Om borgmesterens adgang til at forlange en borgers selvangivelse udleveret
Statutory Text (3 Articles)
Om borgmesterens adgang til at forlange en borgers selvangivelse udleveret
I en skrivelse af 30. april 1990 (j.nr. 204-90) har Tønder kommunes skatteforvaltning udbedt sig Skatteministeriet, Departementets stillingtagen til, om borgmesteren eller kommunaldirektøren i almindelighed med henvisning til ansvaret som leder af kommunens administration m.v. kan forlange selvangivelser for enkeltpersoner udleveret.
I benægtende fald ønskes oplyst, om de omhandlede personer med angivelse af et ikke nærmere defineret kontrolformål kan forlange selvangivelser udleveret.
Endelig ønskes det oplyst, om der - såfremt der defineres et specifikt kontrolformål - vil være mulighed for at udlevere selvangivelser til de nævnte personer, eller om selvangivelserne skal udleveres til kommunens revisionsafdeling til gennemførelse af specifik kontrol.
Der er til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra Indenrigsministeriet og Justitsministeriet.
Skatteministeriet, Departementet skal herefter udtale følgende
Praksis på området har hidtil været præget af, at ligningsmyndigheden ved lov var henlagt til den af kommunalbestyrelsen uafhængige ligningskommission.
Efter ikrafttrædelsen af den nye skattestyrelseslov (lov nr. 824 af 19. december 1989) fortages ligningen i 1. instans imidlertid ikke længere af ligningskommissionen, men af den kommunale skattemyndighed.
På baggrund af denne lovændring, kan overvejelser om ligningsmyndighedens i administrativ henseende uafhængige stilling i forhold til borgmesteren ikke - i modsætning til tidligere - anføres som støtte for at nægte at efterkomme borgmesterens krav om udlevering af selvangivelser.
Selv om kommunalforvaltningen, med borgmesteren som øverste daglige leder af kommunens administration, og ligningsmyndighed må anses som en enkelt myndighed, er der imidlertid ikke fri adgang tl udveksling af oplysninger inden for myndigheden.
Adgang til at videregive oplysning inden for samme myndighed begrænses af bestemmelsen i forvaltningslovens (lov nr. 571 af 19. december 1985) § 32.
Borgmesteren (kommunaldirektøren) kan herefter kunne forlange en selvangivelse udleveret, når det er sagligt begrundet som led i hans funktion som øverste daglige leder af den kommunale administration.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunalbestyrelsen og kommunale udvalg efter skattestyrelseslovens § 1, stk. 2, ikke kan behandle og træffe afgørelse i de (konkrete) sager, der er henlagt til den kommunale skattemynddighed, derimod har kommunalbestyrelsen det organisatoriske ansvar for skattemyndighedens virksomhed. Efter skattestyrelsesloven er der endvidere etableret en selvstændig klage- og revisionsprecedure. Revisionen dækker også spørgsmål om ligningens rigtighed i de konkrete sager. Det må derfor antages, at borgmesteren i praksis formentlig kun i et begrænset omfang vil have behov for at få udleveret en selvangivelse til brug ved behandlingen af klager på skatteområdet.
Hvis begæringen om udlevering står i forbindelse med en klage over dele af den kommunale forvaltning, som ikke har noget med borgernes skatteforhold at gøre, vil det fortsat være uberettiget at indfordre selvangivelser m.v.
Det følger i øvrigt af forvaltningslovens § 32, at skatteinspektøren, når han får en begæring fra borgmesteren (kommunaldirektøren) om udlevering af skatteoplysninger, ikke uden videre bør fremsende hele sagen, men kun de oplysninger, der udbedes og i øvrigt oplysninger, der kan være sagligt behov for at få i forbindelse med behandlingen af det spørgsmål, som har givet anledning til udleveringsbegæringen.
Med venlig hilsen
Erik Olsen
fuldmægtig
Optaget i Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1990.1.4
Skatteministeriet udtalte på grundlag af udtalelser fra Indenrigsministeriet og Justitsministeriet, at selv om kommunalforvaltningen, med borgmesteren som øverste daglige leder af kommunens administration, og ligningsmyndigheden efter ikrafttrædelsen af den nye skattestyrelseslov, må anses som en enkelt myndighed, er der ikke fri adgang til udveksling af oplysninger inden for myndigheden. Adgangen til at videregive oplysninger inden for samme myndighed begrænses af bestemmelsen i forvaltningslovens § 32.
Borgmesteren (kommunaldirektøren) kan herefter kun forlange en selvangivelse udleveret, når det er sagligt begrundet som led i hans funktion som øverste daglige leder af de kommunale administration.
I forbindelse hermed bemærkes, at kommunalbestyrelsen og kommunale udvalg efter skattestyrelseslovens § 1, stk. 2, ikke kan behandle og træffe afgørelse i de (konkrete) sager, der er henlagt til den kommunale skattemyndighed, hvorimod kommunalbestyrelsen har det organisatoriske ansvar for skattemyndighedens virksomhed. Efter skattestyrelsesloven er der endvidere etableret en selvstændig klage- og revisionsprocedure. Revisionen dækker også spørgsmål om ligningens rigtighed i de konkrete sager. Det må derfor antages, at borgmesteren i praksis formentlig kun i et begrænset omfang vil have behov for at få udleveret en selvangivelse til brug ved behandlingen af klager på skatteområdet.
Hvis begæringen om udlevering står i forbindelse med en klage over dele af den kommunale forvaltning, som ikke har noget med borgernes skatteforhold at gøre, vil det fortsat være uberettiget at indfordre selvangivelser m.v.
Endelig udtalt, at det i øvrigt følger af forvaltningslovens § 32, at skatteinspektøren, når han får en begæring fra borgmesteren (kommunaldirektøren) om udlevering af skatteoplysninger, ikke uden videre bør fremsende hele sagen, men kun de oplysninger, der udbedes og i øvrigt oplysninger, der kan være sagligt behov for at få i forbindelse med behandlingen af det spørgsmål, som har givet anledning til udleveringsbegæringen.