bekendt med, hvorvidt der i øvrigt eksisterer dokumenter i den generelle sag om Københavns Kommunes rettigheder over fast ejendom, som vedrører ejendomme med hjemfaldspligt.

Indenrigsministeriet har på denne baggrund i dag anmodet Københavns Kommune, Overborgmesterens sekretariat, om at meddele Dem aktindsigt i det ovenfor angivne omfang.

Den sene besvarelse beklages.

Københavns Kommune, Overborgmesterens sekretariat, har modtaget kopi af dette brev.

Med venlig hilsen

Birte Weiss

/ Henrik Grunnet

2. Københavns Kommune, Overborgmesterens sekretariat

3. Justitsministeriet, Annette Dellgren

2. Not.

Hvilket herved meddeles.

Indenrigsministeriet skal i den anledning anmode Københanvs Kommune, Overborgmesterens sekretariat, om at meddele Lone Andersen aktindsigt i kortmaterialet med tilhørende notat.

Ministeriet skal endvidere anmode kommunen om at meddele Lone Andersen aktindsigt i de oplysninger om tilbagekøbs- og tilbagefaldsrettigheder, som fremgår af sekelprotokollen, og som ikke fremgår af andre dokumenter, der er undergivet aktindsigt i sagen om Københavns Kommunes rettigheder over fast ejendom.

Det af kommunen udlånte kortmateriale tilbagesendes vedlagt.

Der henvises til j.nr. E.J. 470-1.

3. St.not

§ 11, stk. 1, i offentlighedsloven har følgende ordlyd

»11. Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige regler.«

Det er en betingelse for, at § 11, stk. 1, kan finde anvendelse, at de pågældende oplysninger ikke fremgår af de dokumenter, som er undergivet aktindsigt efter lovens almindelige regler, jf. herved den kommenterede offentlighedslov ved John Vogter, 1992, side 177.

Indenrigsministeriet er af den opfattelse, at de oplysninger om tilbagekøbs- og tilbagefaldsrettigheder, der fremgår af afsnit 1 og afsnit 3 i protokollen, må betragtes som faktiske oplysninger, der er af væsentlig betydning for sagen om Københavns Kommunes rettigheder over fast ejendom. Københavns Kommune har derfor pligt til at uddrage disse oplysninger, for så vidt oplysningerne ikke fremgår af andre dokumenter i sagen, der er undergivet aktindsigt efter de almindelige regler.

Københavns Kommune, Direktoratet for Stadens Faste Ejendomme, har anført, at offentlighedsloven i medfør af lovens § 17, stk. 3, ikke finder anvendelse på størstedelen af kommunens tilbagekøbsdeklarationer.

§ 17, stk. 3, der indeholder overgangsregler for offentlighedslovens anvendelse, har følgende ordlyd

»Stk. 3. Loven gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før den 1. januar 1971. Oplysninger om faktiske omstændigheder, der indeholdes i sådanne dokumenter, er dog omfattet af retten til aktindsigt efter reglerne i denne lov, hvis dokumenterne er indgået i en sag, der er eller har været under behandling af en forvaltningsmyndighed efter det nævnte tidspunkt, og oplysningerne er eller har været af betydning for sagen. ...«

Indenrigsministeriet må lægge til grund, at sekelprotokollen er et dokument, hvori der løbende efter 1. januar 1971 er sket tilføjelser og rettelser.

Da dokumentet således ikke kan betragtes som udfærdiget før den nævnte dato, er det Indenrigsministeriets opfattelse, at offentlighedslovens regler finder anvendelse.

Som det fremgår, er Indenrigsministeriet af den opfattelse, at De efter offentlighedsloven har ret til aktindsigt vedrørende de oplysninger om tilbagekøbs- og tilbagefaldsrettigheder, der er registreret i protokollen, og som ikke fremgår af andre dokumenter, der efter lovens almindelige regler er undergivet aktindsigt i sagen om Københavns Kommunes rettigheder over fast ejendom.

Med hensyn til kortmappen med tilhørende notat finder ministeriet, at De ligeledes har ret til aktindsigt i disse dokumenter. Ministeriet skal herved henvise til ministeriets udtalelse af dags dato i sagen j.nr. 1992/122/10-128. En kopi af udtalelsen vedlægges.

Det bemærkes, at ministeriet ikke er bekendt med, hvorvidt der i øvrigt eksisterer dokumenter i den generelle sag om Københavns Kommunes rettigheder over fast ejendom, som vedrører ejendomme med hjemfaldspligt.

Indenrigsministeriet har på denne baggrund i dag anmodet Københavns Kommune, Overborgmesterens sekretariat, om at meddele Dem aktindsigt i det ovenfor angivne omfang.

Vedrørende det, De har anført om Københavns Kommunes eventuelle forpligtelse til at udarbejde en samlet liste over ejendomme med hjemfaldspligt, skal Indenrigsministeriet bemærke, at offentlighedsloven bortset fra § 6 om notatpligt ved mundtlige oplysninger alene hjemler adgang til aktindsigt i dokumenter, som er indgået til eller oprettet af en myndighed.

Da der efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke foreligger grundlag for at antage, at Københavns Kommune i strid med offentlighedslovens regler har undladt at udarbejde en sådan liste, foretager ministeriet ikke videre.

Den sene besvarelse beklages.

Københavns Kommune, Direktoratet for Stadens Faste Ejendomm, har modtaget kopi af dette brev.

Med venlig hilsen

Birte Weiss

/ Henrik Grunnet

2. Københavns Kommune, Direktoratet for Stadens Faste Ejendomme

3. Justitsministeriet, Att. Annette Dellgren

2. Not.

Hvilket herved meddeles.

Indenrigsministeriet skal i den anledning anmode Københavns Kommune, Direktoratet for Stadens Faste Ejendomme, om at meddele Jørgen Munksgaard Rasmussen aktindsigt i de oplysninger om tilbagekøbs- og tilbagefaldsrettigheder, som fremgår af sekelprotokollen, og som ikke fremgår af andre dokumenter, daer er undergivet aktindsigt i sagen om Københavns Kommunes rettigheder over fast ejendom.

Ministeriet skal endvidere anmode direktoratet om at meddele Jørgen Munksgaard Rasmussen aktindsigt i kortmaterialet med tilhørende notat.

Der henvises til j.nr. E.J. 470-1.

3. St.not.

Journalist Lone Andersen Sølystgade 20, 2.,

8000 Århus C

I brev af 22. juli 1992 med bilag har De klaget til indenrigsministeren over Københavns Kommunes afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende grunde med hjemfaldspligt til Københavns Kommune.

Det fremgår af sagen, at De den 29. april 1992 anmodede Københavns Kommune, Direktoratet for Stadens Faste Ejendomme, om aktindsigt i dokumenter, der kunne oplyse om antallet af grunde, hvor kommunen har hjemfaldsret. De henviste i den forbindelse til, at De var bekendt med, at Københavns Kommune har et internt register over oplysningerne.

Direktoratet meddelte Dem den 7. maj 1992 afslag på Deres anmodning om aktindsigt. Direktoratet anførte bl.a., at De ikke havde angivet, hvilken sag eller hvilke dokumenter De ønskede aktindsigt i, og at der alene kunne meddeles aktindsigt i registre vedrørende en bestemt sags dokumenter.

Ved brev af 19. maj 1992 meddelte De direktoratet, at det var lykkedes Dem at få titlen på registeret, som De herefter anmodede om aktindsigt i. De angav titlen til at være: »Arealer for hvilke Københavns Kommune har tilbagekøbsret«, udarbejdet af direktoratet for Københavns Kommunes generalplanlægning i september 1976.

I brev af 17. juli 1993 meddelte Københavns Kommune, Overborgmesterens sekretariat, herefter, »at der er tale om en samling af oplysninger (registre), som ikke er omfattet af aktindsigt«.

I anledning af Deres henvendelse har Indenrigsministeret den 10. august 1992 anmodet Københavns Kommune om en udtalelse.

Københavns Kommune, Overborgmesterens sekretariat, har i brev af 15. september 1992 udtalt følgende

»Som det fremgår af nærværende sekretariats skrivelse af 17. juli 1992 til klageren, har man afvist at give adgang til aktindsigt i ovennævnte materiale, under henvisning til, at der er tale om en samling af oplysninger (registre), som ikke er omfattet af aktindsigt.

Materialet består først og fremmest af en kortmappe, hvori er indtegnet de arealer, hvortil der er knyttet en tilbagekøbsklausul. Endvidere består det af et notat, der opgør størrelsen af arealerne.

Efter sekretariatets vurdering kan materialet betegnes som et register, nemlig en fortegnelse eller liste over de arealer i Københavns Kommune, hvortil der på udfærdigelsestidspunktet var knyttet en tilbagekøbsklausul.

I henhold til offentlighedslovens § 5, stk. 1, pkt. 2, omfatter retten til aktindsigt indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Efter sekretariatets opfattelse giver denne bestemmelse kun adgang til indsigt i registre eller lignende vedrørende en bestemt sags dokumenter. Bestemmelsen antages ikke at åbne adgang til generelt at blive gjort bekendt med offentlige registre (eller journaler).

Som anført må materialet betragtes som et register - ikke et register vedrørende en bestemt sags akter; men et register vedrørende samtlige de ejendomme i Københavns Kommune, hvortil der på udfærdigelsestidspunktet var knyttet en tilbagekøbsklausul og som følge heraf, er materialet efter Sekretariatets opfattelse ikke omfattet af aktindsigt, jf. det ovenfor anførte.

I øvrigt bemærkes, at materialet er udarbejdet alene til internt kommunalt brug (internt arbejdsmateriale) og har ifølge det oplyste kun verseret imellem forskellige magistratsafdelinger i kommunen. I henhold til offentlighedslovens § 7 omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsmateriale og som internt arbejdsmateriale anses i henhold til bestemmelsens pkt. 3 også brevveksling mellem en kommunalbestyrelses afdelinger. Brevveksling mellem en eller flere magistratsafdelinger antages således også omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 7.

Materialet er ikke ajourført.«

Vedlagt skrivelsen var uddrag af det originale kortmateriale.

Det kan oplyses, at Indenrigsministeriet i forbindelse med behandlingen af en anden sag (j.nr. 1992/122/101-10) er blevet bekendt med, at Københavns Kommune fører en samlet oversigt over kommunens rettigheder over fast ejendom, kaldet en sekelprotokol.

Indenrigsministeriet skal i anledning af Deres klage udtale følgende

Indenrigsministeriet fører tilsyn med, at Københavns Kommune overholder lovgivningen, jf. § 48 i lov om Københavns Kommunes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 527 af 22. juni 1993). Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt kommunen har tilsidesat lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger.

Ifølge § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen (lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer) kan enhver »med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14 forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed«.

Det fremgår videre af lovens § 4, stk. 3, at en begæring om aktindsigt »skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med«.

Grundbetingelsen er således, at den, der ønsker aktindsigt, må have kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelsen til vedkommende myndighed.

Dette krav medfører bl.a., at der ikke kan forlanges adgang til at gennemgå en forvaltningsmyndigheds registre, journalmateriale, regnskabsmateriale eller andet tilsvarende materiale af generel karakter med henblik på herigennem at finde frem til sager af en bestemt art eller alle sager, der er journaliseret i en bestemt periode, jf. herved den kommenterede offentlighedslov af John Vogter, 1992, side 93.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et register eller en sag, er det ikke afgørende, hvorledes kommunen har valgt at journalisere det pågældende materiale.

Efter en gennemgang af det i sagen foreliggende materiale er det Indenrigsministeriets opfattelse, at kortmaterialet med det tilhørende notat må betegnes som dokumenter i en generel sag om Københavns Kommunes rettigheder over fast ejendom.

Aktindsigt i en kommunes protokol over ejendomme med hjemfaldsklausul

I brev af 6. april 1992 har De klaget til Indenrigsministeriet over, at Københavns Kommune ved brev af 25. marts 1992 har meddelt Dem afslag på aktindsigt i specificerede lister over ejendomme i kommunen med hjemfaldspligt.

Det fremgår af sagen, at De den 17. marts 1992 anmodede Københavns Kommune, Direktoratet for Stadens Faste ejendomme, om aktindsigt i lister over ejendomme med hjemfaldspligt. De anførte i den forbindelse, at da De havde fået oplyst, at kommunen ikke førte en samlet fortegnelse over ejendomme med hjemfaldspligt, ønskede De i stedet aktindsigt i samtlige de dokumenter, der vedrørte ejendomme med hjemfaldspligt til Københavns Kommune.

I brev af 25. marts 1992 meddelte direktoratet Dem afslag på Deres anmodning om aktindsigt. Direktoratet henviste bl.a. til, at De ikke havde angivet, hvilken sag eller hvilke dokumenter De ønskede aktindsigt i. Direktoratet henviste endvidere til, at der alene kunne meddeles aktindsigt i registre vedrørende en bestemt sags dokumenter.

I Deres klage af 6. april 1992 har De bl.a. anført, at når Københavns Kommune ikke har udarbejdet en samlet fortegnelse over ejendomme med hjemfaldspligt, må det efter Deres opfattelse skyldes, at kommunen ikke ønsker det samlede antal af ejendommene offentliggjort. Dette finder De i strid med intentionerne i lov om offentlighed i forvaltningen.

I anledning af Deres klage har Indenrigsministeriet den 9. april 1992 anmodet Københavns Kommune om en udtalelse.

Københavns Kommune, Direktoratet for Stadens Faste Ejendomme, har i brev af 30. april 1992 bl.a. udtalt følgende

»Som det fremgår af nærværende direktorats skrivelse af 25. marts 1992 til klageren, har man herfra afvist at give adgang til registre eller lignende materiale af generel karakter med henvisning til offentlighedslovens § 4, stk. 3, hvorefter en begæring om aktindsigt skal angive de dokumenter eller den sag, man ønsker at blive bekendt med, og med henvisning til lovens § 5, stk. 1, nr. 2, hvorefter man kun kan få indsigt i registre eller lignende vedrørende en bestemt sags dokumenter, jf. ordet »pågældende« i den nævnte bestemmelse. Endvidere har man herfra henledt opmærksomheden på lovens § 17, stk. 3, ifølge hvilken bestemmelse loven ikke gælder for dokumenter, der er udfærdiget før 1. januar 1971 (med nærmere angivne undtagelser), idet den største del af Københavns Kommunes tilbagekøbsdeklarationer i givet fald ville have været omfattet af denne bestemmelse.

Det kan oplyses, at nærværende direktorat, for at kommunen kan gøre Københavns kommunes rettigheder vedrørende fast ejendom, herunder tilbagekøbsrettigheder, gældende på de relevante tidspunkter, fører en »Sekelprotokol« over rettighederne fordelt på de år, hvor varsel eller anden meddelelse i givet fald skal afgives. Rettigheder, der ikke kan henføres til et bestemt år, vurderes med passende intervaller.

Vedrørende tilbagekøbsrettigheder er i protokollen anført grundarealets størrelse og et oprindeligt matr.nr., men ikke matr.nr. e vedrørende senere frastykkede grunde. Endvidere er noteret, om der skal betales bygningserstatning ved tilbagekøb. Derimod er der ikke noteret oplysninger hverken om tidligere eller nuværende ejere, tilbagekøbssummer og daværende eller nuværende ejendomsværdier og grundværdier. De pågældende rettigheder er ikke hjemfaldsrettigheder til et bestemt fastlagt tidspunkt, men tilbagekøbsrettigheder, der er indrettet på en sådan måde, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at gøre dem gældende, men i øvrigt også kan vælge at udsætte beslutningen, således at rettigheden først udøves på et senere tidspunkt. Intervallerne for udskydelse af endelig beslutning er typisk perioder af 10 år efter det oprindeligt fastsatte tilbagekøbsår.

De nødvendige oplysninger tilvejebringes i fornødent omfang af nærværende direktorat, når der aktuelt er behov for det.

Jørgen Munksgaard Rasmussen har i sin klage af 6. april d.å. til ministeriet særskilt anført, at embedsmænd i Københavns Kommune over for ham har forklaret, at grunden til, at der ikke føres »en samlet liste«, er politisk, og at det kan lede hen til den formodning - i og med at emnet er yderst politisk og omdiskuteret - at Københavns Kommune simpelthen ikke har udarbejdet en samlet fortegnelse over ejendomme med hjemfaldspligt alene af den grund, at kommunen ikke ønsker antallet offentliggjort. Jørgen Munksgaard Rasmussen har yderligere anført, at det vel må stride mod intentionerne i lov om offentlighed i forvaltningen, hvis kommunen ikke fører en samlet liste over de pågældende rettigheder.

Hertil bemærkes, at man ikke herfra er bekendt med sådanne udtalelser. Baggrunden for, at der føres ovennævnte årsopdelte sekelprotokol er alene rent administrativ, idet samlede oversigter over »eventualrettigheder« over tid selvsagt er uden aktuel økonomisk betydning, og idet kommunale regnskaber efter de af Indenrigsministeriets fastsatte regler i princippet ikke rummer statusposter.

Det er i øvrigt nærværende direktoratets opfattelse, at den pågældende lovgivning tilsigter at give offentligheden adgang til indsigt i behandlingen af konkrete sager, jf. i øvrigt de ovenfor citerede lovbestemmelser med tilhørende fortolkningsbidrag.'

Efter anmodning har Københavns Kommune, Direktoratet for Stadens Faste Ejendomme, ved brev af 7. august 1992 fremsendt fotokopier af enkelte sider i den omtalte sekelprotokol til brug for Indenrigsministeriets behandling af sagen.

Af det fremsendte materiale fremgår, at Københavns Kommunes rettigheder over fast ejendom i sekelprotokollen er registreret for hvert matrikelnummer med oplysning om journalnummer, arealstørrelse og nærmere angivelse af rettens indhold. Af protokollen fremgår endvidere ændringer til de oprindelige optegnelser, f.eks. oplysning om, at en ejendom er tilbagekøbt, eller at der er sket en udskydelse af beslutningen om tilbagekøb. Rettighederne er opdelt i tre afsnit: Afsnit 1 vedrørende alle egentlige tilbagekøbs- og tilbagefaldsrettigheder, forudsat at retten indtræder på et bestemt tidspunkt, Afsnit 2 vedrørende alle andre rettigheder end tilbagekøbs- eller hjemfaldsrettigheder, og Afsnit 3 vedrørende tilbagekøbs- og tilbagefaldsrettigheder samt andre rettigheder, når retten ikke indtræder på noget fikseret tidspunkt.

I forbindelse med behandling af en anden sag (j.nr. 1992/122/101-28) er Indenrigsministeriet blevet bekendt med, at Københavns Kommune har udarbejdet en kortmappe, hvori de arealer, hvortil der er knyttet en tilbagekøbsklausul, er indtegnet. I tilknytning hertil er udarbejdet et notat, som angiver størrelsen af arealerne.

Indenrigsministeriet skal på denne baggrund udtale følgende

Indenrigsministeriet fører tilsyn med, at Københavns Kommune overholder lovgivningen, jf. § 48 i lov om Københavns Kommunes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 527 af 22. juni 1993). Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt kommunen har tilsidesat lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger.

Ifølge § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen (lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer), kan enhver »med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14 forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed«.

Det fremgår videre af lovens § 4, stk. 3, at en begæring om aktindsigt »skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med«.

Grundbetingelsen er således, at den, der ønsker aktindsigt, må have kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelsen til vedkommende myndighed.

Dette krav medfører bl.a., at der ikke kan forlanges adgang til at gennemgå en forvaltningsmyndigheds registre, journalmateriale, regnskabsmateriale eller andet tilsvarende materiale af generel karakter med henblik på herigennem at finde frem til sager af en bestemt art eller alle sager, der er journaliseret i en bestemt periode, jf. herved den kommenterede offentlighedslov ved John Vogter, 1992, side 93.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et register eller en sag, er det ikke afgørende, hvorledes kommunen har valgt at journalisere det pågældende materiale.

Efter en gennemgang af det foreliggende materiale er det Indenrigsministeriets opfattelse, at sekelprotokollen må betegnes som et dokument i en generel sag om Københavns Kommunes rettigheder over fast ejendom.

På baggrund af formuleringen af Deres anmodning om aktindsigt i brevet af 17. marts 1992 finder Indenrigsministeriet endvidere, at angivelsen af sagen og dokumentet var specificeret i en sådan grad, at Københavns Kommune ikke af den grund kunne afvise Deres begæring.

Det bemærkes herved, at grundbetingelsen for at få aktindsigt om kendskab til sagens eksistens normalt ikke har stor betydning i generelle sager som den foreliggende, jf. herved det anførte i en artikel af Lars Busck i Juristen nr. 7, 1993, side 302.

Ingen

Udtalt, at grundbetingelsen for at få aktindsigt er, at den, der ønsker aktindsigt, har kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelse til vedkommende myndighed. Dette krav medfører bl.a., at der ikke kan forlanges adgang til at gennemgå en forvaltningsmyndigheds registre, journalmateriale eller andet tilsvarende materiale af generel karakter med henblik på herigennem at finde frem til sager af en bestemt art eller alle sager, der er journaliseret i en bestemt periode.

En kommune førte i en protokol en samlet registrering af kommunens rettigheder over fast ejendom, herunder ejendomme med hjemfaldsklausul. Der var endvidere udarbejdet en kortmappe, hvori de arealer, hvortil der var knyttet en tilbagekøbsklausul, var indtegnet.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse måtte protokollen og kortmaterialet betegnes som dokumenter i en generel sag om kommunens rettigheder over fast ejendom. Ministeriet fandt endvidere, at angivelsen af sagen og dokumenterne var specificeret i en sådan grad, at kommunen ikke af den grund kunne afslå aktindsigtsbegæringen.

Endelig udtalt, at dokumenterne som udgangspunkt var undtaget fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7 om interne dokumenter. Kommunen var dog efter § 11, stk. 1, i offentlighedsloven forpligtet til at uddrage de oplysninger om hjemfaldsklaususuler, der fremgik af protokollen, for så vidt oplysningerne ikke fremgik af andre dokumenter i sagen, som var undergivet aktindsigt efter de almindelige regler. Kortmaterialet fandtes at måtte betragtes som et selvstændigt dokument udarbejdet af kommunen for at tilvejebringe klarhed over, hvilke faste ejendomme, kommunen havde rettigheder over. Kortmaterialet var derfor undergivet aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 8, stk. 1, nr. 3.