Overtrædelse af hviletidsbestemmelser
Statutory Text (3 Articles)
Overtrædelse af hviletidsbestemmelser
I forbindelse med et afholdt uanmeldt kontrolsyn på ovennævnte færger den 20. juli l990 er besætningsmedlemmernes vagtplaner samt en fartplan udleveret til Søfartsstyrelsens inspektør.
Af fartplanen fremgår, at færgerne i l990 er i fart fra kl. 0710 til kl. 2245, lørdage i perioderne 1. januar til 31. marts og 1. november til 31. december dog til kl. 1935 samt fredage, lørdage og søndage i perioden 1. til 31. juli dog fra kl. 0345 til kl. 0155.
Det er til styrelsens inspektør oplyst, at fartplanen indebærer, at styrmænd og maskinmestre er på vagt fra kl. 0640 til kl. 2310 og øvrigt personale fra kl. 0700 til kl. 2300, fredage, lørdage og søndage i juli måned for alles vedkommende dog fra kl. 0640 til kl. 0200, der mangler dog oplysninger om arbejdstidens begyndelse og ophør for disse dage for besætningen i den færge, der stater sejlads kl. 0345. Styrelsen formoder, at besætningsmedlemmerne på lørdage i perioderne 1. januar til 31. marts og 1. november til 31. december har fri senest kl. 2000.
Søfartsstyrelsen skal oplyse, at arbejdstidsforholdene som ovenfor beskrevet er i modstrid med bestemmelserne i sømandslovens § 57, idet denne omtaler, at hviletiden indenfor et døgn skal være på mindst 10 timer, der kan deles i højst 2 perioder på hver mindst 5 timer. Det skal endvidere oplyses, at døgnet regnes fra kl. 0000 til kl. 2400.
Søfartsstyrelsen skal herved kræve, at vagtplanerne ændres således, at de er i overensstemmelse med bestemmelserne om hviletid i § 57 i sømandsloven, lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar l989. Planerne skal ændres snarest muligt og senest 7 dage fra dato. Kopi af de ændrede planer med oplysning om ændringernes ikrafttræden skal fremsendes til Styrelsens Arbejdsmiljøkontor. Man skal benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på bestemmelserne i sømandslovens § 66, stk. 2, der omhandler straffebestemmelser vedrørende overtrædelse af bl.a. sømandslovens § 57.
Man skal anmode selskabet om at sørge for, at kopi af nærværende skrivelse udleveres til alle selskabets færger for opbevaring sammen med færgernes tilsynsbøger.
Øvrige ved synet omhandlede emner henhører i Styrelsens centrale del under Teknisk kontor og er derfor ikke behandlet i nærværende skrivelse.
Endelig skal man oplyse, at Styrelsen ved først givne lejlighed i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen« agter at indrykke en notits, i hvilken det indskærpes, at sømandslovens hviletidsbestemmelser overholdes.'
Hvilket herved meddeles, idet man skal oplyse, at man ikke mener, at oplysningerne om arbejdstiden for den besætning, der starter sejladsen kl. 0345, er korrekte.
Jens Erik Østerballe
Skibsinspektør
Ingen
Søfartsstyrelsen har krævet at vagtplanerne i færgerne »SAM-SON« og »SAM-SINE« ændres således, at de er i overensstemmelse med sømandlovens § 57 om hviletid, idet denne omtale, at hviletiden indenfor et døgn skal være på mindst 10 timer, der kan deles i højst 2 perioder på hver 5 timer. Det oplyses endvidere at et døgn regnes fra kl. 0000 til kl. 2400.