Fri proces til sager med en sagsgenstand af ringe værdi. Bagatelsager

§ 6 i bekendtgørelse nr. 838 af 12. december 1990 om fri proces er afløst af § 6 i bekendtgørelse nr. 960 af 27. december 1991 om fri proces.

Der henvises til 1993-802-13

Fiktivt sagsnr. 11150

Fri proces til sager med en sagsgenstand af ringe værdi. Bagatelsager

Civilretsdirektoratet udsendte den 9. december 1991 meddelelse til samtlige statsamter og Københavns Overpræsidium vedrørende fri proces til sager med en sagsgenstand af ringe værdi.

Af meddelelsen fremgik blandt andet

Det følger af forarbejderne til retsplejelovens kap. 31 om fri proces (Betænkning 404/1966, s. 15), at fri proces i almindelighed ikke vil blive meddelt, hvis den sag, som der søges fri proces til, efter en konkret helhedsvurdering er af en sådan karakter, at det skønnes urimeligt at belaste det offentlige med udgifter til sagens førelse.

Dette gælder blandt andet, hvis ansøgerens krav er af bagatelagtig karakter.

Dette synspunkt har fundet udtryk i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 838 af 12. december 1990 om fri proces, hvorefter fri proces ikke kan meddeles, hvis omkostningerne ved sagen skønnes at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag opgjort efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Ved afgørelsen af »bagatelsager« efter bekendtgørelsens § 6, skal der således lægges afgørende vægt på størrelsen af omkostningerne ved den sag, som der søges fri proces til.

I skrivelse af 27. marts 1990 til statsamterne og Københavns Overpræsidium redegjorde Civilretsdirektoratet for direktoratets praksis i disse sager, og ved skrivelse af 30. maj 1991 pegede direktoratet på, hvorledes begrundelsen for afslag i disse sager burde udformes.

Advokatrådet har nu vedtaget at forhøje de vejledende salærtakster for arbejde, der udføres af advokater fra og med den 1. juni 1991.

Det vejledende proceduresalær udgør herefter 4.500 kr. i sager med en sagsgenstand indtil 10.000 kr.

Civilretsdirektoratet finder herefter, at der normalt ikke længere er grundlag for at antage, at omkostningerne ved sager af selv ringe værdi vil være uvæsentlige for ansøgere, der i øvrigt opfylder de økonomiske betingelser for at opnå fri proces.

Der bør derfor normalt ikke længere meddeles »bagatelafslag« efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1.

På baggrund af udgangspunktet i forarbejderne til retsplejelovens kap. 31 vedrørende sager af bagatelagtig karakter skal Civilretsdirektoratet imidlertid pege på, at det også fremover bør indgå i vurderingen af ansøgninger om fri proces, om kravet er af en sådan bagatelagtig karakter, at det skønnes urimeligt at belaste det offentlige med udgifter til sagens førelse.

I vurderingen af, hvorvidt der bør meddeles fri proces til sager med en sagsgenstand af ringe værdi, må navnlig indgå sagsgenstandens størrelse og art, omkostningerne ved sagen og graden af sikkerhed for, at sagen kan vindes. Endvidere bør det indgå i vurderingen, om det må antages, at en part, der selv risikerer at skulle betale udgifterne, ville føre en tilsvarende sag, jf. Østre Landsrets kendelse af 20. december 1989 (Ugeskrift for Retsvæsen 1990, side 363).

Skrivelse fra Civilretsdirektoratet til samtlige statsamter og Københavns Overpræsidium om ændret praksis vedrørende fri proces til sager med en sagsgenstand af ringe værdi, jf. § 6 i bekendtgørelse om fri proces.

Meddelt at der normalt ikke længere er grundlag for at antage, at omkostningerne ved sager af selv ringe værdi vil være uvæsentlige for ansøgere, der i øvrigt opfylder de økonomiske betingelser for at opnå fri proces.

Dog bør det også fremover indgå i vurderingen af ansøgninger om fri proces, om kravet er af en sådan bagatelagtig karakter, at det skønnes urimeligt at belaste det offentlige med udgifter til sagens førelse.