I Billed-Bladet var indlagt 25 'fribilletter'. For 9 af de 25 værdikuponer fandtes anvendelsen af ordet 'fribillet' for vildledende. Samtlige værdikuponer ansås for ydelse af ulovlig tilgift. Mfl § 2. særlige området. Dag- og ugeblade. Mfl § 6. tilgift betinget af køb.

I Billed-Bladet var indlagt 25 »fribilletter«. For 9 af de 25 værdikuponer fandtes anvendelsen af ordet »fribillet« for vildledende. Samtlige værdikuponer ansås for ydelse af ulovlig tilgift. Mfl § 2. særlige området. Dag- og ugeblade. Mfl § 6. tilgift betinget af køb.

OP TIL SOMMERFERIEN 1990 VAR DER I BILLED-BLADET INDLAGT 5 VÆRDIKUPONER TIL 5 FORSKELLIGE ETABLISSEMENTER. VÆRDIKUPONERNE VAR INDLAGT I FEM PÅ HINANDEN FØLGENDE NUMRE AF BILLED-BLADET, SÅLEDES AT DER IALT BLEV UDLEVERET 25 STK. VÆRDIKUPONER. VÆRDIKUPONERNE VAR BENÆVNT »FRIBILLET«.

EN FORBRUGER, DER HAVDE ERHVERVET VÆRDIKUPONERNE I FORBINDELSE MED KØB AF BILLED-BLADET, KONSTATEREDE VED ET AF DE ANGIVNE ETABLISSEMENTER, AT SELV OM VÆRDIKUPONEN VAR BETEGNET SOM EN »FRIBILLET«, GAV VÆRDIKUPONEN IKKE GRATIS ADGANG TIL ETABLISSEMENTET, MEN DERIMOD RET TIL EN GRATIS PLAKAT, EFTER AT FORBRUGEREN SELV HAVDE BETALT ENTRE TIL ETABLISSEMENTET. FORBRUGEREN RETTEDE DEREFTER HENVENDELSE TIL FORBRUGEROMBUDSMANDEN, IDET HAN FANDT, AT BILLED-BLADET HAVDE ØGET SALGET AF BLADET VED AT GIVE FALSKE OPLYSNINGER.

VED EN GENNEMGANG AF SAMTLIGE 25 VÆRDIKUPONER VISTE DET SIG, AT KUN DE 16 VAR EGENTLIGE BILLETTER, DER VEDRØRTE GRATIS ENTRE UNDER EN ELLER ANDEN FORM TIL FORSKELLIGE ETABLISSEMENTER, MENS DE RESTERENDE 9 KUPONER FRIT GAV RET TIL EN ANDEN FORM FOR GRATIS YDELSE, F.EKS. EN PLAKAT. FOR NOGLE AF DISSE 9 KUPONER VAR DET DERFOR EN BETINGELSE FOR AT KUNNE UDNYTTE DEM, AT FORBRUGERNE SELV MÅTTE BETALE FOR EN ADGANGSBILLET TIL ETABLISSEMENTET.

BILLED-BLADET ANFØRTE, AT DER EFTER BLADETS OPFATTELSE IKKE FORELÅ NOGEN OVERTRÆDELSE AF MARKEDSFØRINGSLOVENS § 2, STK. 1, OM ANVENDELSE AF URIGTIGE ELLER VILDLEDENDE OPLYSNINGER, DER ER EGNET TIL AT PÅVIRKE EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF VARER M.V., DA DET TYDELIGT PÅ HVER ENKELT BILLET VAR ANGIVET, HVILKEN YDELSE DEN PÅGÆLDENDE BILLET GAV ADGANG TIL, LIGESOM DET IKKE HAVDE VÆRET BLADETS AGT AT FORLEDE LÆSERNE TIL AT TRO, AT DER UDELUKKENDE VAR TALE OM FRIBILLETTER, DER UNDER EN ELLER ANDEN FORM GAV GRATIS ADGANG TIL EN FORLYSTELSE. BLADET VAR DOG INDSTILLET PÅ VED EVENTUELLE FREMTIDIGE AKTIVITETER AF LIGNENDE ART AT BESTRÆBE SIG PÅ AT VÆRE ENDNU MERE OMHYGGELIG MED AT TILKENDEGIVE, HVAD DE ENKELTE YDELSER OMFATTEDE.

EFTER DET INTERNATIONALE HANDELSKAMMER'S KODEKS FOR REKLAMEPRAKSIS SKAL REKLAME BEDØMMES EFTER DEN SANDSYNLIGE INDVIRKNING PÅ FORBRUGEREN I RELATION TIL DET ANVENDTE MEDIUM. GENNEM BLADETS ANVENDELSE AF ORDET »FRIBILLET« FANDT FORBRUGEROMBUDSMANDEN, AT BLADETS LÆSERE OG DERMED FORBRUGERNE FIK DET UMIDDELBARE INDTRYK, AT DER VAR TALE OM EN FRIBILLET I ORDETS NATURLIGE FORSTÅELSE, D.V.S. EN BILLET, DER VEDERLAGSFRIT GAV ENTRE UNDER EN ELLER ANDEN FORM TIL EN FORLYSTELSE, MUSEUM ELLER ANDET ETABLISSEMENT. ANVENDELSE AF ORDET »FRIBILLET« I DE 9 TILFÆLDE, HVOR BILLETTEN IKKE GAV VEDERLAGSFRI ENTRE, MEN DERIMOD RET TIL EN ANDEN VEDERLAGSFRI YDELSE I ET ETABLISSEMENT, EFTER AT FORBRUGEREN SELV HAVDE MÅTTET BETALE ENTRE TIL DET PÅGÆLDENDE ETA BLISSEMENT, HAVDE EFTER FORBRUGEROMBUDSMANDENS OPFATTELSE VÆRET URIGTIG OG VILDLEDENDE I STRID MED MARKEDSFØRINGSLOVENS § 2, STK. 1, IDET DER REELT I STEDET HAVDE VÆRET TALE OM EN VÆRDIKUPON TIL DE PÅGÆLDENDE 9 YDELSER, OG AT »BILLETTEN« DERFOR BURDE HAVE VÆRET BETEGNET SOM SÅDAN. DA 16 UD AF DE 25 »FRIBILLETTER« IMIDLERTID REELT HAVDE VÆRET FRIBILLETTER, FANDT FORBRUGEROMBUDSMANDEN DOG IKKE ANLEDNING TIL AT FORETAGE YDERLIGERE VEDRØRENDE OVERTRÆDELSE AF MARKEDSFØRINGSLOVENS § 2, STK. 1, SELV OM OVERTRÆDELSE AF DENNE BESTEMMELSE KAN STRAFFES MED BØDE.

FORBRUGEROMBUDSMANDEN UDTALTE ENDVIDERE, AT UDLEVERINGEN AF »FRIBILLETTERNE« INDEBAR YDELSE AF ULOVLIG TILGIFT AF IKKE UBETYDELIG VÆRDI I STRID MED MARKEDSFØRINGSLOVENS § 6, STK. 1, IDET ERHVERVELSEN AF »FRIBILLETTERNE« VAR BETINGET AF KØB AF EKSEMPLARER AF BILLED-BLADET. SOM FØLGE HERAF HAVDE MARKEDSFØRINGEN AF »FRIBILLETTERNE« I SÅVEL TRYKTE ANNONCER SOM I TV-REKLAMER INDEBÅRET EN REKLAMERING MED ULOVLIG TILGIFT I STRID MED MARKEDSFØRINGSLOVENS § 6, STK. 1, 2. PKT. UAGTET AT DISSE OVERTRÆDELSER KAN STRAFFES MED BØDE, FANDT FORBRUGEROMBUDSMANDEN EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE DOG IKKE ANLEDNING TIL AT ANMODE ANKLAGEMYNDIGHEDEN OM AT REJSE TILTALE TIL STRAF, MEN UDTALTE, AT SÅFREMT LIGNENDE ULOVLIG TILGIFT BLEV YDET, KUNNE BLADET FORVENTE, AT ANKLAGEMYNDIGHEDEN VILLE BLIVE ANMODET OM AT REJSE TILTALE.

Ingen

I fem på hinanden følgende numre af Billed-Bladet medfulgte der ialt 25 stk. værdikuponer, der blev betegnet »fribillet«. 9 af værdikuponerne gav ikke gratis adgang eller adgang til reduceret pris til et etablissement, men derimod ret til en anden form for gratis ydelse eller ydelse til reduceret pris i forskellige etablissementer, f.eks. plakater. For disse værdikuponer fandtes anvendelsen af ordet »fribillet« for urigtig og vildledende i strid med Markedsføringslovens § 2, stk. 1.

Samtlige 25 stk. værdikuponer fandtes at indebære ydelse af ulovlig tilgift af ikke ubetydelig værdi i forbindelse med køb af Billed-Bladet. markedsføringen af værdikuponerne i trykte medier og i tv-reklamer fandtes at indebære reklamering med ulovlig tilgift.