Legislator Case Law & Legislation
Y19890403058 DK

Skelsætning uklare adkomstforhold.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1989 4030 Valid

Skelsætning uklare adkomstforhold.

I skrivelse af 1.5.1989 har De anmodet Kort- og Matrikelstyrelsen om en udtalelse vedrørende det hidtidige forløb i ovennævnte sag. De havde indkaldt til åstedsforretning den 14.3.1989, men den ene part protesterede mod forretningen og forlangte med begrundelse i at have indgivet klage til Landbrugsministeriet, at forretningen blev udsat. De efterkom dette forlangende og udsatte forretningen. De er ikke senere blevet orienteret om, hvad der er sket i sagen, og er nu kommet i tvivl om, hvorvidt der har været grundlag for at udsætte forretningen. Det er den anden part (rekvirenten) magtpåliggende at få forretningen afholdt hurtigst muligt. De henviser til medsendte kopier af skrivelser, og De har i skrivelse af 18.5.1989 givet supplerende oplysning om ejerforholdene for de pågældende matr.nre. Med skrivelse af 30.5.1989 har De desuden indsendt kopi af indkaldelser til skelsætningsforretning og af stævninger og skriftveksling i 2 retssager.

Ved skelsætningsforretningen ønskes følgende skel fastlagt

Skellet mellem matr.nr. 15-e og 15-i Skellet mellem matr.nr. 15-i og 15-l Skellet mellem matr.nr. 15-l og 15-f Skellet mellem matr.nr. 15-f og 15-g Skellet mellem matr.nr. 15-g og 15-h.

Ifølge de foreliggende oplysninger har Olsen og Eriksen tinglyst adkomst på matr.nr. 15-i og 15-h. De 2 retssager er anlagt mod Olsen og Eriksen i anledning af de dispositioner, de har foretaget på matr.nr. 15-f og 15-l, som ifølge tingbogen ejes af henholdsvis Hansen/Pedersen og Voigt Pedersen.

Der er således uklarhed med hensyn til ejendomsforholdene i området, og efter Kort- og Matrikelstyrelsens opfattelse vil en skelsætningsforretning ikke kunne medvirke til afklaring af disse forhold. Det vil heller ikke være rigtigt at afholde skelsætningsforretning vedrørende skellene for de matr.nre. i området, hvortil adkomsten er uafklaret, idet det bør være de retmæssige ejere, der udtaler sig. Det er derfor Kort- og Matrikelstyrelsens opfattelse, at uoverensstemmelser med hensyn til adkomstforholdene i området, herunder eventuelle hævdsændringer af skellene, må afgøres af retten. Til brug ved en retssag om ejerforholdene vil det være nødvendigt, at der af en landinspektør udarbejdes en fortegnelse med tilhørende kort over ejendommene inden for det pågældende område. Fortegnelsen må for hver enkelt ejendom indeholde oplysning om matrikelbetegnelse, ejer ifølge tingbogen, den faktiske ejers navn og eventuelle adkomst ifølge tingbogen på andre matr.nre. i området. Kortet skal være en kopi af matrikelkortet, og såfremt der i marken er tydelige brugsgrænser, der ikke stemmer med matrikelkortet, må de faktiske ejendomsgrænser vises på matrikelkortkopien.

Man har forudsat, at de i Deres skrivelse af 18.5.1989 oplyste ejerforhold er ejerforholdene ifølge tingbogen.

Det kan i henhold til telefonsamtale med Landbrugsministeriet, 1. afd., 1. kontor, oplyses, at der ikke ses at være indkommet nogen klage fra Olsen til Landbrugsministeriet.

Udtalelse 1989 4030 Valid

Direktoratet udtaler, at i tilfælde hvor der er uklarhed med hensyn til adkomstforholdene til de enkelte matr.nre., og måske også med hensyn til skellenes beliggenhed, kan forholdene ikke løses ved skelsætning, men må løses af retten på grundlag af nærmere angivet materiale udarbejdet af en landinspektør.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →