Legislator Case Law & Legislation
Y19906031858 DK

Forældelse. Overtrædelse af markedsføringsloven. (*1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1990 60318 Valid

Forældelse. Overtrædelse af markedsføringsloven. (*1)

2.1. Markedsføringslovens anvendelsesområde

2.1.1. Overtrædelse af markedsføringslovens § 2 forældet efter straffelovens regler

En forbruger anmodede Forbrugerstyrelsen om at bedømme overensstemmelsen mellem markedsføringsloven og et investeringsselskabs udbud af et anpartsprojekt udbudt i 1984. Forbrugeren følte sig vildledt af selskabets markedsføringsmateriale.

På tidspunktet for anmodningen til Forbrugerstyrelsen var det 5 år siden, investeringsselskabet havde udbudt anpartsprojektet, og selskabets markedsføringsmateriale var tilsvarende gammelt.

Efter straffelovens forældelsesregler er overtrædelse af markedsføringslovens § 2 om forbud mod urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser imidlertid underkastet en 2-årig forældelse. På denne baggrund afviste Forbrugerstyrelsen at bedømme anpartsprojektets overensstemmelse med markedsføringsloven. (J.nr. FO 89-182-14)

2.1.2. Pressemeddelelse omfattet af markedsføringsloven

Når erhvervsdrivende markedsfører sig i form af pressemeddelelser, er de ofte ikke opmærksomme på, at de også i denne situation er undergivet markedsføringslovens begrænsninger, der omfatter enhver handling foretaget i erhvervsøjemed.

En bank udsendte en pressemeddelelse vedrørende en pensionsordning, som banken kunne tilbyde i samarbejde med et nærmere angivet forsikringsselskab. Det anførtes i meddelelsens første afsnit, at præmierne for disse forsikringer lå op til 70% under det hidtidige markedsniveau. Endvidere anførtes det, at disse præmier slog bunden ud af markedet.

Denne udtalelse forklaredes senere i meddelelsen med, at det drejede sig om såkaldte naturlige præmier, hvor yngre aldersgrupper betaler en meget lav præmie, mens præmien for de ældre aldersgrupper ville ligge betydeligt højere end markedsniveauet. På denne baggrund fandt Forbrugerombudsmanden, at de indledende udtalelser i pressemeddelelsen var vildledende og i strid med god markedsføringsskik, jfr. § 2, stk. 1, og § 1 i markedsføringsloven. I sin bedømmelse lagde Forbrugerombudsmanden vægt på, at pressen ved læsning af pressemeddelelsen må formodes at blive påvirket af det umiddelbare indtryk af meddelelsen. Eksempelvis lød overskriften i en avis »Forsikring med rabat på 70 pct.«. (J.nr. FO 88-1614-62)

Udtalelse 1990 60318 Valid

(*1) Offentliggjort i Forbrugerstyrelsens juridiske årbog 1990, side 18.

Udtalelse 1990 60318 Valid

Forbrugerombudsmanden afviste at bedømme et anpartsprojekts overensstemmelse med markedsføringsloven under henvisning til, at det påklagede projekt var blevet udbudt for 5 siden, idet overtrædelser af markedsføringslovens § 2 efter straffeloven forældes efter 2 år.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →