Om adgangen til at nedsætte arbejdsgrupper o.lign. samt om udvalgsformandens beføjelser

Om adgangen til at nedsætte arbejdsgrupper o.lign. samt om udvalgsformandens beføjelser

I skrivelse af 24. februar 1991 har De på vegne af Beboergruppen mod Flystøj klaget over, at Vejle Amtskommune har nedlagt en af amtskommunen nedsat arbejdsgruppe, der arbejdede med støjproblemer omkring Vamdrup Flyveplads.

De har i Deres klage gjort gældende, at amtskommunen ved nedlæggelsen af arbejdsgruppen, hvori beboergruppen havde 3 repræsentanter, ikke har forfulgt et sagligt formål, og at amtskommunen herved har ønsket at fratage beboergruppen dels indflydelse, dels adgangen til de relevante informationer, som tilflød arbejdsgruppen. De har endvidere anført, at amtskommunen ikke uden sagligt grundlag har kunnet fordre, at arbejdsgruppens medlemmer skulle afholde sig fra at orientere offentligheden. De har i den forbindelse tillige anført, at beboergruppen ikke har brudt en med amtskommunen indgået aftale om ikke at udtale sig til pressen.

Det fremgår af sagen, at amtskommunens udvalg for teknik og miljø den 3. oktober 1990 tiltrådte en indstilling fra forvaltningen om afholdelse af et offentligt møde den 5. november 1990 med henblik på nedsættelse af en arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde et forslag til drift af Vamdrup Flyveplads. Ifølge indstillingen skulle amtskommunen have formandskabet i arbejdsgruppen, der i øvrigt skulle bestå af repræsentanter fra flyvepladsen samt anerkendte repræsentanter fra beboere i området. I forbindelse med indstillingen var der henvist til, at der på et møde den 19. september 1990 mellem repræsentanter fra flyvepladsen og udvalget var opnået accept fra flyvepladsen om deltagelse i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra flyvepladsen, naboerne samt amtskommunen.

I det offentlige møde den 5. november 1990 om støjforholdene ved flyvepladsen, som annonceredes med blandt andet angivelse af amtskommunens forslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe med repræsentation fra flyveplads og naboer, deltog blandt andre Vamdrup Flyveplads, Vamdrup Kommune, Lunderskov Kommune, Beboergruppen mod Flystøj samt Vejle Amtskommune. Amtskommunen var repræsenteret ved formanden for udvalget for teknik og miljø samt to embedsmænd fra forvaltningen.

Den 7. november 1990 tiltrådte formanden for udvalget for teknik og miljø en indstilling fra forvaltningen om, at der blev nedsat en arbejdsgruppe vedrørende flyvepladsen bestående af 3 repræsentanter valgt af Vamdrup Flyveplads samt af 3 deltagere valgt af Beboergruppen mod Flystøj. På et udvalgsmøde samme dag blev der uden for dagsordenen orienteret om det offentlige møde den 5. november 1990, samt om hvilke lodsejere (Beboergruppen mod Flystøj), der var blevet udpeget til arbejdsgruppen.

Den 9. november 1990 udsendtes mødeindkaldelse til arbejdsgruppens medlemmer med et notat om arbejdsgruppens arbejdsplan og kommissorium, hvori arbejdsgruppens opgave var angivet således

»Arbejdsgruppen skal bidrage til, at amtets teknikere kan producere et udkast til en ny miljøgodkendelse for Koldingegnens Lufthavn, som helt kan erstatte den nugældende.

I den forbindelse skal flyvepladsens og beboernes ønsker afklares, og eventuelle uløste konflikter beskrives.«

I notatet var endvidere bl.a. angivet følgende

»Tidsrummet for gruppens arbejde strækker sig til 6. februar 1991.

Produktet forelægges med indstilling fra amtets Forvaltning for Teknik og Miljø til behandling i amtets Udvalg for Teknik og Miljø medio marts 1991.«

I mødeplanen for arbejdsgruppens 5 møder var mødeindholdet angivet som »diskussion« af forskellige spørgsmål i forbindelse med amtskommunens udarbejdelse af udkast til ny miljøgodkendelse, herunder diskussion af udkastet.

Det fremgår endvidere af sagen, at formanden for udvalget for teknik og miljø i skrivelse af 21. december 1990 til Beboergruppen mod Flystøj og Vamdrup Flyveplads blandt andet meddelte følgende

»Efter de første møder i gruppen har jeg konstateret, at beboerrepræsentanterne straks efter arbejdsgruppemøderne går til pressen med de informationer, som kommer frem under møderne. Det strider mod god skik og brug og skader arbejdet i gruppen.

Jeg fordrer, at parterne forholder sig absolut tavse i forhold til pressen så længe arbejdsgruppen fungerer. De resterende møder i gruppen er den 16. januar 1991 og 6. februar 1991. Hvis beboerrepræsentanterne ikke senest den 7. januar 1991 skriftligt bekræfter, at de accepterer disse arbejdsbetingelser vil møderne uden yderligere varsel blive aflyst.«

I et svar af 22. december 1990 til udvalgsformanden anførte beboergruppen blandt andet, at spørgsmålet om adgangen til at orientere pressen om arbejdet i arbejdsgruppen var drøftet uden for dagsorden af begge parter på de hidtil afholdte møder. Beboergruppen havde på disse møder tilkendegivet, at man på grund af gruppens struktur ville orientere pressen, men at man, såfremt der fremkom fortroligt materiale, ville respektere dette. Konklusionen havde herefter været, at begge parter var berettigede til at orientere pressen, hvilket såvel beboergruppen som Vamdrup Flyveplads havde benyttet sig af. I svaret anførte beboergruppen endvidere, at udvalgsformandens kritik af beboergruppens orientering af pressen forekom upassende, og at beboergruppen med kravet om tavshed i forhold til pressen ville blive frataget sin eneste kommunikationskanal til den lokale befolkning.

På denne baggrund anmodede beboergruppen udvalgsformanden om at vurdere sagen på ny.

I skrivelse af 4. januar 1991 til beboergruppen meddelte udvalgsformanden, at beboergruppens svar ikke gav ham anledning til en ændret holdning i sagen. Udvalgsformanden understregede i den forbindelse, at amtskommunens tidligere accept af orientering af pressen var givet under forudsætning af, at der ikke herved skete en politisering i pressen, hvilket efter udvalgsformandens opfattelse ikke var blevet respekteret. Udvalgsformanden påpegede endvidere, at det var amtskommunen, der fastlagde arbejdsbetingelserne i sin egenskab af formand for arbejdsgruppen.

I skrivelse af 6. januar 1991 meddelte beboergruppen udvalgsformanden, at den ikke fandt at have andet valg end at acceptere, at pressen ikke måtte underrettes om, hvad der måtte fremkomme under de resterende møder i arbejdsgruppen. Beboergruppen anførte videre, at den forbeholdt sig ret til at orientere baglandet og pressen om baggrunden for, at de ikke længere ville modtage referat af de resterende møder i arbejdsgruppen.

På et møde den 16. januar 1991 i udvalget for teknik og miljø blev udvalgsformandens skrivelser af 21. december 1990 og 4. januar 1991 forelagt udvalget som efterretningssag.

Den 24. januar 1991 udtalte udvalgsformanden sig til lokalradioen Kanal 94 om kravet til arbejdsgruppen om tavshed i forhold til pressen og tilkendegav, at »hvis parterne udtaler sig til pressen mere, ja så bliver gruppen lukket«. Samme dag udtalte De til lokalradioen i tilslutning til udvalgsformandens udtalelser blandt andet følgende

» Erik Rasmussen ligner mere en politisk håndlanger for de interesser, der vil have en stor flyveplads, end han ligner en ansvarlig formand for det politiske organ, der netop skal sikre miljøinteresserne.«

I skrivelse af 31. januar 1991 til beboergruppen og Vamdrup Flyveplads meddelte udvalgsformanden, at han nedlagde arbejdsgruppen. I skrivelsen anførtes følgende

»Den 21. december 1990 stillede jeg det krav til medlemmerne af arbejdsgruppen om miljøforhold omkring Koldingegnens Lufthavn, at parterne skulle forholde sig absolut tavse i forhold til pressen så længe arbejdsgruppen fungerer.

I brev af 6. januar 1991 accepterede repræsentanterne for beboergruppen arbejdsbetingelserne, dog med et forbehold om at måtte orientere beboergruppens bagland og pressen om, hvorfor de ikke ville modtage yderligere »referater«.

Amtet accepterede dette og indkaldte til arbejdsgruppemødet den 23. januar 1991. Den følgende morgen fremsatte beboergruppen et polemiserende angreb på undertegnede i Kanal 94.

Jeg anser det for et brud på aftalen og beklager, at beboergruppen åbenbart ikke ønsker at samarbejde på en seriøs måde. Der er således ikke grund til, at vore ingeniører bruger mere tid på arbejdsgruppen, hvorfor jeg hermed nedlægger arbejdsgruppen.'

I skrivelse af 3. februar 1991 til udvalget for teknik og miljø orienterede beboergruppen om forholdene omkring Vamdrup Flyveplads. Beboergruppen kritiserede endvidere udvalgsformandens handlemåde i forbindelse med forbudet mod udtalelser til pressen samt nedlæggelsen af arbejdsgruppen, som beboergruppen mente var sket på et usagligt grundlag.

På et møde den 6. februar 1991 i udvalget for teknik og miljø blev beboergruppens accept i skrivelse af 6. januar 1991 af udvalgsformandens krav om tavshed i forhold til pressen forelagt udvalget som efterretningssag.

På udvalgets møde den 20. februar 1991 blev endvidere udvalgsformandens meddelelse om arbejdsgruppens nedlæggelse forelagt udvalget som efterretningssag.

Indenrigsministeriet har i anledning af Deres klage indhentet en udtalelse fra Vejle Amtskommune, der i skrivelse af 8. juli 1991 har anført, at det er amtskommunens opfattelse, at den har strakt sig langt i forhold til de gældende regler for udarbejdelse af miljøgodkendelser. Amtskommunen har videre anført, at naboernes mulighed for indflydelse på godkendelsen i øvrigt stadig eksisterer blandt andet efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven. Angående adgangen til information har amtskommunen anført, at beboergruppen har mulighed for aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen. For så vidt angår det i Deres klage anførte om, at »Vejle Amt/ Erik Rasmussen ikke forfølger et sagligt formål ved sin nedlæggelse af arbejdsgruppen«, har amtskommunen henvist til udvalgsformandens skrivelse af 31. januar 1991, hvori det var angivet, at beboergruppen åbenbart ikke ønskede at samarbejde på seriøs måde. På denne baggrund finder amtskommunen, at det er indlysende, at der ikke var nogen saglig grund til at opretholde arbejdsgruppen. Vedrørende udvalgsformandens forbud til medlemmerne af arbejdsgruppen mod at udtale sig til pressen, har amtskommunen henvist til udvalgsformandens skrivelse af 4. januar 1991, hvori det var angivet, at det var amtskommunen, der i sin egenskab af formand for arbejdsgruppen fastlagde arbejdsbetingelserne for denne.

I skrivelse af 22. august 1991 har De til amtskommunens skrivelse af 8. juli 1991 bemærket, at udvalgsformanden ikke på noget tidspunkt har deltaget i arbejdsgruppens arbejde. De har endvidere oplyst, at Deres udtalelse til lokalradioen ikke blev fremsat på beboergruppens vegne, og at dette blev anført både i meddelelsen til og referatet i radioen. Det er Deres opfattelse, at nedlæggelsen af arbejdsgruppen alene skyldtes, at udvalgsformanden følte sig generet i forbindelse med radiodebatten.

I en senere skrivelse af 13. september 1991 til Indenrigsministeriet har amtskommunen på baggrund af en telefonisk henvendelse fra ministeriet om oprettelsen og nedlæggelsen af arbejdsgruppen bl.a. udtalt følgende

»Det kan endvidere oplyses, at Amtet ønskede at inddrage lokalbefolkningen og flyvepladsen i forbindelse med udarbejdelsen af en ny miljøgodkendelse for på denne måde bedst muligt at afklare flyvepladsens og beboernes ønsker.

Der blev derfor af udvalget for teknik og miljø nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra Vamdrup Flyveplads, naboerne til flyvepladsen og embedsmænd fra Vejle Amt, som fik formandskab i arbejdsgruppen.

Det er Amtets vurdering, at man har strakt sig meget langt i denne sag ved dannelsen af en arbejdsgruppe, som udelukkende blev dannet med det formål for øje at inddrage så mange meninger som muligt for på bedste måde at kunne vurdere forholdene. Arbejdsgruppen havde ikke som sådan nogen kompetence; den kunne ikke træffe beslutninger, og den var alene beregnet til at klarlægge de konflikter, der måtte være mellem flyveplads og naboer, således at der på det bedst mulige grundlag kunne ske en vurdering i Amtet af forholdene, inden ny miljøgodkendelse kunne meddeles.

Der har således været tale om noget helt foreløbigt af opklarende karakter. Opgaven har ikke været at varetage hverv eller at udføre forberedende funktioner af den i § 17, stk. 4, nævnte art i et egentligt udvalgsarbejde for politiske organer. Arbejdsgruppen har således ikke haft noget skær af offentlig funktion. ....

Vedrørende ophævelse af arbejdsgruppen bemærkes for det første, at arbejdsgruppen som nævnt rent faktisk ikke har været nedsat af amtsrådet som et § 17, stk. 4-udvalg. Det bemærkes endvidere, at udvalgsformand Erik Rasmussens beslutning efterfølgende er meddelt udvalget for teknik og miljø til orientering på et udvalgsmøde, og at den blev taget til efterretning af udvalget. Erik Rasmussens generelle formandsmandat er således blevet bekræftet i den konkrete sag.«

De har hertil i skrivelse af 31. oktober 1991 bemærket, at det af arbejdsgruppens kommissorium og arbejdsplan fremgik, at det var planen, at arbejdsgruppen skulle udarbejde grundlaget og det færdige oplæg til en politisk stillingtagen til en kommende miljøgodkendelse, og at arbejdsgruppens funktion således var langt mere vidtrækkende, end anført af amtskommunen. De har endvidere gjort gældende, at såfremt de formelle regler var blevet fulgt, ville arbejdsgruppen have været nedsat af amtsrådet, og udvalgsformanden ville have været afskåret fra egenhændigt at fordre tavshed omkring arbejdsgruppens arbejde og at nedlægge arbejdsgruppen. De mener derfor, at de formelle mangler i sagen har haft konkret væsentlig betydning.

I denne anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende

Efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg.

Det er alene kommunalbestyrelsen, der kan nedsætte særlige udvalg efter styrelseslovens § 17, stk. 4, og bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen kompetence til at påtvinge økonomiudvalget eller et stående udvalg et sådant særligt udvalg som rådgivende organ. Det antages endvidere, at bestemmelsen indebærer, at økonomiudvalget eller et stående udvalg ikke på egen hånd kan nedsætte et udvalg, der skal udføre rådgivende funktioner for økonomiudvalget eller det stående udvalg. Der henvises herved til Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I, 5. udg. (1988), side 272.

Bestemmelsen i § 17, stk. 4, er derimod ikke til hinder for, at økonomiudvalget eller et stående udvalg nedsætter et udvalg eller en arbejdsgruppe med henblik på udveksling af oplysninger og synspunkter mellem den kommunale administration og repræsentanter for borgere, foreninger, institutioner m.v. Beslutning om oprettelse af et sådant organ, der ikke skal fungere som et kollegialt organ med en nærmere angivet kompetence, kan træffes på udvalgsniveau eller administrativt niveau.

Ved vurderingen af, om den i sagen omhandlede arbejdsgruppe skulle have været nedsat af amtsrådet som et særligt udvalg i henhold til styrelseslovens § 17, stk. 4, må det derfor efter ministeriets opfattelse være afgørende, om arbejdsgruppen har fået tillagt en kompetence, således at arbejdsgruppen - om fornødent ved afstemning - har skullet træffe beslutninger, herunder om indstillinger til amtskommunen.

Det fremgår af kommissoriet og arbejdsplanen for arbejdsgruppen vedrørende støjforholdene ved Vamdrup Flyveplads, at arbejdsgruppen gennem diskussioner skulle bidrage til, at amtets teknikere kunne producere et udkast til ny miljøgodkendelse for flyvepladsen, og at der i forbindelse hermed skulle ske en afklaring af flyvepladsens og beboernes ønsker.

På denne baggrund må Indenrigsministeriet lægge til grund, at det ikke har været arbejdsgruppens opgave at fremlægge et udkast til ny miljøgodkendelse, men at der i arbejdsgruppen alene har skullet foregå en drøftelse og afklaring af henholdsvis flyvepladsens og beboernes ønsker i forbindelse med den amtskommunale forvaltnings udarbejdelse af et udkast til ny miljøgodkendelse.

Da arbejdsgruppen således ikke har været tillagt forberedende eller rådgivende funktioner for udvalget for teknik og miljø, jf. styrelseslovens § 17, stk. 4, finder Indenrigsministeriet ikke, at arbejdsgruppen har skullet nedsættes som et særligt udvalg i henhold til den nævnte bestemmelse.

Vedrørende oprettelsen af arbejdsgruppen fremgår det af sagen, at der på et møde den 19. september 1990 mellem repræsentanter fra flyvepladsen og udvalget var opnået accept fra flyvepladsen om deltagelse i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra flyvepladsen, naboerne samt amtskommunen, og at udvalget for teknik og miljø på sit møde den 3. oktober 1990 tiltrådte, at der blev afholdt et offentligt møde om støjforholdene ved Vamdrup Flyveplads med henblik på nedsættelse af en arbejdsgruppe herom. Udvalget blev senere orienteret om nedsættelsen af arbejdsgruppen.

På denne baggrund finder Indenrigsministeriet, at beslutningen om nedsættelsen af arbejdsgruppen må anses for truffet af udvalget for teknik og miljø. En beslutning om nedlæggelse af arbejdsgruppen har derfor efter ministeriets opfattelse skullet træffes af udvalget.

Efter § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan en udvalgsformand på udvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Efter ministeriets opfattelse foreligger der ikke i sagen oplysninger, der godtgør, at afgørelsen om nedlæggelse af arbejdsgruppen har kunnet betragtes som en sag, der var omfattet af disse formandsbeføjelser. Ministeriet finder derfor, at spørgsmålet om nedlæggelsen af arbejdsgruppen skulle have været forelagt udvalget for teknik og miljø.

Da udvalget imidlertid på et møde den 20. februar 1991 som efterretningssag har fået forelagt udvalgsformandens beslutning om nedlæggelse af arbejdsgruppen, og da der ikke i udvalget har været fremsat indsigelser imod formandens beslutning, foretager Indenrigsministeriet sig ikke videre vedrørende dette spørgsmål.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt amtskommunen har kunnet fordre, at arbejdsgruppens medlemmer afholdt sig fra at orientere offentligheden om arbejdet i arbejdsgruppen, skal Indenrigsministeriet bemærke, at der som udgangspunkt gælder en almindelig tavshedspligt om forhandlinger i udvalg, der er nedsat af amtsrådet i henhold til § 17 i den kommunale styrelseslov. Det antages dog, at ethvert udvalgsmedlem frit kan referere egne udtalelser under en forhandling i et udvalg, såfremt der ikke herved røbes fortrolige oplysninger.

Den i sagen omhandlede arbejdsgruppe var som ovenfor nævnt ikke nedsat af amtsrådet, og Indenrigsministeriet lægger til grund, at der ikke i øvrigt har været tale om røbelse af fortrolige oplysninger, jf. reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27.

Spørgsmålet er herefter, om amtskommunen har kunnet pålægge arbejdsgruppens medlemmer at forholde sig tavse i forhold til pressen med hensyn til oplysninger, der ikke var undergivet tavshedspligt, d.v.s. om arbejdsgruppens medlemmer kan antages at være begrænset i deres ytringsfrihed på andet grundlag end reglerne om tavshedspligt.

For så vidt angår offentligt ansatte, er det almindeligt antaget, at hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde kan føre til en begrænsning af disse personers ytringsfrihed, jf. Folketingets Ombudsmands beretning 1987, s. 237 og Bent Christensen, Juristen 1980, s. 85 ff.

Som nogle hovedsynspunkter, der er bestemmende for i hvilket omfang sådanne begrænsninger må antages at gælde, har Folketingets Ombudsmand anført følgende (Folketingets Ombudsmands beretning 1987, s. 240)

»1. Begrænsningerne omfatter alene udtalelser vedrørende sager inden for de pågældendes eget arbejdsområde. Offentligt ansatte har samme frihed som andre til at udtale sig om sager på forvaltningsområder, som de ikke har berøring med i deres daglige arbejde.

2. Ved udtalelse inden for eget arbejdsområde er det af betydning, om den pågældende som led i sit arbejde har været (eller er) aktivt medvirkende i myndighedens beslutningsproces. Begrænsningerne vil i almindelighed ikke omfatte ansatte med en funktion, der ligger fjernt fra de politiske eller administrative beslutningstagere.

3. Det spiller en rolle, om udtalelserne fremsættes før eller efter, at en beslutning er truffet. Adgangen til at udtale sig, inden en sag er afgjort, kan - af hensyn til beskyttelse af den interne beslutningsproces - være noget snævrere end adgangen til at udtale sig senere.

4. Det ligger efter praksis fast, at offentligt ansatte har en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål inden for eget arbejdsområde, hvor spørgsmålet kan have væsentlig betydning for medarbejdernes fremtidige ansættelses- og arbejdsforhold.

Det følger af det anførte, dels at der kræves særlige tungtvejende grunde for at anerkende begrænsninger i offentligt ansattes ytringsfrihed, dels at disse grunde normalt kun vil foreligge i forhold til centralt placerede medarbejdere, der deltager eller har deltaget i den omstridte beslutnings tilblivelse.«

Det er almindeligt antaget, at medlemmer, som en privat organisation eller forening har udpeget til at repræsentere sig i et offentligt nævn eller råd, kan drøfte spørgsmål vedrørende arbejdet i det pågældende organ, herunder i vidt omfang også spørgsmål, hvori der indgår tavshedsbelagte oplysninger, med foresatte eller andre med tilknytning til organisationen eller foreningen. Der henvises herved til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven (1986, side 80).

Efter Indenrigsministeriets opfattelse må hensynet til den offentlige myndigheds interne beslutningsproces imidlertid kunne føre til, at personer, der inddrages i den amtskommunale administrations arbejde gennem deltagelse i en arbejdsgruppe, begrænses i deres adgang til, i forhold til offentligheden, at udtale sig om arbejdet i arbejdsgruppen. Da de pågældende ikke som ansatte er i et tjenstligt forhold til amtskommunen, gør der sig dog ikke de samme loyalitetsmæssige hensyn gældende. Der må derfor efter ministeriets opfattelse foreligge ganske særegne omstændigheder for, at en begrænsning i de nævnte personers ytringsfrihed kan anerkendes.

På denne baggrund har amtskommunen efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke været berettiget til generelt - uden nærmere afgrænsning af indhold og omfang - at fastsætte, at arbejdsgruppens medlemmer ikke måtte udtale sig om arbejdet i arbejdsgruppen til pressen.

Ministeriet finder således ikke, at amtskommunen har kunnet nedlægge arbejdsgruppen under henvisning til en overtrædelse af det omhandlede forbud mod at udtale sig til pressen.

Under hensyn til de tidsmæssige rammer, der var lagt for arbejdsgruppens arbejde, finder Indenrigsministeriet ikke anledning til at foretage videre i sagen.

En kopi af denne skrivelse er sendt til Vejle Amtsråd.

Med venlig hilsen

Hanna Ege

Ingen

Udtalt, at det alene er kommunalbestyrelsen, der kan nedsætte særlige udvalg efter styrelseslovens § 17, stk. 4, og at bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen kompetence til at påtvinge økonomiudvalget eller et stående udvalg et sådant særligt udvalg som rådgivende organ. Det antages endvidere, at bestemmelsen indebærer, at økonomiudvalget eller et stående udvalg ikke på egen hånd kan nedsætte et udvalg, der skal udføre rådgivende funktioner for økonomiudvalget eller det stående udvalg, jf. herved Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I, 5. udg. (1988), side 272.

Bestemmelsen i § 17, stk. 4, er derimod ikke til hinder for, at økonomiudvalget eller et stående udvalg nedsætter et udvalg eller en arbejdsgruppe med henblik på udveksling af oplysninger og synspunkter mellem den kommunale administration og repræsentanter for borgere, foreninger, institutioner m.v. Beslutning om oprettelse af et sådant organ, der ikke skal fungere som et kollegialt organ med en nærmere angivet kompetence, kan træffes på udvalgsniveau eller administrativt niveau.

Ved vurderingen af, om en arbejdsgruppe skulle have været nedsat af amtsrådet som et særligt udvalg i henhold til styrelseslovens § 17, stk. 4, måtte det derfor efter ministeriets opfattelse være afgørende, om arbejdsgruppen havde fået tillagt en kompetence, således at arbejdsgruppen - om fornødent ved afstemning - havde skullet træffe beslutninger, herunder om indstillinger til amtskommunen.

I den konkrete sag måtte Indenrigsministeriet på baggrund af kommissoriet og arbejdsplanen for arbejdsgruppen lægge til grund, at arbejdsgruppen ikke havde været tillagt forberedende eller rådgivende funktioner for udvalget for teknik og miljø, jf.

styrelseslovens § 17, stk. 4. Ministeriet fandt herefter ikke, at arbejdsgruppen havde skullet nedsættes som et særligt udvalg i henhold til den nævnte bestemmelse.

Endvidere udtalt, at da beslutningen om nedsættelsen af arbejdsgruppen måtte anses for truffet af udvalget for teknik og miljø, måtte en beslutning om nedlæggelse af arbejdsgruppen efter ministeriets opfattelse ligeledes træffes af udvalget.

Efter § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan en udvalgsformand på udvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Efter ministeriets opfattelse forelå der ikke i sagen oplysninger, der godtgjorde, at afgørelsen om nedlæggelse af arbejdsgruppen havde kunnet betragtes som en sag, der var omfattet af disse formandsbeføjelser. Ministeriet fandt derfor, at spørgsmålet om nedlæggelsen af arbejdsgruppen skulle have været forelagt udvalget for teknik og miljø. Da udvalgsformandens beslutning havde været forelagt udvalget som efterretningssag, uden at dette havde givet anledning til indsigelse mod den trufne beslutning, foretog ministeriet sig dog ikke videre vedrørende dette spørgsmål.