Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i revisorers etablerings- og erhvervsfrihed. (* 1)

Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i revisorers etablerings- og erhvervsfrihed. (* 1)

Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv søges ophævet

Der henvises til udtalelse afgivet af Konkurrencerådet 06/07/92, TUDT Nr. 10003

Henvendelsen til industriministeren

»Denne henvendelse rettes til industriministeren i medfør af konkurrencelovens § 15 efter beslutning på Konkurrencerådets møde den 26. august 1992.

Baggrunden for henvendelsen er en konkurrenceretlig vurdering af de offentligt fastsatte reguleringer, der ligger til grund for udøvelsen af en række liberale erhverv, bl.a. revisorerhvervet, og som Konkurrencerådet har foretaget som led i administrationen af konkurrenceloven.

Ved gennemgangen af disse reguleringer har Konkurrencerådet konstateret, at der i lovgivningen for visse erhverv er indeholdt bestemmelser, som begrænser konkurrencen og den frie erhvervsudøvelse ud over, hvad der må betragtes som rimeligt begrundet i mere tungtvejende politiske hensyn.

Henvendelsen sigter helt konkret mod indskrænkninger i revisorernes etablerings- og erhvervsfrihed, der må anses for unødvendige til sikring af en forsvarlig udøvelse af revisorerhvervet. Begrænsningerne er fastsat i de respektive love og bekendtgørelser om statsautoriserede og registrerede revisorer, og det anbefales, at reglerne liberaliseres med henblik på at fremme konkurrencen og dermed effektiviteten i revisorerhvervet.

Bestemmelserne, som efter Konkurrencerådets opfattelse må anses for at indebære unødige begrænsninger i erhvervsfriheden, er følgende

For det første er der i lov om statsautoriserede revisorer (lbk. nr. 56 af 19.01.1989, § 9, stk. 1) og i lov om registrerede revisorer (lbk. nr. 57 af 19.01.1989, § 5, stk.1) fastsat forbud mod, at revisorer og revisionsselskaber har mere end et kontorsted, med mindre hvert kontor ledes af en til virksomheden knyttet statsautoriseret henholdsvis registreret revisor, der kun er leder af det pågældende kontor.

For det andet indeholder loven om statsautoriserede revisorer (§ 11, stk. 1) forbud mod, at disse driver nogen form for revisionsvirksomhed sammen med andre end statsautoriserede revisorer, og et tilsvarende forbud findes i § 2, stk. 4, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 126/1989 om registrerede revisorers virksomhed og forretningsbetingelser.

I tilknytning hertil er der i lov om statsautoriserede revisorer (§ 11, stk. 2) fastsat begrænsning i disse revisorers ansættelsesmuligheder, idet de kun må tage ansættelse hos andre statsautoriserede revisorer, i selskaber og fonde, hvis eneste formål er at drive revisionsvirksomhed, og i hvilke direktionen eller, hvis en sådan ikke findes, flertallet af bestyrelsen består af statsautoriserede revisorer.

Om end en fortolkning af bestemmelsen om et kontorsted tillader, at en revisor selv er leder af et kontor i to forskellige byer, hvis kontorerne har åbent på forskellige ugedage, må bestemmelsen dog grundlæggende anses for at medføre en begrænsning af revisorernes erhvervsfrihed, der hænger tæt sammen med de øvrige begrænsninger i deres samarbejds- og ansættelsesrelationer.

Disse begrænsninger betyder bl.a., at statsautoriserede og registrerede revisorer er afskåret fra at drive virksomhed sammen i et økonomisk fællesskab, ligesom en statsautoriseret revisor er udelukket fra at tage ansættelse i en revisionsvirksomhed, hvor den daglige ledelse udøves af en registreret revisor.

I den forbindelse bemærkes, at implementeringen af det 8. EF-direktiv om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber, har medført en skærpelse af uddannelseskravene for registrerede revisorer.

Selv om der fortsat er en forskel i uddannelseskravene, og dermed i forventningerne til den kvalitetsmæssige standard mellem de to grupper revisorer, må det bl.a. som følge heraf forudsættes, at der i andre henseender er opnået en vis form for ligestilling mellem de to grupper. F.eks. er kravene til uafhængighed, ansvar og habilitet de samme.

Konkurrencerådet er opmærksom på, at sigtet med disse bestemmelser, som anført af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i breve af 6. november 1991 og 22. maj 1992 og uddybet af departementet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under møde med sekretariatet den 3. juni 1992, er at hindre forflygtigelse af revisorernes - og især de statsautoriserede revisorers - personlige og faglige ansvar samt uafhængighed.

Det sikkerhedsmæssige hensyn til revisorers uafhængighed af andre interesser, der således ligger til grund for disse bestemmelser, kan naturligvis betragtes som både sagligt og rimeligt. Men det må ses i sammenhæng med, at der i lovgivningen om revisorers virksomhed er fastsat andre meget strikte regler, herunder de meget udførlige habilitetsregler og regler om god revisorskik, som tilgodeser dette hensyn.

Dertil kommer, at begrænsningerne forstærkes yderligere, når de ses i sammenhæng med revisorernes udelukkelse fra at påtage sig stort set alle andre former for hverv.

Konkurrencerådet er endvidere opmærksom på, at der af hensyn til offentlighedens tillid til revisorerhvervet og i lyset af de seneste års problemsager (Nordisk Fjer, Klaus Riskjær mfl.) kan argumenteres for, at kravene til dette erhverv bør være temmelig restriktive.

Men det virker ikke overbevisende, at netop sådanne problemer ville forstærkes eller offentlighedens tillid svækkes gennem en lempelse af de her omhandlede bestemmelser.

Det er også uomtvisteligt at bestemmelserne ifølge forarbejderne til loven om statsautoriserede revisorer udspringer af ønsket om at præcisere revisorerhvervet som et personligt hverv og at understrege offentlighedens meget store interesse i revisorernes uafhængighed af uvedkommende interesser.

Men i forarbejderne er det desuden udtrykkeligt påpeget, at revisor altid - uanset virksomheds-/ansættelsesform - bevarer det fulde personlige og faglige ansvar for det arbejde, den pågældende udfører.

At en lempelse af begrænsningerne bl.a. skulle resultere i markedsføringsmæssige problemer og prætendere en total faglig ligestilling mellem statsautoriserede og registrerede revisorer synes heller ikke indlysende.

Ifølge forarbejderne kan et aktieselskab, som ønsker at angive, at man hos selskabet kan blive betjent af statsautoriserede revisorer, angive navnet på disse, f.eks. på skilt eller brevpapir. Tilsvarende må en virksomhed, der f.eks. ledes af en registreret revisor, kunne anføre muligheden for statsautoriseret revisorbetjening.

Sammenfattende må det konkluderes, at bestemmelserne går videre end nødvendigt for at tilgodese hensynet til en forsvarlig erhvervsudøvelse, herunder kravene til uafhængighed og fagligt ansvar.

Begrænsningerne må betragtes som et indgreb i den fri erhvervsudøvelse, der bl.a. hindrer et naturligt samarbejde mellem personer med forskellige - men dog nært beslægtede - uddannelser inden for den økonomiske og juridiske erhvervsrådgivning, og som vanskeliggør udviklingen af nye og mere »up-to-date« virksomhedsformer.

Det er Konkurrencerådets opfattelse, at de omhandlede bestemmelser medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen og effektiviteten, og at en liberalisering heraf vil virke fremmende for en konkurrence- og effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.

Der er ikke for Konkurrencerådet noget, der tyder på, at en lempelse/ophævelse af de nævnte restriktioner vil medføre en svækkelse af revisorernes uafhængighed eller en risiko for, at revisorerne ikke fuldt ud vil være deres moralske, økonomiske og faglige ansvar bevidst og derfor også vil kunne honorere samfundets krav til deres indsats.

Derfor bør der som minimum gives revisorer adgang til at drive virksomhed med - og for de statsautoriserede revisorer til at tage ansættelse hos - andre økonomiske og evt. juridiske rådgivere, der er underkastet tilsvarende krav til sikkerhed og uafhængighed, og sålænge det sker under skyldig hensyntagen til lovens øvrige krav om habilitet etc.

Såfremt der herudover stadig skulle være behov for en yderligere understregning af ansvars- og uafhængighedsforholdet, må det være muligt - med udgangspunkt i formuleringen i artikel 27 i det 8. EF-direktiv - generelt at sikre, at der ikke gribes ind i udførelsen af en revision på en måde, som vil kunne indvirke på uafhængigheden hos den fysiske person, der udfører lovpligtig revision af årsregnskaber.

På denne baggrund skal Konkurrencerådet anbefale, at der tages skridt til at ophæve eller i det mindste liberalisere § 9, stk. 1, og § 11 i lov om statsautoriserede revisorer, § 5, stk. 1, i lov om registrerede revisorer samt § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 126/1989 om registrerede revisorers virksomhed og forretningsbetingelser.

Det bemærkes, at denne henvendelse i overensstemmelse med konkurrencelovens § 15 samtidig offentliggøres, og at kopi af henvendelsen er sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.'

Industriministeren har herefter besluttet at lade Revisorkommissionen inddrage Konkurrencerådets anbefalinger i den samlede vurdering af revisorlovgivningen, som kommissionen er pålagt at foretage med henblik på nødvendige lovændringer og tilpasninger.

(* 1) Konkurrencerådet

Dokumentation 1992-3, s. 238-241

(* 2) Konkurrencerådet

Dokumentation 1992-2, s. 131-134

(* 3) Konkurrencerådet

KonkurrenceNyt 1992-12, 22/06/92

Konkurrencerådet har foretaget en analyse af konkurrenceforholdene i de liberale erhverv, som viser, at erhvervene er beskyttet mod konkurrence gennem bestemmelser fastsat ved lovgivning og/eller gennem vedtagelser af erhvervenes brancheforeninger (* 2), (* 3).

Konkurrencerådet har derfor indledt drøftelser med de offentlige myndigheder, der har fastsat konkurrencebegrænsende bestemmelser på området, og i visse tilfælde i henhold til konkurrencelovens § 15 rettet offentliggjort henvendelse herom til den relevante myndighed.

Således er der rettet henvendelse til industriministeren med anbefaling af, at nogle offentligt fastsatte bestemmelser, som begrænser konkurrencen på revisorområdet, ophæves eller i det mindste liberaliseres.

Der er tale om konkurrencebegrænsende bestemmelser, der bl.a.

medfører, at statsautoriserede og registrerede revisorer ikke må drive virksomhed i fællesskab eller sammen med andre typer rådgivere, at statsautoriserede revisorer ikke må arbejde i en virksomhed, som ledes af en registreret revisor eller anden rådgiver, og at muligheden for at etablere filialer begrænses.

Endvidere er der påbegyndt forhandlinger med en række organisationer med henblik på ved forhandling eller - hvis dette ikke lykkes - ved pålæg at få de skadelige virkninger af de af foreningen fastsatte konkurrencebegrænsende bestemmelser bragt til ophør.

JOURNAL 1:2-1511