Legislator Case Law & Legislation
Y19891760058 DK

Kollektiv trafik

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1989 17600 Valid

Kollektiv trafik

I brev af 31. juli 1989 (j.nr. 00.01) har HT anmodet ministeriet om en udtalelse vedrørende selskabets muligheder for at yde tilskud til de 5 privatbaner i hovedstadsområdet, under hvilke formkrav en beslutning skal træffes, og hvorledes fordelingen af de hermed forbundne udgifter skal foretages.

I denne anledning skal oplyses, at selskabet har samme adgang som Hovedstadsrådet har haft til at træffe beslutning om helt eller delvis at overtage de økonomiske forpligtelser, som efter privatbaneloven påhviler de kommuner og amtskommuner, der er interesserede i de respektive banevirksomheder.

Dette følger direkte af § 4 i lov nr. 295 af 6. juni 1984 om privatbaner, der blev ændret ved § 30 i lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af nedlæggelse af Hovedstadsrådet.

En beslutning i selskabets bestyrelse om hel eller delvis overtagelse af de økonomiske forpligtelser kræver ikke enstemmighed i bestyrelsen, men at mindst fire bestyrelsesmedlemmer stemmer for beslutningen, idet denne har karakter af en garantiforpligtelse og har væsentlig indvirkning i relation til selskabets budget.

Fordelingen af selskabets udgift på de 5 (amts)kommuner er ikke omhandlet i privatbaneloven, og skal derfor foretages efter den fordelingsnøgle, der fastsættes i henhold til § 2 i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik.

Udtalelse 1989 17600 Valid

Efter hovedstadsrådets nedlæggelse har HT samme adgang som HR har haft til helt eller delvis at overtage de økonomiske forpligtelser, der efter privatbaneloven påhviler de i banerne interesserede kommuner og amtskommuner

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →