Tavshedspligt for lærere der varetager indvandrerundervisning

Tavshedspligt for lærere der varetager indvandrerundervisning

Vedrørende j.nr. 71-02-05/89.

I skrivelse af 22. februar 1989 har Kulturministeriet anmodet Justitsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt lærere, der varetager et amts undervisning af voksne indvandrere i henhold til lov nr. 335 af 4. juni 1986 om undervisning af voksne indvandrere, er omfattet af forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

Det fremgår af sagen, at Storstrøms Amtskommune har indgået overenskomst med private selvejende institutioner til opfyldelse af amtskommunens undervisningspligt.

Af den mellem amtskommunen og de selvejende institutioner indgåede standardoverenskomst, som er tidsbegrænset, fremgår blandt andet, at ledere og lærere skal opfylde nærmere angivne kvalifikationskrav, og at amtskommunen yder dels et administrationstilskud, dels afholder lærer- og lederlønninger samt stiller lokaler til rådighed. De pågældende lærere og ledere ansættes af vedkom mende private organisation, der ligeledes aftaler de nærmere ansættelsesvilkår med de pågældende.

I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende

1. Efter § 1 i lov nr. 355 af 3. juni 1986 og bekendtgørelse nr. 450 af 3. juni 1986 om undervisning af voksne indvandrere skal enhver amtskommune sørge for, at udlændinge modtager indvandrerundervisning. Denne forpligtelse kan opfyldes ved indgåelse af overenskomster herom med private skoler, institutioner eller andre, jf. § 2. Udgifterne til leder- og lærerlønninger afholdes af amtskommunen, der også skal sørge for, at lokaler stilles til rådighed. Der er tillige i loven og bekendtgørelsen fastsat nærmere regler om kvalifikationskrav til ledere og lærere og indholdet af undervisningen.

2. Institutioner, der er organiseret på privatretligt grundlag, er som udgangspunkt ikke omfattet af forvaltningslovens regler, da institutionen ikke er en del af den offentlige forvaltning. Personalet på institutionen er heller ikke omfattet af straffelovens almindelige regler om tavshedspligt i § 152, da de ikke virker i offentlig tjeneste.

En selvejende institution henregnes kun til den offentlige forvaltning, hvis den udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter, og er undergivet en intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol. Det gælder f.eks. de institutioner, som udøver virksomhed efter bistandsloven i henhold til driftsoverenskomst med amtskommunen.

De private organisationer, som amtskommunen har indgået overenskomst med om varetagelsen af indvandrerundervisningen, er efter det oplyste ikke på samme måde som de sociale institutioner undergivet amtskommunens tilsyn og kontrol. På den baggrund er undervisningsinstitutionerne efter Justitsministeriets opfattelse ikke omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8.

Udfører institutioner organiseret på privatretligt retsgrundlag opgaver efter aftale med en offentlig myndighed, er institutionen omfattet af straffelovens § 152 a. Straffelovens §§ 152, 152 a og 152 c, har følgende ordlyd

» § 152. Den, som virker eller har virket om offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder,

Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.«

» § 152 a. Bestemmelsen i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det offentlige.« .....

» § 152 c. Bestemmelserne i §§ 152-152 d gælder også for de pågældende personers medhjælpere.«

Da sprogskolerne varetager indvandrerundervisningen efter aftale med amtskommunen, som selv kunne udføre opgaven, vil skolerne efter Justitsministeriets opfattelse være omfattet af straffelovens § 152 a. Straffelovens regler om tavshedspligt må derfor antages at finde anvendelse på sprogskolernes personale, herunder lærerne.

P. M. V.

E. B.

Ingen

Afgørelsen vedrører spørgsmålet om tavshedspligt for ansatte i en institution, der ikke kan anses som en del af den offentlige forvaltning. De ansatte er derfor ikke omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8. Derimod er institutionens personale, herunder lærere, idet omfang institutionen udfører opgaver efter aftale med en amtskommune, omfattet af tavshedspligten, jf. straffelovens § 152 a.