Konkurrenceforvridning for sera og vacciner (* 1)

Konkurrenceforvridning for sera og vacciner (* 1)

Følgende henvendelse er rettet til landbrugsministeren i medfør af konkurrencelovens § 15 efter beslutning på Konkurrencerådets møde den 19. februar 1992.

»Baggrunden for henvendelsen er en konkurrenceretlig vurdering af distributionsforholdene for veterinære sera og vacciner, som Konkurrencerådet har foretaget i henhold til konkurrenceloven efter en klage fra Danmarks Apotekerforening. Henvendelsen tager i særlig grad sigte på Landbrugsministeriets regulering af avanceforholdene mv. i forbindelse med Statens Veterinære Serumlaboratoriums distribution i henhold til lovgivningen herom.

I henvendelsen påpeges de forhold, der efter Konkurrencerådets opfattelse er til skade for konkurrencen, og der gives en række anbefalinger, der efter Konkurrencerådets opfattelse kan styrke konkurrencen og effektiviteten i forsyningen med veterinære sera og vacciner i overensstemmelse med intentionerne i konkurrenceloven.

Henvendelsen skal ses i sammenhæng med en tilsvarende henvendelse, som Konkurrencerådet samtidig har rettet til sundhedsministeren. Heri påpeges en række skadelige virkninger for konkurrencen og effektiviteten i forsyningen med veterinære sera og vacciner, der følger af Sundhedsministeriets regulering af avanceforholdene for apoteker og dyrlæger i henhold til apotekerloven.

Desuden skal henvendelsen ses i sammenhæng med Konkurrencerådets afgørelser i henhold til konkurrencelovens § 11 vedrørende de privatretlige konkurrencebegrænsninger på området.

Konkurrencelovens formål er at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.

Det overordnede middel til opnåelse af effektivitet er ifølge lovbemærkningerne virksom konkurrence.

Som en grundlæggende forudsætning for virksom konkurrence og dermed effektivitet fremhæves i bemærkningerne den frie erhvervsudøvelse, forstået som etableringsfrihed eller fri adgang til markedet. Desuden betones erhvervsfriheden, dvs. de lige og frie erhvervsvilkår som forudsætning for virksom konkurrence.

Området for konkurrencelovens anvendelse omfatter såvel privat som offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed, og der er hermed tilsigtet en ligestilling af disse sektorer i konkurrenceretlig henseende.

På det offentlige område er konkurrencelovens område angivet som erhvervsvirksomhed, der udøves af stats- eller kommunalforvaltningen, og som består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser mv., som har betydning for konkurrencen i erhvervslivet.

Konkurrencerådets almindelige indgrebsbeføjelser i lovens §§ 11-13 over for konkurrencebegrænsninger, som medfører skadelige virkninger for konkurrencen, samt bruttoprisforbuddet i lovens § kan dog ikke bringes i anvendelse over for offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed.

På disse områder kan Konkurrencerådet i stedet i medfør af lovens § 15 rette henvendelse til vedkommende offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen. En sådan henvendelse offentliggøres.

Danmarks Apotekerforenings klage til Konkurrencerådet er foranlediget af, at visse leverandører af veterinære sera og vacciner har forhøjet deres priser til medicingrossisterne og dermed til apotekerne med 10% i forhold til prisen til Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS). Apotekerne mener sig derved udsat for en urimelig konkurrenceforvridning, der udelukkende har til formål at hindre apotekerne i at distribuere veterinære sera og vacciner.

Konkurrencerådet har ved behandlingen af sagen taget udgangspunkt i, at der eksisterer 2 lovlige distributionskanaler for veterinære sera og vacciner: 1) Producent/importør - SVS - dyrlæge - landmand

2) Producent/importør - medicingrossist - apotek - dyrlæge - landmand

Ved vurderingen af sagen har Konkurrencerådet lagt til grund, at der i overensstemmelse med konkurrencelovens intentioner bør være lige konkurrencevilkår for offentlig og privat erhvervsvirksomhed, og at de 2 distributionskanaler i fri indbyrdes konkurrence bør have mulighed for at tilvejebringe den bedste og billigste distribution.

De 2 distributionskanaler er i dag undergivet 2 forskellige sæt offentlige reguleringer, der i praksis indebærer stærkt ulige erhvervsvilkår.

Landbrugsministeriet har således i henhold til lovgivningen fastsat regler for beregning af SVS« distributionsavance for veterinære sera og vacciner, men ikke regler for avancen til dyrlægerne for præparater, der leveres gennem SVS. Dyrlægerne beregner sig her traditionelt en avance på 25%, som også er lagt til grund for en vejledende prisliste, udsendt af Praktiserende Dyrlægers Organisation (PDO).

Sundhedsministeriet har på sin side i henhold til apotekerloven fastsat regler for beregningen af apotekernes avancer, herunder for veterinære sera og vacciner. Disse regler regulerer tillige dyrlægernes avance for præparater, der leveres fra apotekerne.

Den offentlige regulering og den fastlåste avancestruktur medfører, at de normale markedsmekanismer ikke er til stede i distributionen og gør det muligt for producenter og importører i praksis at fastsætte prisen for de efterfølgende omsætningsled.

Dyrlægen har afgørende indflydelse på præparatvalget og er i øvrigt i vid udstrækning den egentlige genstand for leverandørernes markedsføring. Dette indebærer en naturlig tilskyndelse for leverandørerne til at tilgodese den distributionskanal, der er mest fordelagtig for dyrlægen, dvs. distribution gennem SVS, hvilket medvirker til yderligere at styrke SVS' monopolstilling på markedet.

Den egentlige årsag til den urimelige konkurrenceforvridning, Apotekerforeningen mener sig udsat for ved visse leverandørers prisdifferentiering, er således efter Konkurrencerådets opfattelse ikke at finde i leverandørernes prisfastsættelse, men i den offentlige regulering og tildels PDO's vejledende prisfastsættelse.

De ulige erhvervsvilkår for apotekerne vil efter Konkurrencerådets opfattelse være til stede uanset leverandørernes prisdifferentiering.

I forbindelse med SVS' dominerende stilling er det i øvrigt Konkurrencerådets opfattelse, at der er en nærliggende formodning for, at den distributionsavance, Landbrugsministeriet i den konkurrencebeskyttede situation fastsætter for SVS, kan være ude af proportion med de reelle omkostninger ved distributionen, og at der herigennem sker en subsidiering af SVS' øvrige funktioner.

Konkurrencerådet har på sit møde den 19. februar 1992 besluttet i medfør af konkurrencelovens § 15 at rette henvendelse til såvel sundhedsministeren som landbrugsministeren for at påpege de skadelige virkninger for konkurrencen, der følger af den offentlige regulering af området, med anbefaling af, at denne regulering fjernes.

Desuden har Konkurrencerådet i medfør af konkurrencelovens § 11 besluttet at optage forhandlinger med PDO med henblik på at bringe organisationens vejledende prisberegning til ophør.

Endelig har Konkurrencerådet besluttet at meddele producenter og importører af veterinære sera og vacciner, at en prisdifferentiering, der alene er betinget af afsætningskanal, medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen, som nævnt i konkurrencelovens § 11.

Under henvisning til ovenstående skal Konkurrencerådet derfor henstille til landbrugsministeren at søge de bestemmelser om avanceberegning for Statens Veterinære Serumlaboratoriums distribution af veterinære sera og vacciner, Landbrugsministeriet har fastsat i medfør af lovgivningen herom, helt fjernet som værende i strid med konkurrencelovens intentioner.

Desuden skal Konkurrencerådet af hensyn til markedsgennemsigtigheden henstille, at der skabes mulighed for, at Statens Veterinære Serumlaboratoriums distributionsfunktion regnskabsmæssigt udskilles fuldstændigt fra laboratoriets øvrige funktioner, gerne i selskabsform.

