Bierhverv. Bibeskæftigelse.

Bierhverv. Bibeskæftigelse.

DSpecialarbejdernes DArbejdsløshedskasse har i brev af 23. januar 1990 anmodet direktoratet om at tage stilling til, hvilke kriterier der afgør, om bibeskæftigelse som musiker kan medregnes til beregning og arbejdsbetingelser.

Arbejdsløshedskassen henviser i sit brev bl.a. til, at det i direktoratets bekendtgørelse med tilhørende vejledning er anført, at indtægt, der stammer fra bibeskæftigelse, ikke kan medtages ved beregning, da der typisk er tale om beskæftigelse, som et medlem har haft ved siden af sit hovederhverv, og som ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse. Arbejdsløshedskassen anfører, at direktoratet i en konkret sag har statueret, at et medlems bibeskæftigelse som lønarbejdende musiker kunne medtages til arbejdskravet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, da medlemmet arbejdede på samme betingelser som fuldtidsarbejdende musikere.

Det er således kassens principielle opfattelse, at alt lønarbejde, også bibeskæftigelse, bør kunne medtages til arbejdsbetingelserne, men dette synspunkt fik arbejdsløshedskassen underkendt i forbindelse med en anden sag, som bl.a. blev rejst over for Folketingets Ombudsmand.

Det fremgår af § 1, stk. 3, i direktoratets bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986 vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, med tilhørende vejledning, at ved beregningen af et medlems dagpengesats kan man ikke medtage lønindtægt, der stammer fra bibeskæftigelse.

Det fremgår af vejledningen til denne bestemmelse, at baggrunden for bestemmelsen er et ønske om, at man ved beregningen af et medlems hidtidige indkomst så vidt muligt kun kan medtage løn mv., der stammer fra beskæftigelsesforhold, som kan give den pågældende adgang til arbejdsløshedsforsikringen. Som eksempler på bibeskæftigelse er nævnt viceværter (fritids), kirkesangere, kontrollører og frivillige brandmænd. Bibeskæftigelse er i denne forbindelse karakteriseret ved, at medlemmet har haft beskæftigelsen sideløbende med sit hovederhverv, samt at den ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse.

Det er direktoratets opfattelse, at man må skelne mellem bibeskæftigelse og egentligt bierhverv i den forstand, at bibeskæftigelse i princippet dækker over alle former for beskæftigelse, som en person bestrider ved siden af sit normale fuldtidserhverv og i et mindre antal timer.

Den form for bibeskæftigelse, der omtales her, benævnes i andre sammenhænge, fx optagelse og beregning af arbejdskravet, egentligt bierhverv og dækker over beskæftigelse, der typisk ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.

En person kan således ikke optages i en arbejdsløshedskasse på baggrund af egentligt bierhverv, som det er beskrevet ovenfor, ligesom bierhvervet ikke kan medregnes til opfyldelse af arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55.

Når direktoratet i sin sag nr. 89-1231-7169 udtalte, at medlemmets bibeskæftigelse som musiker kunne medtages til arbejdskravet, skyldes det, at denne beskæftigelse kan berettige til optagelse i Tjenernes, Musikernes og Artisternes Arbejdsløshedskasse, ligesom der kan beregnes en dagpengesats på grundlag heraf. Beskæftigelsen udføres i vidt omfang som hovedbeskæftigelse. Der er altså ikke tale om egentligt bierhverv, men det er klart, at det må betegnes som et medlems bibeskæftigelse, såfremt medlemmet har et andet arbejde på fuld tid.

Timerne fra et medlems bibeskæftigelse, som fx musiker, kan medtages til arbejdskravet, jf. direktoratets bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988 om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere med tilhørende vejledning (i udkast).

Tilsvarende gælder ved beregning, således at hvis et medlem i et ansættelsesforhold er beskæftiget på fuld tid og desuden er beskæftiget et antal timer om ugen med et arbejde, der, hvis medlemmet havde været beskæftiget færre timer i sit hovederhverv, kunne have været medtaget ved beregningen, skal beregningen finde sted på grundlag af beskæftigelse i fuldtidsjobbet.

Kassen har efterfølgende ved brev af 6. februar 1990 forespurgt, om de timer en musiker har, når erhvervet drives som bibeskæftigelse, skal medregnes, når man skal opgøre, hvor mange dage medlemmet selv har optjent ferie til, når arbejdsløshedskassen skal beregne, hvor mange dage et medlem er berettiget til feriedagpenge.

Direktoratet skal hertil bemærke, at et medlem kan optjene ret til ferie på grundlag af bibeskæftigelse som musiker. I så fald fratrækkes 1/9 af lønnen, inden medlemmets dagpengekort belægges med omregnede timer.

P.D.V.

E.B.

Anja Ritz-Andersen

fuldmægtig

Ingen

Spørgsmål om, hvornår der er tale om bibeskæftigelse, som kan tælles med som arbejde ved beregning af arbejdskravet.

Direktoratet opstiller retningslinjer for sondringen.