Om borgmesterens udøvelse af vielsesmyndighed

Om borgmesterens udøvelse af vielsesmyndighed

I skrivelse af 24. juli 1990 (j.nr. 089-503-99-2-90) til samtlige borgmestre i Sønderjylland har Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt anmodet borgmestrene om at tilbagekalde eventuelle bemyndigelser til at foretage vielser, som måtte være givet i strid med reglerne om borgmesterens adgang til at bemyndige andre hertil.

Baggrunden for tilsynsrådets skrivelse var en udtalelse af 19. juli 1990 fra Civilretsdirektoratet, som rådet havde modtaget i forbindelse med behandlingen af en henvendelse fra en borger om lovligheden af en borgmesters delegation af kompetencen til at foretage vielser.

Under henvisning til tilsynsrådets skrivelse af 24. juli 1990, der var sendt til de øvrige tilsynsråd og Indenrigsministeriet til orientering, anmodede ministeriet i skrivelse af 30. juli 1990 tilsynsrådet om en udtalelse, idet ministeriet bemærkede, at borgmesterens udøvelse af vielsesmyndighed i henhold til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ikke er omfattet af det kommunale tilsyn.

Tilsynsrådet har herefter i skrivelse af 14. august 1990 bl.a. udtalt, at tilsynsrådet er opmærksomt på, at det ikke tilkommer rådet at tage stilling til borgmesterens udøvelse af vielsesmyndighed. Derimod finder tilsynsrådet, at man i givet fald - såfremt styrelseslovens betingelser i øvrigt er opfyldt - er beføjet til at pålægge borgmesteren at tilbagekalde en bemyndigelse. Rådet har herved henvist til, at det er almindeligt antaget, at en sektormyndighed uden lovbestemte reaktionsmuligheder kan anmode de kommunale tilsynsmyndigheder om at anvende styrelseslovens tvangsmidler over for ulovlige kommunale beslutninger. Rådet har endvidere henvist til, at betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i kommunestyret, side 40 ff., ikke giver grundlag for at antage, at nogen del af borgmesterens virksomhed er af »ikke-kommunal« art.

I denne anledning skal Indenrigsministeriet meddele, at borgmesterens udøvelse af vielsesmyndighed i henhold til lov om ægteksabs indgåelse og opløsning ikke er en kommunal funktion og derfor ikke er omfattet af det kommunale tilsyn. Det betyder, at de kommunale tilsynsmyndigheder - uanset om der foreligger en henvendelse fra en borger eller en offentlig myndighed - er afskåret fra at tage stilling til spørgsmål om lovligheden af en borgmesters handlinger i forbindelse med udførelse af funktioner i henhold til ægteskabsloven, og at sanktionsbestemmelserne i den kommunale styrelseslov ikke kan finde anvendelse i sådanne sager.

Der kan herved henvises til indenrigsministerens besvarelse af 5. april 1990 af et spørgsmål fra folketingsmedlem Ebba Strange, hvoraf en kopi samtidig blev fremsendt til tilsynsrådene. Det er heri angivet, at de kompetencer, som i ægteskabsloven og i loven om registreret partnerskab er tillagt borgmesteren, ikke er en del af den kommunale forvaltning. Der er tale om statslige øvrighedsforretninger, som borgmesteren varetager ved siden af sine kommunale funktioner.

For så vidt angår tilsynsrådets henvisning til beskrivelsen af borgmesterens pligter i betænkning nr. 996/1983 bemærkes, at betænkningen alene indeholder en beskrivelse af borgmesterens funktioner i henhold til den kommunale styrelseslov.

En kopi af denne skrivelse er sendt til samtlige øvrige tilsynsråd samt Civilretsdirektoratet.

Med venlig hilsen

Jann Larsen

I skrivelse af 7. september 1990, jf. skrivelse af 11. september 1990 (j.nr. 089-541-99-1-90), har tilsynsrådet anmodet Indenrigsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt det tilkommer tilsynsrådet at reagere i anledning af, at Tønder Kommune stiller krav om oversættelse af udenlandske dokumenter i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelser samt opkræver et gebyr til kommunekassen i forbindelse hermed.

Det fremgår af sagen, at Justitsministeriet i skrivelse af 10. august 1989 bl.a. har udtalt, at myndighederne om fornødent må stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for udlændinge, der retter henvendelse til myndigheden om sager, der skal tages under behandling, samt at vielsesmyndigheder ikke kan opkræve gebyrer for oversættelses- og tolkebistand i forbindelse med udlændinges indgåelse af ægteskab her i landet.

Det er i øvrigt i Justitsministeriets skrivelse oplyst, at justitsministeren den 19. april 1989 fremsatte forslag om ændring af ægteskabsloven med henblik på tilvejebringelse af hjemmel til fastsættelse af gebyrer for vielser, hvor ingen af parterne har bopæl i Danmark, og at lovforslaget, som ikke blev færdigbehandlet i folketingsåret, ville blive genfremsat i efteråret 1989.

Det fremgår endvidere af sagen, at Kommunernes Revisionsafdeling i delberetning nr. 60, side 3, for regnskabsåret 1990 for Tønder Kommune har bemærket, at kommunen uden hjemmel opkræver gebyrer for oversættelse af dokumenter mv. ved vielser, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet, og at kommunen bl.a. under henvisning til justitsministerens lovforslag har vedtaget at fortsætte opkrævningen heraf.

Ved § 7 i lov nr. 396 af 13. juni 1990 om ændring af straffeloven og retsplejeloven m.v. er der i ægtskabsloven tilvejebragt hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler for vielse i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet. Det er over for Indenrigsministeriet oplyst, at Civilretsdirektoratet forventer, at regler om gebyr for vielser vil blive fastsat med virkning fra 1. oktober 1990.

I denne anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende

Borgmesterens udøvelse af vielsesmyndighed er, som nævnt i Indenrigsministeriets skrivelse af 23. august 1990 til tilsynsrådet, ikke en kommunal funktion. De beslutninger, herunder vedrørende gebyropkrævning, som borgmesteren træffer i forbindelse med udførelsen af funktioner i henhold til ægteskabsloven, er derfor ikke omfattet af det kommunale tilsyn.

Derimod vil den kommunale tilsynsmyndighed kunne gribe ind over for en kommunalbestyrelses beslutning, der strider mod lovgivningen, herunder en beslutning om at opkræve gebyrer, der ikke efter lovgivningen er hjemmel til at opkræve. Tilsynsmyndigheden vil endvidere kunne reagere over for en kommunalbestyrelse, såfremt denne ikke griber ind over for ulovlige kommunale dispostioner, herunder at der på kommunens regnskab indtægtsføres beløb, som kommunen ikke efter lovgivningen er berettiget til.

En kopi af denne skrivelse er sendt til Civilretsdirektoratet.

Med venlig hilsen

Jann Larsen

Optaget i Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1990.8.11

Udtalt, at borgmesterens udøvelse af vielsesmyndighed i henhold til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ikke er en kommunal funktion og derfor ikke er omfattet af det kommunale tilsyn. Det betyder, at de kommunale tilsynsmyndigheder - uanset om der foreligger en henvendelse fra en borger eller en offentlig myndighed - er afskåret fra at tage stilling til spørgsmål om lovligheden af en borgmesters handlinger i forbindelse med udførelse af funktioner i henhold til ægteskabsloven, og at sanktionsbestemmelserne i den kommunale styrelseslov ikke kan finde anvendelse i sådanne sager.

Senere supplerende udtalt, at også en beslutning om gebyropkrævning, som borgmesteren træffer i forbindelse med udførelse af funktioner i henhold til ægteskabsloven, ikke er omfattet af det kommunale tilsyn. Derimod vil den kommunale tilsynsmyndighed kunne gribe ind over for en kommunalbestyrelses beslutning, der strider imod lovgivningen, herunder en beslutning om at opkræve gebyrer, der ikke efter lovgivningen er hjemmel til at opkræve.

Tilsynsmyndigheden vil endvidere kunne reagere over for en kommunalbestyrelse, såfremt denne ikke griber ind over for ulovlige kommunale dispositioner, herunder at der på kommunens regnskab indtægtsføres beløb, som kommunen ikke efter lovgivningen er berettiget til.