Legislator Case Law & Legislation
Y19896035658 DK

Vejret til privat fællesvej på landet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1989 60356 Valid

Vejret til privat fællesvej på landet

I brev af 19. februar 1989 har De rettet henvendelse til ministeriet i forbindelse med A kommunes ændring af fordelingen ved vedligeholdelsen af den private fællesvej Udsbjergvej.

Den oprindelige fordeling er fastsat i en kendelse fra 1981, hvor ejeren af matr. nr. 19b og 12a, nu N.N., blev pålagt at vedligeholde 0 meter vej. Ved den ændrede fordeling er ejeren af denne ejendom pålagt vedligeholdelse af 160 meter vej, og i forbindelse hermed er bl.a. Deres vejstrækning reduceret.

De har i forbindelse hermed stillet følgende spørgsmål: Kan kommunen tildele en grundejer vejret til den private fællesvej?

Efter sagens akter synes Deres spørgsmål at være foranlediget af, at De er af den opfattelse, at ejeren af matr. nr. 10b og 12a, ikke har vejret til vejen.

Det fremgår imidlertid af referat fra åstedsforretningen den 18. marts 1981, at de fremmødte var enige om, at bl.a. ejeren af nævnte ejendom var færdselsberettiget til vejen.

Endelig fremgår det af sagen, at der er tale om en privat fællesvej på landet.

Ministeriet kan på denne baggrund oplyse følgende

Spørgsmål om, hvem der har vejret til en privat fællesvej på landet, er et privatretligt spørgsmål, som kommunen som vejmyndighed ikke kan tage stilling til. Privatvejsloven giver ikke kommunen mulighed for at give en grundejer vejret til en sådan vej.

I betragtning af, at der ved åstedsforretningen i 1981 var enighed om, at den daværende ejer var færdselsberettiget, og at han nu uhindret har kunnet benytte vejen i forbindelse med samdrift mellem flere ejendomme, finder ministeriet, at kommunen med rette er gået ud fra, at den pågældende har vejret til vejen.

Hvis De eller andre grundejere er af den opfattelse, at den pågældende ikke har vejret til vejen, må spørgsmålet i mangel af enighed mellem grundejerne indbringes for domstolene ved civilt søgsmål.

Udtalelse 1989 60356 Valid

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Udtalelse 1989 60356 Valid

I forbindelse med en kendelse om fordeling af vedligeholdelsen af en privat fællesvej på landet spurgte en grundejer, om kommunen kan tildele en anden grundejer vejret til vejen. Ministeriet svarede, at spørgsmålet om, hvem der har vejret, til vejen er et privatretligt anliggende, som komunen som vejmyndighed ikke kan tage stilling til.

Efter de foreliggende oplysninger havde kommunen med rette gået ud fra, at den pågældende havde vejret.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →