Legislator Case Law & Legislation
Y19900394858 DK

Fortolkning af den såkaldte 30-dages regel i reglerne om kollektive afskedigelser

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1990 3948 Valid

Fortolkning af den såkaldte 30-dages regel i reglerne om kollektive afskedigelser

I skrivelse af 23. november 1990 udtrykte Dansk Arbejdsgiverforening tvivl over for styrelsens fortolkning af den såkaldte 30 dages regel i reglerne om kollektiv afskedigelse (arbejdsløshedslovens § 23c og d).

Styrelsen forelagde spørgsmålet for Arbejdsministeriet i skrivelse af 3. december 1990, som den 5. december 1990 har oplyst, at den i arbejdsformidlingslovens § 23a fastsatte 30-dages periode er vilkårlig og dækker et hvilket som helst tidsrum af 30 sammenhængende kalenderdage. Da de omtalte afskedigelser den 19. september af 87 ansatte og afskedigelserne den 8. oktober af yderligere 7 ansatte falder inden for en 30 dages periode, er departementet enig med Arbejdsmarkedsstyrelsen i, at de 7 sidste afskedigelser skal tælles med, når det skal konstateres om de fastsatte grænser for varslingsreglerne anvendelse er nået. I den konkrete sag betyder dette således, at også de 7 sidste afskedigede er omfattet af varslingsbestemmelserne.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt virkningerne af samtlige afskedigelser i perioden skal regnes fra den dato, hvor der blev givet varsel om afskedigelserne af de 7 sidst afskedige, er det departementets opfattelse, at den omstændighed, at der på et senere tidspunkt i den 30 dages periode foretages yderligere afskedigelser, ikke har betydning for de først afskediges retsstillling efter § 23d. Lønmodtagernes individuelle rettigheder efter § 23d har udgangspunkt i datoen for meddelelsen til Arbejdsmarkedsnævnet efter § 23c. Meddelelsen herom er for de først afskediges 87 ansatte givet den 19. september, hvorfor disse ansattes rettigheder efter § 23d skal regnes fra den 19. september og ikke nogen senere dato. På samme måde fastlægges de 7 sidst afskediges rettigheder efter § 23d med udgangspunkt i den dato, hvor afskedigelsen af disse 7 blev varslet.

Der henvises endvidere til telefonsamtale med Tina Staal den 29. og 30. november 1990.

Med venlig hilsen

Beneditte Skyhøj Olsen

fuldmægtig

Udtalelse 1990 3948 Valid

En virksomhed afskediger 87 ansatte og 3 uger senere yderligere 7 ansatte. AMS udtaler, at den i § 23 a fastsatte 30-dages perioder er vilkårlig og dækker et hvilket som helst tidsrum af 30 sammenhængende kalenderdage, hvorfor også de 7 sidst afskedige er omfattet af varslingsbestemmelserne AMS udtaler endvidere, at lønmodtagernes indviduelle rettigheder efter § 23d har udgangspunkt i datoen for meddelelsen til arbejdsmarkedsnævnet efter § 23c, hvorfor de afskediges rettigheder efter § 23d fastlægges med udgangspunkt i den dato hvor afskedigelse er varslet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →