Arealoverførsel/magelæg (* 1)

Arealoverførsel/magelæg (* 1)

Vedr. arealoverførsel/magelæg

De har i brev af 13. juni 1991 spurgt Kort- og Matrikelstyrelsen om muligheden for ændring af skellet mellem 2 landbrugsarealer ved arealoverførsel efter § 25, stk. 3, i lov nr. 137 af 7. marts 1990 (udstykningsloven) idet de oplyser, at forskelsværdien mellem 2 arealer, der ombyttes ved et magelæg mellem ejendommene, er under 30.000 kr.

De har yderligere oplyst

a. Arealerne henligger som landbrugsjord i landzone.

b. Vurderingstallene er for matr.nr. 5a 2,50 kr/(m2) og for matr.nr. 6a 3,50 kr/(m2), svarende til en vurderingssum for delareal 1 på 70.312 kr. og for delareal 2 på 79.828 kr. Forskelsværdi 9.516 kr.

c. Der foreligger uskadelighedsattest, idet ændringen er til fordel for begge ejendomme.

d. Arealerne byttes lige over uden købesum.

De mener, at jordomlægningen bør kunne gennemføres som et magelæg efter reglerne i udstykningslovens § 25, stk. 3, hvorimod anvendelse af reglerne i § 25, stk. 2, der forudsætter tinglysning af et overdragelsesdokument for hvert af arealerne, vil blokere for den ønskede arealomlægning.

De har endelig oplyst, at der i den konkrete sag er det helt specielle problem, at den ene ejendom ejes af 134 anpartsejere og den anden af 85 anpartsejere. Der er tinglyst pligt til medlemsskab af grundejerforeninger, og herigennem er der ved generalforsamlingsbeslutninger givet bestyrelserne ret til begrænsede dispositioner med ejendommmene. Et magelæg falder ind under dette. Hvis der skal udarbejdes og tinglyses overdragelsesdokument, kræver det underskrift af samtlige ejere, der er anført i tingbogen. De mener ikke, at det vil være muligt at opnå underskrift fra samtlige ejere og anmoder derfor om, at der - såfremt magelægget ikke omfattes af reglerne i udstykningslovens § 25, stk. 3 - gives en særtilladelse til at anvende reglerne i denne sag.

I den anledning skal Kort- og Matrikelstyrelsen oplyse følgende

For at et areal, der overdrages, skal kunne overføres fra en ejendom til en anden, skal der som hovedregel tinglyses et overdragelsesdokument.Herved overholdes hovedprincippet i tinglysningslovens §§ 1 og 27, hvorefter dommerens prøvelsespligt med hensyn til dokumenter, der indleveres til tinglysning og den efterfølgende tinglysning af dokumentet, er grundlaget for tinglysningens retsvirkninger. Tinglysningslovens § 1 sikrer, at godtroende aftaleerhververe og kreditorer kan se bort fra rettigheder over ejendommen, som ikke fremgår af tingbogen. Tinglysningslovens § 27, jf. § 31, sikrer, at en aftaleerhverver (men ikke kreditorer), som afleder sin ret fra en ret indført i tingbogen, også kan regne med, at retten gyldigt består.

Efter den tidligere udstykningslov kunne der gøres undtagelser fra kravet om tinglysning af et overdragelsesdokument, når arealet kunne overføres ved skelforandring, jf. § 16 i lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977. Værdigrænsen for skelforandring var gældende for det areal, der blev overført fra en ejendom til en anden. Ved magelæg kunne værdien ikke udregnes som forskelsværdien mellem de ombyttede arealer.

Den nye udstykningslovs § 25, stk. 3, udvider mulighederne for overførsel af et areal fra en ejendom til en anden uden tinglysning af et overdragelsesdokument. Efter forhandlinger med bl.a. Justitsministeriet er der i § 4 i bekendtgørelse nr. 108 af 25. februar 1991 fastsat en grænse på 30.000 kr. for værdien af et areal, der kan overføres til en anden ejendom uden tinglysning af et adkomstdokument. Værdien kan ikke i magelægssituationer udregnes som forskelsværdien mellem arealerne.

Det kan tilføjes, at Kort- og Matrikelstyrelsen ikke har hjemmel til at tillade en udvidet anvendelse af undtagelsesreglen i lovens § 25, stk. 3.

(* 1) Offentliggjort i Landinspektørens Meddelelsesblad »De blå sider" 1. årgang, 13.8.1991, side 8.

Ved magelæg mellem 2 ejendomme kan værdien af det overdragne ikke udregnes som forskelsværdien mellem de overførte arealer.