Fri proces til isoleret bevisoptagelse
Statutory Text (3 Articles)
Fri proces til isoleret bevisoptagelse
På Skarrildhuskursus 1991 svarede Civilretsdirektoratet blandt andet følgende på et spørgsmål vedrørende ansøgninger om fri proces til isoleret bevisoptagelse
Civilretsdirektoratet har siden Skarrildhus 1989 realitetsbehandlet relativt få sager vedrørende fri proces til isoleret bevisoptagelse. På denne baggrund er det endnu ikke muligt at fastlægge mere præcise retningslinier for, hvornår fri proces bør bevilges.
Det kan dog oplyses, at direktoratet har behandlet sagerne i lyset af den retspraksis, der har udviklet sig vedrørende anvendelsen af retsplejelovens § 343. Der bør bl.a. lægges vægt på, om isoleret bevisoptagelse er en rimelig og hensigtsmæssig foranstaltning i forbindelse med den foreliggende tvist, om ønsket om at indlede sagen med isoleret bevisoptagelse skyldes, at der er fare for, at beviset går tabt, om det efter de foreliggende oplysninger kan lægges til grund, at der er udsigt til, at sagen vil falde ud til ansøgerens fordel, om der er mulighed for, at sagen sluttes ved forlig, og om ansøgeren har behov for advokatbistand.
Er sagen ikke oplyst så godt, at der kan tages stilling til disse spørgsmål, taler det for, at der meddeles afslag til rekvirenten.
Ved ansøgninger indgivet af rekvisitus har man på samme måde foretaget en vurdering af, om rekvirenten har sandsynliggjort, at han gennem isoleret bevisoptagelse kan opnå det nødvendige bevis for, at kravet mod rekvisitus kan gennemføres.
Ingen.
Udtalelse fra Civilretsdirektoratet på Skarrildhuskursus 1991 vedrørende praksis om fri proces til isoleret bevisoptagelse.
Udtalelsen angiver nogle momenter, som der bør lægges vægt på ved vurderingen af ansøgninger om fri proces til isoleret bevisoptagelse.