Legislator Case Law & Legislation
Y19896043758 DK

Boligstøtte - boligindskudslån

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1989 60437 Historic

Boligstøtte - boligindskudslån

I skrivelse af 21. februar 1989 (j.nr. 1960, 1-761-1988) har sekretariatet under henvisning til en konkret klagesag forespurgt, om en person, der i forbindelse med samlivsophævelse fortsætter lejemålet, vil være berettiget til boligindskudslån i henhold til boligstøttelovens § 49, stk. 1, såfremt indtægtsbetingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det fremgår af sagen, at der blev ydet parret kommunegaranti for lån efter lovens § 52, stk. 1, ved indflytningen i lejligheden i oktober 1987, og at kvinden i maj 1988 efter samleverens fraflytning har ansøgt om at få lånet ændret til et rente- og afdragsfrit lån efter lovens § 49, stk. 1. Dette blev afslået med den begrundelse, at sådanne lån kun kan ydes ved indflytning.

Som det fremgår af Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987 om individuel boligstøtte, pkt. 16.3. har bestemmelserne om støtte til betaling af beboerindskud til formål at gøre det muligt for boligsøgende at opnå bolig i almennyttigt byggeri, selvom de ikke er i stand til at fremskaffe det nødvendige beboerindskud. Beboerindskudslån såvel efter bestemmelserne i boligstøttelovens §§ 49-50 som efter bestemmelserne i lovens § 52 kan ifølge vejledningen således kun ydes i forbindelse med påbegyndelse af et lejemål.

Det er på denne baggrund Boligstyrelsens opfattelse, at en person, der fortsætter et lejemål efter samleverens fraflytning, ikke er berettiget til boligindskudslån efter boligstøttelovens § 49, stk. 1, selvom indtægtsbetingelserne måtte være opfyldt. Ændrede indtægtsforhold efter et lejemåls påbegyndelse, men uden at der er tale om samlivsophævelse, berettiger efter Boligstyrelsens opfattelse heller ikke til boligindskudslån efter boligstøttelovens § 49, stk. 1.

Pdv

eb

Udtalelse 1989 60437 Historic

En kommune havde forespurgt styrelsen, om en person, der i forbindelse med samlivsophævelse fortsætter lejemålet, vil være berettiget til boligindskudslån i henhold til boligstøttelovens § 49, stk. 1, såfremt indtægtsbetingelserne i øvrigt er opfyldt.

Styrelsen udtalte, at bestemmelserne om støtte til betaling af beboerindskud har til formål at gøre det muligt for boligsøgende at opnå bolig i almennyttigt byggeri, selvom de ikke er i stand til at fremskaffe det nødvendige beboerindskud. Beboerindskudslån såvel efter bestemmelserne i §§ 49-50 som efter bestemmelserne i § 52 kan ifølge Boligstyrelsens vejledning af 22.10.1987 om individuel boligstøtte således kun ydes i forbindelse med påbegyndelse af et lejemål.

Det var på denne baggrund styrelsens opfattelse, at en person, der fortsætter et lejemål efter samleverens fraflytning, ikke er berettiget til boligindskudslån efter boligstøttelovens § 49, stk. 1, selvom indtægtsbetingelserne måtte være opfyldt. Ændrede indtægtsforhold efter et lejemåls påbegyndelse, men uden at der er tale om samlivsophævelse, berettiger efter styrelsens opfattelse heller ikke til boligindskudslån efter boligstøttelovens § 49, stk.

1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →