Legislator Case Law & Legislation
Y19906061358 DK

15-års alderskrav - oprettelse af boligsparekontrakter

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1990 60613 Valid

15-års alderskrav - oprettelse af boligsparekontrakter

Vedr. alderskrav ved indgåelse af boligsparekontrakter.

Ved skrivelse af 18.1.1990 har Hypotekbanken forespurgt Bygge- og Boligstyrelsen, hvorledes den i lov om boligsparekontrakter fastsatte aldersgrænse på 15 år fortolkes i forbindelse med oprettelse af boligsparekontrakter.

Endvidere forespørger Hypotekbanken konkret, om en boligsparekontrakt, der er oprettet 3 dage før opspareren fylder 15 år, kan opretholdes.

Hypotekbanken henviser til, at ifølge Boligministeriets lovbekendtgørelse om boligsparekontrakter § 2, stk. 1, kan boligsparekontrakter kun oprettes af personer, der på tidspunktet for første kontraktsmæssige indbetaling er fyldt 15 år.

Hypotekbanken fortolker denne bestemmelse således, at der ingen hindring er for, at der kan oprettes en kontrakt før opspareren er fyldt 15 år, hvis første indbetaling sker efter fødselsdagen, hvorimod det af bekendtgørelsen om boligsparekontrakter med pengeinstitutter § 4 nr. 1 fremgår, at pengeinstitutter ved boligsparekontraktens indgåelse skal konstatere opsparerens personnummer, herunder kontrollere at opspareren er fyldt 15 år.

I denne anledning skal styrelsen bemærke, at spørgsmålet, om alderskravet på 15 år skal være opfyldt allerede på tidspunktet for aftalens indgåelse eller på tidspunktet for den første indbetaling, må vurderes i overensstemmelse med myndighedslovens regler, hvori nærmere er fastsat, hvilke anliggender mindreårige kan varetage.

Ifølge myndighedsloven, § 39, stk. 1, råder en mindreårig selv over, hvad han har erhvervet ved egen virksomhed efter det fyldte 15. år.

Ifølge myndighedsloven, § 40, råder en mindreårig tilsvarende over, hvad han ved en givers bestemmelse har fået til fri rådighed, med den modifikation, at der ikke i relation til gaver gælder en absolut 15 års grænse.

Bl.a. i konsekvens af ovennævnte regler er Bygge- og Boligstyrelsen nærmest af den opfattelse, at hvor der er tale om, at eksempelvis bedsteforældre forærer et barn en boligsparekontrakt i fødselsdagsgave, før spareren er fyldt 15 år, vil en sådan kontrakt formentlig kunne betragtes som opfyldt, hvis første indbetaling sker efter, at spareren er fyldt 15 år.

Der henvises til Hypotekbankens j.nr. BO alm. 1.

Pdv

Udtalelse 1990 60613 Valid

Bygge- og Boligstyrelsen har udtalt, at spørgsmålet, om alderskravet på 15 år skal være opfyldt allerede på tidspunktet for aftalens indgåelse eller på tidspunktet for den første indbetaling, må vurderes i overensstemmelse med myndighedslovens regler, hvori nærmere er fastsat, hvilke anliggender mindreårige kan varetage.

Bl.a. i konsekvens af myndighedslovens regler er Bygge- og Boligstyrelsen nærmest af den opfattelse, at hvor der er tale om, at eksempelvis bedsteforældre forærer et barn en boligsparekontrakt i fødselsdagsgave, før opspareren er fyldt 15 år, vil en sådan kontrakt formentlig kunne betragtes som opfyldt, hvis første indbetaling sker efter, at opspareren er fyldt 15 år.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →