Legislator Case Law & Legislation
Y19906030358 DK

God forsikringspraksis ved livsforsikringsselskabers modtagelse af uidentificerbare indbetalinger, forsikringsvirksomhed (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Udtalelse 1990 60303 Valid

God forsikringspraksis ved livsforsikringsselskabers modtagelse af uidentificerbare indbetalinger, forsikringsvirksomhed (* 1)

Industriministeriets Erhvervsankenævn har i en kendelse af april 1990 udtalt, at det efter nævnets opfattelse er en overtrædelse af lov om forsikringsvirksomhed § 7, såfremt et livsforsikringsselskab ikke af egen drift søger oplyst, hvilket forsikringsforhold uidentificerbare indbetalinger vedrører, og at selskabet som følge heraf mindst bør forrente modtagene beløb - der efter sådan en undersøgelse ikke kan modtages af selskabet - med den for selskabet til enhver tid gældende depotrente efter fradrag af realrenteafgift.

I den konkrete sag blev der af en arbejdsgiver fremsendt pensionsbidrag til et livsforsikringsselskab, uden at arbejdsgiveren havde tilkendegivet over for selskabet, hvilken person eller police pensionsbidragene vedrørte. På forespørgsel fra arbejdstageren, der efter en periodes indbetalinger stadig ikke havde modtaget meddelelse om selskabets accept af de indbetalte pensionsbidrag, oplyste selskabet, at de modtagne pensionsbidrag ikke kunne anvendes således som ønsket af arbejdstageren. De modtagne pensionsbidrag blev herefter tilbageført arbejdsgiveren med tillæg af rente på 5 pct. p.a.

Som følge af Ankenævnets kendelse skal Finanstilsynet bede livsforsikringsselskaberne etablere en forretningsgang således, at der ved modtagelsen af uidentificerbare indbetalinger til selskaberne vil kunne reageres herpå uden unødig forsinkelse. I modsat fald fremgår det af Ankenævnets kendelse, at selskabet ved tilbagebetaling af modtagne pensionsindbetalinger mindst skal anvende selskabets til enhver tid værende depotrente med fradrag af realrenteafgift.

Udtalelse 1990 60303 Valid

Tilsynet har meddelt livsforsikringsselskaberne, at det er i strid med lovens § 7, hvis selskabet ikke selv søger oplyst til hvilket forsikringsforhold uidentificerbare indbetalinger hører. Modtagne beløb bør mindst forrentes med gældende depotrente efter fradrag af realrenteafgift

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →