Legislator Case Law & Legislation
Y19896028958 DK

Krav om opholds- og arbejdstilladelse ved leje af TV-apparat. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1989 60289 Valid

Krav om opholds- og arbejdstilladelse ved leje af TV-apparat. (* 1)

2.2.1.5. Krav om opholds- og arbejdstilladelse for udlejning i radioog TV-branchen

En herboende flygtning blev nægtet at leje en video med den begrundelse, at der kun blev udlejet til udlændinge, hvis de dokumenterede, at de havde fast arbejde.

På baggrund af Forbrugerstyrelsens henvendelse til udlejeren meddelte denne, at man havde præciseret udlejningsreglerne således, at det ikke var statsborgerforholdet, der var afgørende, men bopælen. Derefter ville der blive stillet samme krav til danske og udenlandske statsborgere. For ikke-fast-boende ville man fremover kræve fremlagt bevis for opholds- og arbejdstilladelse, der strækker sig ud over lejeperioden.

Forbrugerstyrelsen udtalte herefter, at når formålet med at afkræve kunder, der ikke har fast bopæl, bevis for gyldig arbejds- og opholdstilladelse i landet er at sikre, at kunden kan forventes at tage ophold i landet i lejeperiodens forløb, og at kunden har mulighed for at erhverve indkomst til betaling af lejen, så fandt Forbrugerstyrelsen ikke, at den afkrævede dokumentation var et uvedkommende forhold, der kunne påtales i medfør af markedsføringslovens § 1. (J.nr. FO 89-3242-2)

2.2.1.6. Uanmodet henvendelse om salg af naturgas ikke tilladt ugyldig aftale

Forbrugerstyrelsen har modtaget henvendelser fra forbrugere, der uanmodet er blevet kontaktet telefonisk af et naturgasselskab med henblik på at indgå aftale om et personligt besøg hos forbrugeren. Ved dette besøg har forbrugeren eventuelt indgået en aftale om installation og levering af naturgas. Ifølge forbrugeraftalelovens § 2 må erhvervsdrivende ikke uden forudgående anmodning herom rette personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger med henblik på indgåelse af aftale. På denne baggrund henstillede Forbrugerstyrelsen, at Naturgasselskaberne skulle undlade at rette uanmodet henvendelse til forbrugere i strid med forbrugeraftalelovens § 2, idet sådanne henvendelser efter styrelsens opfattelse er i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik. Endvidere følger det af forbrugeraftalelovens § 3, at et løfte afgivet af forbrugeren ved en erhvervsdrivendes henvendelse i strid med § 2 ikke er bindende. (J.nr. FO 89-1640-1)

Udtalelse 1989 60289 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerstyrelsens juridiske årbog 1990, side 22.

Udtalelse 1989 60289 Valid

Et firma, der udlejede radio- og TV-udstyr, ville kun udleje udstyr til udlændinge, er kunne dokumentere at de havde fast arbejde. Efter en konkret klage til Forbrugerombudsmanden meddelte firmaet, at man havde præciseret sine udlejningsregler, således at man for alle ikke fastboende ville kræve dokumentation for arbejds- og opholdstilladelse i lejeperioden. Forbrugerombudsmanden udtalte herefter, at når formålet var at sikre, at lejeren kunne forventes at tage ophold i landet og erhverve indkomst i lejeperioden var firmaets fremgangsmåde ikke i strid med markedsføringeloven.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →