Legislator Case Law & Legislation
Y19885152958 DK

Hyrekørsel-bevillingshavers bopæl

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1988 51529 Valid

Hyrekørsel-bevillingshavers bopæl

I brev af 18. december 1987 (j.nr. 60/1) har Randers Kommune bedt ministeriet om en udtalelse vedrørende spørgsmålet om bopæl inden for kommunens område som vilkår for tildeling af hyrekørselsbevillinger.

Ministeriet skal i denne anledning oplyse følgende

I henhold til hyrekørselslovens § 4 skal en bevillingshaver have fast forretningssted i kommunen. Derudover kan der i bevillingen fastsættes vilkår om, at den skal udnyttes i et nærmere bestemt omfang, at den kun må udnyttes inden for nærmere fastsatte tidsperioder af året samt at indehaveren fortrinsvis skal betjene bestemte geografiske områder.

Der er ikke i hyrekørselslovgivningen hjemmel til at stille krav om, at en bevillingshaver skal have bopæl i kommunen og det vil derfor være ulovligt på forhånd at se bort fra ansøgere, som har bopæl uden for kommunen.

Ifølge § 2, stk. 1, i hyrekørselsbekendtgørelsen skal en hyrekørselsbevilling gives til den efter kommunalbestyrelsens skøn bedst kvalificerede ansøger, idet der her bl.a. skal lægges vægt på den erfaring den enkelte ansøger har erhvervet gennem tidligere beksæftigelse som chauffør eller vognmand indenfor erhvervsmæssig personbefordring.

Såfremt to eller flere ansøgere må anses for lige kvalificerede ud fra ovennævnte erfaringskriterium, vil det efter ministeriets opfattelse være lovligt, at kommunen som led i sin skønsbeføjelse - ud fra et overordnet hensyn til publikumsbetjeningen i kommunen - lægger vægt på ansøgernes bopæl. Dette gælder særligt for så vidt der i bevillingen fastsættes vilkår om, at indehaveren fortrinsvis skal betjene bestemte geografiske områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at den pågældende er bosiddende i eller i nærheden af disse områder.

Kommunens vurdering vedrørende bopælsspørgsmålet må dog ikke på nogen måde antage karakter af diskrimination af ansøgere med bopæl uden for kommunen. Det er i øvrigt uden betydning om ansøgeren i forvejen har bevilling til hyrekørsel i kommunen.

Udtalelse 1988 51529 Valid

I hyrekørselsloven § 4 er anført, at en bevillingshaver skal have fast forretningssted i den udstedende kommune, derimod er der ikke hjemmel til at kræve, at ansøgere skal have bopæl i kommunen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →