Begrænsning af konkurrencen på persontransportområdet (* 1).

Begrænsning af konkurrencen på persontransportområdet (* 1).

»Denne henvendelse rettes til Vestsjællands Trafikselskab i medfør af konkurrencelovens § 15.

Baggrunden for henvendelsen er oplysninger i pressen om en konkret sag vedrørende ansøgning om forlængelse af tilladelse til buskørsel mellem Høje Tåstrup og Kalundborg. Henvendelsen skal ses som et led i Konkurrencerådets administration af konkurrenceloven.

Oprettelse af en busrute, der forløber mellem to amter, kræver ifølge lovbekendtgørelse nr. 450 af 15. juni 1990 om buskørsel tilladelse fra de amtskommunale trafikselskaber/ Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) i hvis område, busruten forløber. I det konkrete tilfælde drejer det sig om Vestsjællands Trafikselskab (VT) og HT. Tilladelse eller afslag på tilladelse forudsætter, at begge myndigheder er enige herom. I tilfælde af uenighed de to myndigheder imellem træffer Persontrafikrådet endelig bestemmelse om, hvorvidt tilladelse skal gives eller ej.

Busselskabet, Gråhundbus ved Jørgen Andersen, Ballerup, opnåede ultimo 1990 tilladelse til buskørsel i 1 år frem til maj 1992 mellem Høje Tåstrup og Kalundborg med passagerer, der løser billet til sejlads med Cittiships hydrofoilfærger mellem Århus og Kalundborg. HT tilkendegav i forbindelse med ansøgningen om tilladelse, at selskabet ingen indvendinger havde mod, at tilladelsen blev givet til Gråhundbus. I overensstemmelse med sædvanlig praksis sendte HT ansøgningen om tilladelsen til høring hos DSB, der ikke reagerede på henvendelsen. VT gav herefter som nævnt den ansøgte tilladelse.

Gråhundbus har ultimo 1991 ansøgt om en forlængelse af tilladelsen. HT har tilkendegivet, at selskabet intet har at indvende mod en forlængelse af tilladelsen, men at HT er bekendt med, at der er aftalt forhandlinger mellem Cittiship og DSB om et nærmere samarbejde, og at HT anbefaler VT at afvente resultatet af disse forhandlinger, førend der tages endelig stilling til ansøgningen om forlængelse af tilladelsen.

HT har endvidere bedt DSB kommentere ansøgningen, og DSB har i sit høringssvar tilkendegivet, at DSB er klart imod en forlængelse af tilladelsen. DSB er af den opfattelse, at forbindelsen mellem hydrofoilbåden og København kan betjenes af de eksisterende togforbindelser på denne strækning. DSB finder således, at den ansøgte rutekørsel udgør en unødvendig dublering af den kollektive trafik på den pågældende rute. I den forbindelse henvises til buslovens § 4, hvori det hedder: » Ved afgørelsen af, hvorvidt der kan gives tilladelse til rutekørsel, skal der tages hensyn til, om behovet for kørslen er dækket eller vil kunne dækkes af bestående kollektive trafikforbindelser«.

DSB har endvidere overfor bestyrelsesformanden for VT anført, at en forlængelse af tilladelsen kan få betydning for DSB10s togbetjening mellem Kalundborg og Høje Tåstrup.

Det er oplyst, at VTs bestyrelse på sit møde den 20. marts 1992 ventes at træffe afgørelse i sagen.

Som det vil være bekendt trådte den nye konkurrencelov i kraft den 1. januar 1990.

Lovens formål er at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger.

Det overordnede middel til opnåelse af effektivitet er ifølge lovbemærkningerne virksom konkurrence. Som en grundlæggende forudsætning for virksom konkurrence og dermed effektivitet fremhæves i bemærkningerne den frie og lige erhvervsudøvelse, forstået som etableringsfrihed og lige adgang til markedet.

Konkurrenceloven har således det generelle erhvervspolitiske sigte, at konkurrenceforholdene og dermed også erhvervsstrukturen i første række skal styres af markedskræfterne.

Området for konkurrencelovens anvendelse omfatter såvel privat erhvervsvirksomhed som offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed. Dermed er der tilsigtet en ligestilling af disse sektorer i konkurrenceretlig henseende.

De konkurrenceretlige virkemidler, der kan bringes i anvendelse er imidlertid ikke ganske de samme. Konkurrencerådets almindelige indgrebsbeføjelser i lovens §§ 11 - 14 over for konkurrencebegrænsninger, der medfører skadelige virkninger for konkurrencen, kan ikke bringes i anvendelse overfor offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed.

På disse områder kan Konkurrencerådet i stedet i medfør af lovens § 15 rette henvendelse til vedkommende offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen.

Efter en gennemgang af sagen finder Konkurrencerådet, at et afslag på forlængelse af tilladelse til at drive busruten mellem Kalundborg og Høje Tåstrup vil have de i konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige virkninger.

Disse virkninger består først og fremmest i begrænsningen af adgangen til det omhandlede markedsområde og i begrænsningen i erhvervsfriheden. Hindring af den frie og lige adgang til markedet fører ud fra en konkurrenceretlig bedømmelse til fravær af virksom konkurrence til skade for effektiviteten. Konkurrencerådet lægger i den forbindelse tillige vægt på, at tilladelsen een gang er givet, og at den omhandlede busrute har vist sig kommerciel levedygtig.

De skadelige virkninger består endvidere i den ulighed i konkurrencen et eventuelt afslag indebærer for konkurrence mellem alternative transporttilbud ved at favorisere visse transporttilbud - i dette tilfælde DSB10s togrute mellem Kalundborg og Høje Tåstrup og DSB10s færgerute mellem Århus og Kalundborg - frem for andre. Mangel på fri og lige adgang til markedet mindsker desuden markedets dynamik og hindrer, at transporttilbudene til stadighed afstemmes med ændringer i udbuds- og efterspørgselsmønstret med størst mulig konkurrence og effektivitet til følge. DSB10s tilsyneladende afstandtagen fra konkurrence er derfor ud fra en konkurrenceretlig bedømmelse aldeles ubegrundet.

På denne baggrund finder Konkurrencerådet, at det ud fra en konkurrenceretlig bedømmelse vil være i strid med intentionerne bag konkurrenceloven, såfremt der gives afslag på den ansøgte forlængelse om tilladelse til at drive busruten mellem Kalundborg og Høje Tåstrup.

Konkurrencerådet finder det derfor bedst stemmende med konkurrenceloven, at henstille til VT, at selskabet ved sin stillingtagen til ansøgningen om forlængelse af tilladelse til at drive den pågældende busrute inddrager de her anførte konkurrenceretlige hensyn. Såfremt afgørelsen på et senere tidspunkt måtte blive overladt til Persontrafikrådet, bedes VT gøre rådet bekendt med denne henvendelse.

Det bemærkes, at denne henvendelse i overensstemmelse med konkurrencelovens § 15 samtidig offentliggøres.'

(* 1) Konkurrencerådet

Dokumentation 1992-1, s. 48-51

Konkurrencerådet har rettet henvendelse til Vestsjællands Trafikselskab og henstillet, at en ansøgning fra busselskabet »Gråhundbus« om forlængelse af tilladelse til at drive busrute mellem Høje Tåstrup og Kalundborg imødekommes. Det er rådets opfattelse, at et afslag på forlængelse af tilladelsen vil være en krænkelse af erhvervsfriheden - dvs. den frie og lige adgang til markedet - samt medføre ulighed i konkurrencen mellem de forskellige transporttilbud og desuden mindske markedskræfternes dynamik ved at forhindre, at transporttilbuddene til stadighed afstemmes med ændringer i udbuds- og efterspørgselsforholdene til skade for konkurrencen og dermed effektiviteten.