Fortolkning af begrebet 'aktivt arbejdssøgende' i forbindelse med rådighedsvurdering
Statutory Text (3 Articles)
Fortolkning af begrebet »aktivt arbejdssøgende« i forbindelse med rådighedsvurdering
Arbejdsministeriet bad i skrivelse af 8. oktober 1990 Arbejdsmarkdesstyrelsen komme med supplerende oplysninger vedrørende Novenco A/S.
Styrelsen sendte skrivelsen til høring i AF-Storestrøm og vedlægger høringssvar af 15. oktober 1990 og 16. oktober 1990.
Det fremgår af skrivelsen af 16. oktober 1990, at 12 personer udeblev fra info-møderne den 14. august 1990 og 19. september 1990. AF-Nykøbing F har telefonisk oplyst, at samtlige udeblevne fra møderne blev indberettet til a-kasserne den 13. september og 24. september 1990.
AF-Storestrøm har endvidere oplyst, at i forbindelse med afholdelse af info-møderne blev det konstateret, at fire personer var i besiddelse af de ønskede kvalifikationer og derfor ikke umiddelbart havde behov for at deltage i uddannelse. Ud af disse fire personer har en fået arbejde i et andet firma, en har været til samtale på Novenco A/S, men fik ikke arbejdet, to har fået løfte om at blive indkaldt til samtale, men er endnu ikke blevet indkaldt.
Novenco A/S har ikke afgivet konkrete jobtilbud på info-møderne, hvorfor ingen af de fremmødte har afslået tilbud på arbejde på virksomheden. Informationsmøderne blev afholdt med det formål at fremskaffe relevante arbejdssøgende, idet der skulle iværksættes et langsigtet uddannelses/efteruddannelsesprogram m.h.t. at få afdækket de fremtidige rekrutteringsbehov hos Novenco A/S. Dette er nærmere beskrevet i det materiale styrelsen fremsendte den 25. september 1990 til brug for ministerens møde med parterne.
Ingen af de fremmødte til info-møderne har afslået at gå ind i et uddannelsesforløb, som kvalificerer til ansættelse på virksomheden.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorledes AF fortolker begrebet aktivt arbejdssøgende , henviser AF til, at det er a-kassernes opgave at definere dette begreb. Styrelsen er enig i, at det er a-kassernes opgave at foretage en rådighedsvurdering, på baggrund af rådighedsbekendtgørelsen 17. maj 1989.
AF-Storestrøm henviser samtidig til, at AF vurderer alle, som er tilmeldt AF som værende til rådighed, medmindre en person, der er henvist eller anvist til en arbejdsgiver, ikke møder op. I disse tilfælde sker der indberetning på grundlag af konkret vurdering.
På baggrund af styrelsens forespørgsel om, hvad der forstås ved at indberetning sker på grundlag af konkret vurdering, har AF-Storstrøm den 15. oktober 1990 telefonisk oplyst, at der altid sker indberetning, hvis man efter henvisning/anvisning ikke møder hos arbejdsgiveren eller ikke har ønsket det formidlede arbejde, jfr. Arbejdsdirektoratets rundskrivelse af 2. juni 1989, med mindre der er sket en fejl fra AF's side, f.eks. fejladressering. Der udøves derfor ikke et skøn over, hvorvidt det i et konkret tilfælde er rimeligt at afslå et henvist arbejde m.v., sådan som formuleringen i AF's skrivelse af 15. oktober 1990 kunne tolkes. Rundskrivelsen vedlægges.
Styrelsen skal endvidere henvise til, at med fremmødereformen erstattes kontrolfremmødet med bl.a. målrettede servicetilbud fra AF. Sådanne målrettede servicetilbud kan være tilrettelagt som tilbud, hvortil der indkaldes skriftligt og personligt til et udvalg af arbejdssøgende. I følge det forslag, der forelægges Landsarbejdsnævnet den 18. oktober 1990, skal arbejdsformidlingen, hvis den ledige udebliver fra et målrette servicetilbud som vedkommende er indkaldt til, indberette dette til den lediges a-kassse.
Med venlig hilsen
Birgit Raben
kontorchef
Ingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen udtaler, at AF vurderer alle, som er tilmeldt AF som værende til rådighed, medmindre en person, der er henvist eller anvist til en arbejdsgiver, ikke møder op.
I disse tilfælde sker der indberetning på grundlag af konkret vurdering.
Indberetning sker, hvis man efter henvisning/anvisning ikke møder hos arbejdsgiveren eller ikke har ønsket det formidlede arbejde.
Der udøves ikke et skøn over, hvorvidt det i det konkrete tilfælde er rimeligt at afslå et henvist arbejde m.v.