Annoncering for aktietegning i valutainvesteringsselskab.
Statutory Text (3 Articles)
Annoncering for aktietegning i valutainvesteringsselskab.
2.2.8.4. Tilbud og tegning af aktier i et valutainvesteringsselskab
Et aktieselskab annoncerede med tegning af aktier i et selskab. 64% af den tegnede aktiekapital ville blive placeret i en bank til sikkerhed for, at selskabets indre værdi efter fem år mindst var kurs 100. De resterende 36% af kapitalen ville blive investeret i 100% eget og sambeskattet datterselskab, der drev investeringsvirksomhed, ved at selskabet optog lån i lavt forrentet valuta og placerede penge i højt forrentede valuta.
Indtjeningen og forrentningen for investoren bestod alene i kursgevinsten på aktierne.
I reklamematerialet var det blandt andet anført »sikret mod tab«, »en fuldstændig sikkerhed mod tab af egenkapitalen efter fem år«, »sikker investering, nu også for private«, »en af landets sikreste pengeanbringelser« og »ingen risiko for efterbetaling eller tab«.
Forbrugerombudsmanden fandt, at nævnte udsagn kunne virke vildledende, da et sådant projekt altid vil være forbundet med en vis risiko, hvilket også fremgik af prospektmaterialet, hvor selskabets revisor havde opstillet en række forudsætninger, som projektet byggede på. Forudsætningerne var klare og tydelige og fortalte, at der måtte tages nogle forbehold. Forbrugerombudsmanden mente derfor, at det ville være i bedre overensstemmelse med god markedsføringsskik, om udsagnene afdæmpedes. I sin bedømmelse lagde Forbrugerombudsmanden vægt på, at forbrugerne ofte bedømmer en reklame ud fra det umiddelbare indtryk.
Senere på året udbød samme aktieselskab til tegning i endnu to
investeringsselskaber. Markedsføringsmaterialet var ændret efter Forbrugerombudsmandens udtalelser. (J.nr. FO 89-161 5-22)
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerstyrelsens juridiske årbog 1990, s. 47.
I reklamemateriale, indeholdende tilbud af tegning af aktier i et valutainvesteringsselskab, var blandt andet anført: »sikret mod tab«, »en fuldstændig sikkerhed mod tab af egenkapitalen efter 5 år«, »Sikker investering, nu også for private«, »en af landets sikreste pengeanbringelser« og »ingen risiko for efterbetaling eller tab«.
Forbrugerombudsmanden fandt, at udsagnene kunne virke vildledende, da et projekt af omhandlede karakter altid er forbundet med en risiko.
Forbrugerombudsmanden henstillede, at udsagnene afdæmpedes.