Legislator Case Law & Legislation
Y19885163358 DK

Frigørelse af boligsparekontrakt i forbindelse med gældssanering iht konkursloven

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1988 51633 Valid

Frigørelse af boligsparekontrakt i forbindelse med gældssanering iht konkursloven

I skrivelse af 29. februar 1988 har banken forespurgt, om frigørelsesbestemmelserne i § 7 stk. 3 og § 11 stk. 3 i henholdsvis loven om boligsparekontrakter og loven om uddannelsesopsparing kan anvendes på tilfælde, hvor der afsiges kendelse om gældssanering.

Hypotekbanken skal i den anledning oplyse følgende

Opsparingsordningerne bygger på en forudsætning om, at opspareren er solvent. Man har derfor fundet det naturligt, at opsparingsbeløbet i tilfælde af konkurs frigives og indgår i boets aktivmasse til fordeling blandt kreditorerne og til nedbringelse af en eventuel restfordring mod fallenten.

Bestemmelserne er endvidere nødvendige for at undgå, at opsparingsordningerne anvendes som kreditorly for økonomisk betrængte opsparere.

De samme hensyn gør sig ikke gældende i forbindelse med afsigelse af gældssaneringskendelse.

Gældssaneringsinstituttet henvender sig primært til personer, der ikke ejer aktiver af betydning, hvorfor der ikke er spørgsmål om realisation og fordeling af nogen bomasse til kreditorerne.

Gældssanering er et spørgsmål om, hvorvidt opsparers gæld kan eftergives. Et indestående beløb på en bolig- og uddannelsessparekonto har derfor alene betydning i relation til vurderingen af, om betingelserne for gældssanering er til stede.

Det kan ikke udelukkes, at en opsparingsordning opretholdes sideløbende med en gældssaneringsordning.

Formålet med og baggrunden for de to retsinstitutter er således vidt forskellige. Hypotekbanken finder derfor ikke, at bestemmelserne i § 7 stk. 3 og § 11 stk. 3 kan anvendes analogt på gældssanering.

Denne afgørelse kan indbringes for Boligstyrelsen, Stormgade 10, 1470 København K for så vidt angår boligspareordningen.

P.d.v.

Udtalelse 1988 51633 Valid

Hypotekbanken har udtalt, at frigørelsesbestemmelsen i lovens § 7 stk. 3, der regulerer frigivelse af indbetalte beløb på en boligsparekontrakt i tilfælde af konkurs, ikke kan anvendes analogt på tilfælde hvor opspareren opnår gældssanering i.h.t. konkurslovens regler.

Formålet med og baggrunden for de to retsinstitutter er vidt forskellige.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →