Dokumentation for at privat vej over et matr.nr. også kan bruges som adgangsvej til et andet matr.nr., der sammenlægges med det første.

Dokumentation for at privat vej over et matr.nr. også kan bruges som adgangsvej til et andet matr.nr., der sammenlægges med det første.

Boligministeriets departement har d. 18. juli 1989 bedt om en udtalelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen i anledning af en klage fra landinspektør S. Klagen vedrører styrelsens behandling af en matrikulær sag (U1988/ 57230).

Sagen vedrører en ansøgning om sammenlægning af ejendommene matr.nr. 7k og 8e Nyby By til et matr.nr. samt slettelse af den hidtidige vejadgang til matr.nr. 8e over matr.nr. 8d smst. Den sammenlagte ejendom skulle herefter alene have adgang til offentlig vej ad en privat vej over matr.nr. 4a smst., der hidtil har tjent som adgangsvej for matr.nr. 7k.

I denne anledning skal man udtale følgende

I brev af 13. juni 1989 meddelte styrelsen landinspektøren, at man ikke kunne imødekomme hans ansøgning om at slette vejen over matr.nr. 8d på matrikelkortet, idet der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at der var vejret til arealet matr.nr. 8e ad vejen over matr.nr. 4a. Det fremgik af de foreliggende oplysninger, at den 3.00 m brede vej over matr.nr. 4a er udlagt i 1966 som adgangsvej for parcellen matr.nr. 7k, der skulle bebygges med en brandbeholder, og at den 2.50 m brede vej over matr.nr. 8d er udlagt i 1945 som adgangsvej til parcellen matr.nr. 8e, der er bebygget med et parcelhus.

Den ansøgte sammenlægning af matr.nr. 7k og 8e kunne fortsat ske, såfremt dette ønskedes.

Den 15. juni sendte landinspektøren sin ansøgning tilbage til styrelsen, idet han betvivlede, at styrelsen havde hjemmel til at afslå ansøgningen om slettelse af vejen over matr.nr. 8d. Han ønskede lovhjemlen oplyst.

Imidlertid meddelte ejeren af matr.nr. 7k og 8e, Hansen, Kort- og Matrikelstyrelsen, at han ikke længere ønskede sammenlægningen foretaget (telefonisk d. 20. juni og skriftligt d. 22. juni). Landinspektør S blev den 22. juni 1989 herfra orienteret om dette.

Den 26. juni 1989 oplyste landispektøren, at Hansen har indgået aftale om ordningen med ejeren af matr.nr. 8d, og at Hansen efter landinspektørens opfattelse ikke ensidigt kan ophæve aftalen. Landinspektøren ønskede sit brev af 15. juni 1989 besvaret.

Efter Kort-og Matrikelstyrelsens opfattelse kan styrelsen ikke foretage sammenlægning af de 2 ejendomme mod ejerens ønske, medmindre sammenlægningen skulle blive pålagt ejeren i forbindelse med en retslig afgørelse, hvorved han forpligtes til at vedstå den omhandlede aftale.

Under hensyn til, at sagen således ikke kunne videreføres på det foreliggende grundlag, fandt man ikke anledning til at besvare spørgsmålene i landinspektørens brev af 26. juni 1989.

Styrelsens afslag i brevet af 13. juni 1989 er begrundet. Da landinspektør S nu har gentaget sit ønske om at få svar på spørgsmålet om hjemmel for afslaget, uanset at sagen er stillet i bero, skal man oplyse følgende

Ifølge udstykningslovens § 4, stk. 2, skal der for enhver ved udstykning fremkommen lod være sørget for adgang til offentlig vej, medmindre lodden forenes med en tilgrænsende ejendom, og vejlovgivningens bestemmelser ikke er til hinder for, at adgangen til denne ejendom tillige tjener som adgang for lodden. Færdselsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. Hvis adgangen skal ske ad privat fællesvej, skal denne vej optages på matrikelkortet, jf. § 29 i udstykningsbekendtgørelsen.

Landinspektør S mener, at den vejret, der i 1966 af den daværende ejer af matr.nr. 4a er meddelt til brug for matr.nr. 7k i forbindelse med udstykningen af denne parcel, uden videre kan udvides til at omfatte matr.nr. 8e, når dette matr.nr. sammenlægges med matr.nr. 7k. Han henviser i denne forbindelse bl.a. til bestemmelsen i udstykningslovens § 4, stk. 2, hvorefter færdselsretten ikke må være tidsbegrænset eller betinget.

Denne bestemmelse har efter Kort- og Matrikelstyrelsens opfattelse det formål at sikre, at en aftale om vejadgang ikke har sådanne begrænsninger, at parcellen på et senere tidspunkt kan blive helt eller delvis uden vejadgang. En vej, der er udlagt som adgangsvej til et bestemt areal (parcel eller lod), kan derimod, jf. gældende retspraksis, ikke uden videre tjene som adgangsvej for andre parceller eller for et større areal, hvortil der er en færdsel af væsentlig større omfang end forudsat ved vejudlægget, jf. reglerne i § 29 i udstykningsbekendtgørelsen om vejadgang for nye parceller.

Det er en forudsætning for undtagelsesreglen i udstykningslovens § 29, stk. 2, for tilfælde, hvor en lod forenes med tilgrænsende ejendom, at den bestående vejadgang også kan omfatte det tillagte areal. Dette gælder ikke alene i forhold til vejlovgivningen, men må også gælde i forhold til de privatretlige aftaler, der er grundlag for en eksisterende vejret. I de fleste tilfælde vil en sådan vejret være til stede, og der er derfor ikke fastsat regler om, at der skal være dokumentation for vejretten. Det samme gælder i sager om sammenlægning af flere ejendomme til en ejendom, da der som følge af de nævnte regler i udstykningsloven og udstykningsbekendtgørelsen i almindelighed findes fornøden adgangsvej til arealerne.

I den konkrete sag er der imidlertid samtidig med sammenlægningen ansøgt om slettelse på matrikelkortet af den private fællesvej, der er adgangsvej til matr.nr. 8e.

Efter de gældende regler i udstykningsbekendtgørelsens § 47, stk. 1, der ligesom bekendtgørelsens øvrige regler om adgang ad privat fællesvej - har sammenhæng med bestemmelserne i lov nr. 143 af 13. april 1938, kan en privat fællesvej, der er eneste adgang til en parcel, som følge af vejadgangskravet i udstykningslovens § 4, stk. 2, ikke slettes på matrikelkortet, medmindre der er sørget for anden adgangsvej til arealet, jf. også § 53 i lov om private fællesveje.

Kort- og Matrikelstyrelsen har fundet, at der er en så begrundet tvivl om, hvorvidt Hansen er berettiget til at benytte vejen over matr.nr. 4a som adgangsvej til matr.nr. 8e, at det i overensstemmelse med reglerne i udstykningsbekendtgørelsens § 47, stk. 1, er berettiget at kræve dokumentation for, at vejretten består.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er vejret for matr.nr. 8e eller den sammenlagte ejendom (matr.nr. 7k og 8e) ad vejen over matr.nr. 4a, er privatretlig og dets afgørelse hører under domstolene. Det har derfor ikke i denne henseende betydning, at vejmyndighden, Nyby kommune, har godkendt sagen.

Landinspektør S mener, at den lange ekspeditionstid i KMS har været medvirkende til, at den ene part, Hansen, har mistet tålmodigheden og troet, at aftalen ikke ville gå i orden.

Hertil bemærkes, at sagen indkom til styrelsen den 21. december 1988, og afgørelsen blev meddelt landinspektøren den 13. juni 1989. Fra den 23. februar til den 10. april 1989 var sagen imidlertid tilbagesendt til landinspektøren. Under hensyn hertil og til sagens karakter finder styrelsen ikke, at ekspeditionstiden har været urimelig lang.

Ingen

Styrelsen meddeler en landinspektør, at man ikke kan imødekomme hans ansøgning om at slette en vej over et matr.nr. på matrikelkortet, idet der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for at privat vej til et andet matr.nr. også kan bruges som adgangsvej til det første matr.nr., der sammenlægges med det andet matr.nr.