Anerkendelse af faderskab til et barn født efter insemination.

Anerkendelse af faderskab til et barn født efter insemination.

Sagen forelagdes Civilretsdirektoratet med spørgsmål om, hvorvidt overpræsidiet på trods af børnelovens § 11, stk. 4, 2. pkt., særligt 2. led, jf. § 6, kunne modtage moderens samlevers anerkendelse af faderskabet til det af moderen fødte barn.

Parret havde været i hospitalsbehandling for barnløshed. Som led i behandlingen blev moderen med samleverens forudgående samtykke donorinsemineret med sæd fra en af hospitalet valgt donor, der var anonym for moderen og hendes samlever.

Litteratur

Fremskridtets pris, side 69, linie 19-21.

Rapport afgivet af Indenrigsministeriets udvalg om etiske problemer ved ægtransplantation, kunstig befrugtning og fosterdiagnostik.

Indenrigsministeriet 1984.

E. Lego Andersen: Insemination, UfR 1980 B, s. 73-82.

Linda Nielsen: Faderskab og moderskab ved kunstig befrugtning, UfR 1989 B, s. 191-200.

Chr. Trønning: Anmeldelse af Finn Taksøe-Jensen, Person, Familie- og Arveret, 1987, UfR 1988 B, s. 92-94.

Finn Taksøe-Jensen: Person, Familie- og Arveret, 1987, kap. XV.

Finn Taksøe-Jensen og Jesper Vorstrup Rasmussen: Familieretten, 1990, s. 188 og s. 198.

Reagensglasbørn og anden form for kunstig befrugtning.

Juridiske konsekvenser ved anvendelse af ny forplantningsteknologi m.v.,

Det Etiske Råd, 1989.

Graversen m.fl.: Familieretten, 1990, s. 29 ff.

Civilretsdirektoratet meddelte Københavns Overpræsidium i en konkret forelagt sag, at overpræsidiet, uanset at det var oplyst, at moderen var blevet insemineret på hospitalet med en ukendt donors sæd, kunne modtage moderens samlevers anerkendelse af faderskabet.