Legislator Case Law & Legislation
Y19885162758 DK

Bortfald af ret til efterløn som følge af selvstændig virksomhed

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Udtalelse 1988 51627 Valid

Bortfald af ret til efterløn som følge af selvstændig virksomhed

Arbejdsløshedskassen for

Selvstændige Erhvervsdrivende

Vedrørende kassens j.nr. 6 S 090222-/EL.

Ved brev af 5. august 1988 har kassen for et medlem forespurgt, om opstilling af en vindmølle vil medføre, at retten til efterløn bortfalder.

Det er oplyst, at al strøm skal aftages af elværket, hvilket antages at give en indtægt på ca. 125.000 kr. årligt. Prisen for opsætning af møllen vil være ca. 700.000 kr.

Medlemmet skal momsregistreres og vil være berettiget til at få energitilskud fra Energistyrelsen.

I den anledning skal man henvise til direktoratets brev af 19. januar 1988, j.nr. 88-1231-2121 (kassens j.nr. 6-H 080130/EL), hvor man blandt andet har udtalt, at opstilling af en eller flere vindmøller, hvor forbruget til den private husholdning kun udgør en mindre del, skal betragtes som udøvelse af selvstændig virksomhed.

Direktoratet kan henholde sig til denne udtalelse.

P.D.V.

E.B.

Ove Petersen

fuldmægtig

Udtalelse 1988 51627 Valid

Udtalt, at opstilling af en eller flere vindmøller, hvor forbruget til den private husholdning kun udgør en mindre del, skal betragtes som udøvelse af selvstændig virksomhed (* 1)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →