Legislator Case Law & Legislation
Y19890913058 DK

Om uddannelseskrav ved stillingsbesættelser

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1989 9130 Valid

Om uddannelseskrav ved stillingsbesættelser

I skrivelse af 30. september 1988 har Folketingets Ombudsmand afgivet en udtalelse i anledning af Deres klage over Indenrigsministeriets udtalelse i skrivelse af 25. marts 1987 angående besættelsen af stillingen som forstander for plejehjemmet Ålholmhjemmet.

Indenrigsministeriet udtalte i den nævnte skrivelse af 25. marts 1987 efter indhentet udtalelse fra Socialministeriet, at Københavns Kommunes plejehjemsadministrations tilkendegivelse til bestyrelsen for den selvejende institution plejehjemmet Ålholmhjemmet om, at stillingen som forstander for plejehjemmet fremover skulle besættes med sygeplejersker, ikke er i strid med gældende bestemmelser i Socialministeriets lovgivning. Efter Indenrigsministeriets opfattelse var der heller ikke i sagen oplysninger, som gav ministeriet anledning til at antage, at der var handlet i strid med uskrevne retsgrundsætninger.

I sin skrivelse af 30. september 1988 udtaler ombudsmanden, at krav om, at plejehjemmets leder skal have sygeplejefaglig baggrund, ikke strider mod gældende bestemmelser i bistandsloven eller driftsoverenskomsten mellem kommunen og plejehjemmet. Ombudsmanden tilslutter sig endvidere Indenrigsministeriets vurdering af, at det ikke kan anses for usagligt at lægge vægt på, at forstanderen har en sygeplejerskeuddannelse. Ombudsmanden har imidlertid samtidig lagt til grund, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at pesoner med anden faglig baggrund end sygeplejerskeuddannelse vil være kvalificeret til stillingen.

Efter ombudsmandens opfattelse har kommunen på denne baggrund ved ikke blot at lægge vægt på, om ansøgerne har sygeplejerskeuddannelse, men yderligere at opstille det som et krav til ansøgerne, begrænset sit godkendelsesskøn. Københavns Kommune har herved handlet i strid med en almindelig forvaltningsretlig grundsætning om, at kommunen skal udøve sit godkendelsesskøn på sagligt grundlag, og at kommunen i denne forbindelse i ansættelsessager skal sikre, at stillingen besættes med den fagligt bedst kvalificerede ansøger. Ombudsmanden finder således, at kommunens krav om, at forstanderen for plejehjemmt skal være sygeplejerske, strider mod den nævnte grundsætning.

Indenrigsministeriet har derfor samtidig anmodet Københavns Kommune om på baggrund af ombudsmandens udtalelse, som Indenrigsministeriet kan tilslutte sig, at tage sagen op til fornyet behandling med henblik på frafald af kravet om, at forstanderen ved plejehjemmet Ålholmhjemmet skal have en sygeplejerskeuddannelse.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Emil le Maire

Udtalelse 1989 9130 Valid

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1989 8.3.

Udtalelse 1989 9130 Valid

Udtalt, at Indenrigsministeriet kan tilslutte sig Folketingets Ombudsmands udtalelse om, at en kommune ved besættelsen af en stilling som forstander for et plejehjem ikke kan stille krav om, at ansøgerne skal have sygeplejerskeuddannelse.

Ombudsmanden lagde i sin udtalelse til grund, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at personer med anden faglig baggrund end sygeplejerskeuddannelse vil være kvalificeret til stillingen. På denne baggrund har kommunen ved ikke blot at lægge vægt på, om ansøgerne har sygeplejerskeuddannelse, men yderligere at opstille det som et krav til ansøgerne, begrænset sit godkendelsesskøn. Herved har kommunen handlet i strid med en almindelig forvaltningsretlig grundsætning om, at kommunen skal udøve sit godkendelseskøn på sagligt grundlag, og at kommunen i denne forbindelse i ansættelsessager skal sikre, at stillingen besættes med den fagligt bedst kvalificerede ansøger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →