Om en kommunalbestyrelses mulighed for at fastsætte gebyr for udsendelse af erindringsskrivelse vedrørende betaling for dagtilbudsophold

§ 7, stk. 4, i bistandsloven er sålydende

»Socialministeren kan fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke-rettidig betaling for ydelser efter denne lov.«

I bemærkningerne til § 7, stk. 4, jf. Folketingstidende 1985-86, Tillæg A, spalte 4182, er følgende anført

»Ved den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, søges tilvejebragt hjemmel for, at socialministeren administrativt kan fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved for sen betaling for ydelser efter bistandsloven.

Bestemmelsen tænkes navnlig anvendt på restancer vedrørende daginstitutionsbetaling, idet det er socialministeriets opfattelse, at når de gældende betalingsregler sikrer, at de økonomisk svagest stillede forældre fritages helt eller delvis for betaling, kan indførelsen af et gebyr tilskynde de forældre, som burde have mulighed for at betale rettidig, til også at gøre det. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der fastsættes et gebyr på f.eks. 100 kr., når tidspunktet for den månedlige betaling er overskredet med f.eks. 2 måneder.

Det er Socialministeriets opfattelse, at forslaget vil medvirke til, at modtagere af daginstitutionspladser i videre omfang end nu vil sørge for at yde daginstitutionsbetalingen rettidigt. Forslaget vil også reducere de kommunale forvaltningers arbejde med efterfølgende at indkræve forfaldne fordringer.«

§ 16, stk. 1, i Socialministeriets betalingsbekendtgørelse er sålydende

»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre med børn i dagtilbud skal betale et gebyr, når betalingen for opholdet først ydes, efter at sidste rettidige indbetalingsdato er passeret.«

Indenrigsministeriet må på denne baggrund lægge til grund, at anvendelsesområdet for gebyrbestemmelserne i betalingsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, og gebyrlovens § 2, stk. 2, - som anført af Kommunernes Landsforening - ikke er sammenfaldende.

Det er således nu Indenrigsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i gebyrlovens § 1 ikke er til hinder for, at en kommunalbestyrelse i henhold til gebyrlovens § 2, stk. 2, kan fastsætte gebyr for udsendelse af erindringsskrivelser vedrørende betaling for dagtilbudsophold.

Kopi af denne skrivelse er sendt til Løgstør Kommune og Socialministeriet.

Med venlig hilsen

Jens Michael Bertram

Om en kommunalbestyrelses mulighed for at fastsætte gebyr for udsendelse af erindringsskrivelse vedrørende betaling for dagtilbudsophold

Kommunernes Landsforening har i skrivelser af 4. august og 27. november 1992 (J. nr. 25.70.10-1/88) anmodet Indenrigsministeriet om påny at overveje ministeriets udtalelse af 22. maj 1992 til Løgstør Kommune om en kommunalbestyrelses adgang til i medfør af gebyrloven at fastsætte gebyr for udsendelse af erindringsskrivelser vedrørende betaling for dagtilbudsophold.

Indenrigsministeriet har den 22. maj 1992 udtalt, at det følger af § 1 i gebyrloven, at bestemmelsen i samme lovs § 2, stk. 2, ikke finder anvendelse ved ikke-rettidig indbetaling for dagtilbudsophold, idet der i henhold til bistandslovens § 7, stk. 4, er fastsat en særlig gebyrregel i § 16, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 759 af 21. november 1991 om betaling for ophold i dagtilbud for børn og unge.

Ved afgivelsen af ovennævnte udtalelse blev det af Indenrigsministeriet lagt til grund, at § 16, stk. 1, i Socialministeriets ovennævnte bekendtgørelse, jf. bistandslovens § 7, stk. 4, kun indeholdt hjemmel til opkrævning af gebyrer ved ikke-rettidig indbetaling for dagtilbudsophold, såfremt der blev udsendt en erindringsskrivelse.

Kommunernes Landsforening har i skrivelsen af 4. august 1992 anført, at landsforeningen er af den opfattelse, at gebyrbestemmelsen i betalingsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, ikke kan udelukke den i gebyrlovens § 2, stk. 2, hjemlede adgang for en kommunalbestyrelse til at fastsætte gebyr for udsendelse af erindringsskrivelser, idet gebyropkrævning i henhold til betalingsbekendtgørelsen kan ske uafhængigt af, om der fremsendes en erindringsskrivelse.

Indenrigsministeriet har til brug for sagens behandling i skrivelse af 7. august 1992 anmodet Socialministeriet om en udtalelse vedrørende fortolkningen af betalingsbekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Socialministeriet har i skrivelse af 3. september 1992 til Indenrigsministeriet bl.a. anført følgende

»Efter gebyrreglen i betalingsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal betales et gebyr, når betalingen for opholdet først ydes, efter at sidste rettidige indbetalingsdato er passeret. Der er ikke i reglen forudsat, at gebyret alene kan opkræves, såfremt der udsendes en erindringsskrivelse, ligesom der modsat heller intet er til hinder for, at en kommune kan beslutte, at gebyret skal betales pr. erindringsskrivelse.«

Ingen

Udtalt, at § 1 i gebyrloven (lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner) ikke er til hinder for, at en kommunalbestyrelse i henhold til gebyrlovens § 2, stk. 2, kan fastsætte gebyr for udsendelse af erindringsskrivelse vedrørende betaling for dagtilbudsophold.

Der er i henhold til bistandslovens § 7, stk. 4, fastsat en gebyrregel i § 16,, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 759 af 21. november 1991 om betaling for ophold i dagtilbud for børn og unge.

Efter gebyrreglen i betalingsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, kan en kommunalbestyrelse beslutte, at forældre med børn i dagtilbud skal betale et gebyr, når betalingen for opholdet først ydes, efter at sidste rettidige betalingsdag er passeret. Adgangen til at opkræve gebyr i medfør af denne bestemmelse forudsætter ikke, at erindringsskrivelse skal være udsendt. Anvendelsesområdet for § 16, stk. 1, i Socialministeriets betalingsbekendtgørelse og gebyrlovens § 2, stk. 2, er derfor ikke sammenfaldende.