Til orientering vedlægges Konkurrencerådets notat om sagen, bortset fra vurdering og indstilling, samt kopi af den henvendelse Konkurrencerådet i medfør af konkurrencelovens § 15 samtidig har rettet til sundhedsministeren.

Det bemærkes, at denne henvendelse i overensstemmelse med konkurrencelovens § 15 samtidig offentliggøres.' En omtrent ligelydende henvendelse er tilsvarende rettet til sundhedsministerien. Denne henvendelse tager i særlig grad sigte på sundhedsministeriets regulering af avanceforholdene for apoteker og dyrlæger i henhold til apotekerloven.

Som svar på Konkurrencerådets henvendelse (* 3) meddelte landbrugsministeriet i første omgang, at bemyndigelsen til landbrugsministeren til at fastsætte regler om bl.a. priser og avancer for præparater, der forhandles af Serumlaboratoriet, er blevet præciseret ved ændring af loven om husdyrssygdomme, der er trådt i kraft den 1. april 1992. Ministeriet oplyste samtidig, at denne bemyndigelse agtes praktiseret således, at Serumlaboratoriet inden for de bevillingsmæssige rammer vil få størst mulig frihed til at fastsætte avancer i overensstemmelse med konkurrencesituationen.

Endvidere meddelte landbrugsministeriet, at der er taget skridt til at udskille Serumlaboratoriets handels- og distributionsvirksomhed til et særligt regnskab og en særlig konto på finansloven, men at det af hensyn til det veterinære beredskab ikke fandtes hensigtsmæssigt at udskille denne funktion i et særligt selskab.

Heroverfor har Konkurrencerådet anført, at en sådan regnskabsmæssig udskillelse ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at distributionen af veterinære sera og vacciner ikke belastes med omkostninger til det i denne forbindelse uvedkommende veterinære beredskab, ligesom det på den anden side heller ikke sikres, at der ikke kan finde en offentlig subsidiering sted af distributionen.

Det statslige regnskabssystem er efter Konkurrencerådets opfattelse ikke egnet til at give et retvisende billede af rentabiliteten ved erhvervsvirksomhed, bl.a. fordi statusbetragtningerne i form af aktivers og passivers indvirkning på driften ikke findes.

De nævnte hensyn sikres efter Konkurrencerådets opfattelse bedst, ved at offentlig erhvervsvirksomhed, som Serumlaboratoriets handels- og distributionsvirksomhed, drives som et selvstændigt selskab, hvis regnskab opstilles efter reglerne i regnskabsloven og gøres offentligt tilgængeligt, eller i det mindste efter regnskabsprincipper svarende hertil.

Landbrugsministeriet har imidlertid meddelt, at ministeriet fortsat ikke finder det hensigtsmæssigt at udskille Serumlaboratoriets handels- og distributionsvirksomhed i et selskab, som anbefalet af Konkurrencerådet. Ministeriet vil dog for at imødekomme Konkurrencerådet anmode Serumlaboratoriet om fra 1993, at opstille et særligt regnskab for handels- og distributionsvirksomheden, som i videst muligt omfang er i overensstemmelse med principperne i regnskabsloven.

(* 1) Konkurrencerådet

Dokumentation 1992-1, s. 52-56

(* 2) Konkurrencerådet

KonkurrenceNyt 1992-4

(* 3) Konkurrencerådet

Dokumentation 1992-3, s. 235-236

Konkurrencerådet har rettet henvendelse til sundhedsministeren og til landbrugsministeren om at ophæve reglerne for prisfastsættelse for sera og vacciner til dyr. Produkterne går til landmanden ad 2 veje med 2 forskellige sæt offentlige reguleringer, der indebærer en stærk konkurrenceforvridning til ugunst for apotekerne ( 2).