Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i overenskomsterne mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og sundhedserhvervene (* 1)

Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i overenskomsterne mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og sundhedserhvervene (* 1)

Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv søges ophævet

Konkurrencerådet har foretaget en analyse af konkurrenceforholdene i de liberale erhverv, som viser, at erhvervene er beskyttet mod konkurrence gennem bestemmelser fastsat ved lovgivning og/eller gennem vedtagelser fastsat af erhvervenes brancheforeninger.

Konkurrencerådet har derfor indledt drøftelser med de offentlige myndigheder, der har fastsat konkurrencebegrænsende bestemmelser på området, og i visse tilfælde rettet offentliggjort henvendelse herom til den relevante myndighed.

Endvidere er der påbegyndt forhandlinger med følgende organisationer med henblik på ved forhandling eller - hvis dette ikke lykkes - ved pålæg at få de skadelige virkninger af de af foreningerne fastsatte konkurrencebegrænsende bestemmelser bragt til ophør

Den Almindelige Danske Lægeforening

Dansk Kiropraktor-Forening

Danske Fysioterapeuter Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter

Dansk Tandlægeforening

Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere

Den Danske Dyrlægeforening

Det Danske Advokatsamfund

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen af Registrerede Revisorer

Dansk Ingeniørforening

Ingeniør-Sammenslutningen

Danske Arkitekters Landsforbund/Akademisk Arkitektforening

Praktiserende Arkitekters Råd

Arkitekt-Sammenslutningen

Foreningen af Danske Praktiserende Arkitekter

Foreningen af Danske Landskabsarkitekter

Den danske Landinspektørforening

De offentligt- eller privatretligt fastsatte konkurrencebegrænsende bestemmelser vedrører typisk

etablering

markedsføring

honorarfastsættelse

ansættelse/samarbejde

muligheden for at skifte rådgiver under arbejdets udførelse

Etablering

På sundhedsområdet er der i en række erhverv indført begrænsninger i adgangen til at udøve sygesikringspraksis, idet det absolutte antal er fastsat i overenskomsterne med Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Endvidere er praktisering for Sygesikringen ifølge overenskomsterne forbeholdt medlemmer af de organisationer, som har indgået overenskomsterne.

Konkurrencerådet har skrevet til Sygesikringens Forhandlingsudvalg og anbefalet, at man fjernede konkurrencebegrænsende bestemmelser om praksisregulering og organisationspligt, der er indeholdt i overenskomsterne med sundhedserhvervene.

Andre begrænsninger findes i de love, der regulerer revisorernes og landinspektørernes virksomhed. Således er det som udgangspunkt kun tilladt at udøve erhverv fra et kontorsted, og landinspektørerne er afskåret fra at drive privatpraktiserende virksomhed i nærmere bestemte områder, hvor de matrikulære arbejder udføres af det offentlige.

Konkurrencerådet har drøftet disse konkurrencebegrænsninger med de pågældende offentlige myndigheder. Endvidere vil Konkurrencerådet indlede drøftelser med Justitsministeriet om bestemmelsen i retsplejelovens § 143, stk. 1, hvorefter advokater skal være medlem af Det Danske Advokatsamfund.

Som eksempel på brancheforeningsvedtagelser, der begrænser etableringsadgangen, kan nævnes bestemmelser, hvorefter medlemmer forinden etablering bør forhøre sig i foreningen om behovet herfor, eller hvorefter praksisudøvelse fra mere end et kliniksted skal godkendes af foreningen. Endvidere følger det af visse kollegiale regler, at etablering i en ejendom, hvorfra der allerede udøves samme erhverv, ikke kan ske uden samtykke fra de i ejendommen praktiserende erhvervsudøvere. Konkurrencerådet vil søge bestemmelser af en sådan karakter ophævet.

Markedsføring

Ifølge lov om tandlæger, kliniske tandteknikere og kiropraktorer må der kun reklameres med navn, stilling, adresse og træffetid samt om eventuel tilslutning til overenskomst med det offentlige. Konkurrencerådet har i en offentliggjort henvendelse til Sundhedsministeriet påpeget de skadelige virkninger for konkurrencen af reklameringsreglerne i de tre love.

Tandlægernes, tandteknikernes og kiropraktorernes brancheorganisationer har fastsat kollegiale regler, som supplerer og i visse tilfælde skærper lovgivningens bestemmelser, bl.a. ved at angive på hvilken måde de tilladte oplysninger må meddeles omverdenen.

De øvrige af Konkurrencerådets analyse omfattede erhverv, som ikke er begrænset af bestemmelser i lovgivningen, har gennem deres kollegiale regler i større eller mindre omfang begrænset medlemmernes muligheder for at markedsføre sig ved bestemmelser svarende til de ovenfor nævnte.

Konkurrencerådet vil søge bestemmelserne ophævet.

Honorarfastsættelse

Prisfastsættelsen i de liberale erhverv søges ofte reguleret gennem brancheforeningernes vedtagelser.

Egentlige vejledende priser udsendes f.eks. for advokaters og landinspektørers ydelser. Konkurrencerådet har påbegyndt analyser af de to erhvervs salær- og takstsystemer.

Herudover indeholder de kollegiale regler ofte prisvejledninger. Det kan således være bestemt, at det af foreningen fastsatte takstsystem skal eller bør følges, eller at vederlaget skal fastsættes således, at der ikke påføres kollegerne illoyal konkurrence. Der kan også være fastsat retningslinier for, hvornår der må gives dekort.

Bestemmelser af nævnte karakter vil blive søgt ophævet.

Ansættelse/samarbejde

Ifølge den offentligt fastsatte regulering af revisorerhvervene må statsautoriserede revisorer kun drive revisionsvirksomhed med statsautoriserede revisorer, og registrerede revisorer må kun drive bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed med registrerede revisorer.

Konkurrencerådet har drøftet de eventuelle skadelige virkninger af bestemmelserne med Industriministeriet.

Privatretligt har en række brancheforeninger fastsat bestemmelser, der forhindrer medlemmerne i at ansætte ikke-medlemmer og medlemmerne i at søge ansættelse hos ikke-medlemmer. Tilsvarende bestemmelser er fastsat vedrørende samarbejde.

Konkurrencerådet vil indlede drøftelser med brancheforeningerne med henblik på afklaring af, om bestemmelserne medfører skadelige virkninger for konkurrencen, og hvis det er tilfældet, vil de blive krævet ophævet.

Rådgiverskift

En del erhverv - især inden for teknisk og juridisk rådgivning - har via deres kollegiale regler begrænset medlemmernes mulighed for at overtage en opgave, som er påbegyndt af en kollega, idet medlemmet først skal sikre sig, at kollegaen har fået dækning for sit tilgodehavende.

Konkurrencerådet vil også inddrage disse bestemmelser i drøftelserne med brancheforeningerne.

Henvendelsen til Sygesikringens Forhandlingsudvalg.

»Denne henvendelse rettes til Sygesikringens Forhandlingsudvalg i medfør af konkurrencelovens § 15.

Baggrunden for henvendelsen er en konkurrenceretlig vurdering af de offentligt fastsatte reguleringer, der ligger til grund for udøvelsen af en række liberale erhverv, bl.a. inden for sundhedssektoren, og som Konkurrencerådet har foretaget som led i administrationen af konkurrenceloven.

Ved gennemgangen af disse reguleringer har Konkurrencerådet konstateret, at der i de aftaler, som Sygesikringens Forhandlingsudvalg har indgået med sundhedserhvervene er indeholdt bestemmelser, som begrænser konkurrencen ud over, hvad der må betragtes som rimeligt begrundet i mere tungtvejende hensyn til disse erhvervs særlige forhold.

Henvendelsen sigter helt konkret mod begrænsningen af det absolutte antal erhvervsudøvere, der via praksisregulering er fastsat i overenskomsterne, samt mod overenskomsternes eksklusivbestemmelser.

Henvendelsen skal desuden ses i sammenhæng med Konkurrencerådets beslutning om at optage forhandlinger med bl.a. sundhedserhvervene med henblik på at ophæve eller liberalisere de bestemmelser i erhvervenes foreningsvedtagelser, som medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen eller begrænsninger i erhvervsfriheden.

Praksisreguleringen

I de overenskomster, som Sygesikringens Forhandlingsudvalg har indgået med lægerne, fysioterapeuterne, kiropraktorerne og psykologerne samt med fodterapeuterne for så vidt angår fodbehandling af sukkersygepatienter og ortonyxi, er der indeholdt begrænsninger af det absolutte antal erhvervsudøvere. Muligheden for at etablere sygesikringspraksis inden for disse erhverv er afhængig af helt fastlagte rammer, der er baseret på en vurdering af behandlingskapacitet samt patientgrundlag inden for nærmere bestemte områder.

Begrænsningen i det absolutte antal udøvere af disse erhverv er således først og fremmest baseret på behovskriterier, der ikke ud fra et konkurrenceretligt synspunkt kan betragtes som saglige og objektive, og som derfor vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen og dermed for effektiviteten.

Konkurrencerådet er opmærksom på amternes behov for økonomisk styring og samordning af behandlingstilbud, men det virker ikke overbevisende, at disse behov ikke skulle kunne tilgodeses på anden vis, hvis begrænsningerne i de omhandlede behandleres etableringsfrihed blev fjernet.

En tilsvarende begrænsning i etableringsfriheden er f.eks. ikke længere fastsat i overenskomsten om tandlægehjælp, »da Dansk Tandlægeforening - senest i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1989 - har afvist et sådant krav om begrænsning«, jf. udtalelse fra Sygesikringsudvalget af 13. december 1991. Der er for Konkurrencerådet ikke noget, der tyder på, at ophævelsen heraf skulle have resulteret i store problemer for amterne med hensyn til økonomisk styring og behandlingskapacitet.

Rådet er endvidere opmærksom på de særlige problemer på lægeområdet. Der er her tale om gratisydelser, hvilket nødvendiggør en styring, hvis der ikke skal opstå et økonomisk spild. Rådet finder imidlertid, at denne styring må kunne tilrettelægges på en måde, der i højere grad tilgodeser de konkurrencemæssige hensyn, eller overflødiggøres ved en indførelse af prissætning, f.eks. således som det allerede i dag er kendt på tandlægeområdet.

Der er for stort set alle erhverv inden for sundhedssektoren fastsat helt klare regler i lovgivningen med hensyn til uddannelses- og sikkerhedsmæssige krav til udøvernes mulighed for at praktisere deres erhverv, ligesom en forsvarlig udøvelse af disse erhverv er underkastet tilsyn af Sundhedsstyrelsen.

Det må derfor opfattes som en i konkurrencelovens forstand urimelig begrænsning af behandlernes mulighed for at etablere sig, når opfyldelse af disse autorisationskrav ikke også er tilstrækkeligt til kunne etablere praksis, der er omfattet af overenskomst med sygesikringen.

En sådan begrænsning i etableringsfriheden med deraf følgende fastfrysning af erhvervsstrukturen, hvor allerede etablerede behandlere er beskyttede mod stort set enhver form for konkurrence, må anses for at stride mod konkurrencelovens intentioner om fremme af konkurrence- og effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.

Eksklusivbestemmelser

Alle overenskomster indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og sundhedserhvervene indeholder krav om medlemskab af den relevante fagorganisation for at kunne tilslutte sig overenskomsten - og dermed have mulighed for at yde behandling med tilskud fra sygesikringen.

Også her er der tale om en indskrænkning i udøvernes etableringsfrihed, idet kun medlemmer af den pågældende forening har mulighed for at etablere sygesikringspraksis. Selvom autoriserede ikke-medlemmer formelt har mulighed for at nedsætte sig som praktiserende inden for deres felt, må denne mulighed nok betragtes som illusorisk, da manglende tilslutning til overenskomsten betyder, at deres patienter er afskåret fra at opnå sygesikringstilskud.

Selvom der i sagens natur er tale om gensidigt bebyrdende aftaler, der pålægger de omfattede parter pligter og rettigheder mv., kan tilslutning til en sådan overenskomst - med deraf følgede pligt til at opfylde de i overenskomsten fastsatte bestemmelser - efter Konkurrencerådets opfattelse ikke forudsætte medlemskab af den faglige forening, der har indgået aftalen.

Konkurrencerådet finder ikke, at det kan være forbundet med uoverstigelige vanskeligheder at åbne mulighed for, at autoriserede behandlere, der af den ene eller anden årsag ikke ønsker at være medlem af den relevante faglige organisation, kan tiltræde overenskomsten. Også her må det være fuldt ud tilstrækkeligt at de pågældende opfylder lovens uddannelses- og sikkerhedsmæssige krav for at opnå autorisation.

At en ændring/afskaffelse af organisationspligten indebærer såvel genforhandling af aftalerne som nytænkning vedrørende ydernes tilhørsforhold til sygesikringen, kan næppe i sig selv være et argument for at bibeholde en eksklusivtilstand, der afskærer ikke-medlemmer fra at praktisere for sygesikringen, hvorved disses patienter er udelukket fra at opnå sygesikringstilskud.

En sådan eksklusivtilstand, der indebærer en urimelig ulighed i erhvervsvilkårene mellem medlemmer og ikke-medlemmer, må anses for at medføre skadelige virkninger for konkurrencen og en begrænsning af de pågældendes erhvervsfrihed.

Konkurrencelovens formål er at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser mv. ved størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved foranstaltninger imod begrænsninger af erhvervsfriheden og andre skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.

Det overordnede middel til opnåelse af effektivitet er ifølge lovbemærkningerne virksom konkurrence. Som en grundlæggende forudsætning for virksom konkurrence og dermed effektivitet fremhæves i bemærkningerne den frie erhvervsudøvelse.

Konkurrenceloven omfatter både privat og offentlig samt offentligt reguleret erhvervsvirksomhed, og der tilsigtes hermed en konkurrenceretlig ligestilling af disse sektorer.

For offentlig og offentligt reguleret virksomhed er indgrebsbeføjelserne i konkurrencelovens §§ 11-14 imidlertid sat ud af kraft. På disse områder kan Konkurrencerådet i stedet rette henvendelse til vedkommende offentlige myndighed i medfør af § 15 og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen.

Konkurrencerådet skal derfor henstille, at de konkurrencebegrænsende bestemmelser om praksisregulering og organisationspligt fjernes i forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger.

Det bemærkes, at denne henvendelse i overensstemmelse med konkurrencelovens § 15 samtidig offentliggøres, og at kopi af henvendelsen er sendt til Sundhedsministeriet.

Konkurrencerådet anmoder om at blive orienteret om sagens videre forløb.'

(* 1) Konkurrencerådet

Dokumentation 1992-2, s. 131-134 og s. 153-157

(* 2) Konkurrencerådet

KonkurrenceNyt 1992-12, 22/06/92

Konkurrencerådet har foretaget en analyse af konkurrenceforholdene i de liberale erhverv, som viser, at erhvervene er beskyttet mod konkurrence gennem bestemmelser fastsat ved lovgivning og/eller gennem vedtagelser af erhvervenes brancheforeninger (* 2).

Konkurrencerådet har derfor indledt drøftelser med de offentlige myndigheder, der har fastsat konkurrencebegrænsende bestemmelser på området, og i visse tilfælde i henhold til konkurrencelovens § 15 rettet offentliggjort henvendelse herom til den relevante myndighed.

Således er der rettet henvendelse til Sygesikringens Forhandlingsudvalg med anbefaling af, at man fjerner de konkurrencebegrænsende bestemmelser om praksisregulering og organisationspligt, der er indeholdt i overenskomsterne med sundhedserhvervene.

Endvidere er der påbegyndt forhandlinger med en række organisationer med henblik på ved forhandling eller- hvis dette ikke lykkes - ved pålæg at få de skadelige virkninger af de af foreningerne fastsatte konkurrencebegrænsende bestemmelser bragt til ophør.