Arbejdskrav. Døgnpleje.

Arbejdskrav. Døgnpleje.

Vedr. Medlem nr. 201253-, X.

Direktoratet har modtaget kassens forespørgsel af 1. marts 1989 vedrørende definition af lønarbejde for døgnplejere.

Kassens forespørgsel er foranlediget af et konkret tilfælde, hvor ovennævnte medlem blev overflyttet til kassen den 1. september 1986, idet hendes beskæftigelse som døgnplejer på dette tidspunkt opfyldte lovens krav for at anses for lønarbejde, idet plejelønnen oversteg det i arbejdsløshedsforsikringslovens § 47 fastsatte højeste dagpengebeløb. Dette var tilfældet indtil 1. juli 1988, hvor dagpengegrundlaget forhøjedes så kraftigt, at medlemmets plejeløn nu var mindre end det højeste dagpengebeløb. Kassen ønsker således oplyst, om medlemmets beskæftigelse som døgnplejer efter den 1. juli 1988 ikke længere kan anses for lønarbejde, således at indtægten derfor ikke kan danne grundlag for dagpengeberegning.

Såfremt dette er tilfældet, ønsker kassen oplyst, om medlemmets dagpengeret i stedet skal beregnes på baggrund af medlemmets bibeskæftigelse ved rengøring.

Direktoratet skal hertil bemærke, at der af vejledningen til direktoratets bekendtgørelse nr. 451 af 11. oktober 1985 om beregning af arbejdskravet fremgår visse retningslinier for, hvornår døgnpleje kan betragtes som lønarbejde, dvs. der skal foreligge en skriftlig ansættelseskontrakt mellem den anbringende myndighed og døgnplejemoderen/-faderen personligt, indeholdende opsigelsesvarsel, plejevederlaget skal være a-skattepligtigt, pågældende skal være omfattet af lov om ATP, ferieloven, sygedagpengeloven og lov om arbejdsskadeforsikring, og plejevederlaget skal mindst svare til det i arbejdsløshedsforsikringslovens § 47 fastsatte højeste dagpengebeløb. Endvidere er det en betingelse, at beskæftigelsen udøves som hovederhverv.

Direktoratet må som udgangspunkt fastholde, at alle disse betingelser skal være opfyldt for, at døgnpleje kan anses for lønarbejde. I et tilfælde som det foreliggende, hvor plejelønnen på tidspunktet for kontraktens indgåelse oversteg det maksimale dagpengebeløb, og hvor der endvidere er sket en berettiget overflytning til kassen på baggrund af døgnpleje, finder direktoratet, at der kan ses bort fra, at plejelønnen ved ledighedens indtræden er lavere end det maksimale månedlige dagpengebeløb.

Direktoratet må dog pointere, at såfremt medlemmet på ny indgår en døgnplejekontrakt, må det påses, at plejelønnen igen mindst svarer til det maksimale dagpengebeløb.

Direktoratet skal for god ordens skyld bemærke, at man har konstateret, at de øvrige af de ovenfor nævnte betingelser er opfyldt.

Direktoratet anser hermed kassens forespørgsel for besvaret.

P.D.V.

E.B.

Anja Ritz-Andersen

fuldmægtig

Ingen

Ved indgåelsen af medlemmets plejekontrakt havde lønnen en sådan størrelse, at plejeforholdet kunne betragtes som lønarbejde. Da det maksimale dagpengebeløb efterfølgende er steget, opfylder plejeaftalen ikke længere betingelserne for at være lønarbejde.

Direktoratet finder, at der kan ses bort fra, at plejelønnen ved ledighedens indtræden er lavere end det maksimale månedlige dagpengebeløb.