Pnatsætningsforbud ved blancolån. Aftalevilkår. Finansiel virksomhed. (* 1). (* 2)

Pnatsætningsforbud ved blancolån. Aftalevilkår. Finansiel virksomhed. (* 1). (* 2)

3.5.8. Pantsætningsforbud ved blankolån.

En række tinglysningskontorer henledte FO's opmærksomhed på, at et pengeinstitut og et finansieringsselskab har begyndt at tinglyse en deklaration med følgende indhold

»Undertegnede ejer...

af ejendommen matrikelnr....

beliggende...

erklærer herved for mig og efterfølgende ejere af ejendommen, at der på denne fremtidigt kun må indrømmes

viljebestemte panterettigheder over ejendommen med tiltrædelse af (pengeinstituttets navn)»

Deklarationen var af tinglysningsdommerne blevet afvist fra tingbøgerne under henvisning til reglerne for tinglysning med forskellige begrundelser. B1.a. var deklarationen blevet anset at tilsigte etablering af en panteret, som ikke kan opnås uden iagttagelse af de for tinglysning af pantebreve gældende formkrav. Tinglysning var endvidere blevet nægtet, da deklarationen efter sit indhold ikke kan forhindre fremtidige ejere mod at pantsætte ejendommen. Endelig var det i nogle tilfælde henvist til, at deklarationen måtte anses for at være i strid med bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6, om redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis samt aftalelovens § 36. Kendelserne blev kæret til Landsretterne, der ikke fandt noget til hinder for tinglysning, hverken efter deklarationens indhold eller efter det oplyste om baggrunden for dens udstedelse - se nærmere U.f.R. 1987/713 VL.

Da deklarationen umiddelbart måtte forekomme ganske vidtgående og byrdefuld for ejendommens ejer og efterfølgende ejere af ejendommen, anmodede FO bl.a. Danmarks Sparekasseforening, Den Danske Bankforening og Finanstilsynet om deres bemærkninger til en deklaration med et sådant indhold.

Om baggrunden for pantsætningsforbudet blev det oplyst, at deklarationen anvendes i særlige udlånssituationer, hvor pengeinstituttet påtager sig at yde en kunde et lån uden pantesikkerhed. Hensigten med deklarationen er at sikre en vis indflydelse på, hvorledes der disponeres over låntagers faste ejendom og en eventuel friværdi heri, således at ejendommen ikke behæftes på en sådan måde, at muligheden for nedbringelse af lånet bliver væsentlig forringet.

Ved at følge denne fremgangsmåde opnår låntager, at der spares stempelomkostninger, idet der ikke skal tinglyses et pantebrev. Endvidere var oplyst, at pengeinstitutterne ikke agtede at benytte deklarationen til at forhindre en fornuftig og rimelig udnyttelse af en eventuel friværdi af ejendommen, samt at deklarationen bortfaldt, når det konkrete låneforhold er indfriet enten ved normal afvikling eller ved ekstraordinære afdrag.

Finanstilsynet tog ved sin vurdering af sagen stilling til, om der ved anvendelsen af den omhandlede deklaration er benyttet en fremgangsmåde, som anses for stridende mod lov om realkreditlignende lån m.v. Dette fandtes ikke at være tilfældet. Tilsynet udtalte videre, at man ikke i øvrigt fandt grundlag for at anse pengeinstitutters anvendelse af klausulen som sikkerhedsmæssigt grundlag for ydelse af lån for stridende mod god pengeinstitutpraksis. Hvorvidt en håndhævelse af deklarationen måtte være stridende mod redelig forretningsskik eller god pengeinstitutpraksis må bero på de konkrete omstændigheder.

På baggrund heraf, og da FO ikke er bekendt med nogen urimelig administration af deklarationen på indeværende tidspunkt, fandt FO ikke anledning til at foretage yderligere i sagen. Det blev dog over for det berørte pengeinstitut og finansieringsselskab tilkendegivet, at det forudsættes, at långiver på eget initiativ foranlediger deklarationen slettet fra tingbogen, når låneforholdet er ophørt.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerstyrelsens juridiske årbog 1989, s. 35-36.

(* 2) Offentliggjort i Ugeskrift for retsvæsen: 1987, s. 713.

I forbindelse med ydelse af blancolån betingede en sparekasse sig tinglysning af en deklaration, hvorefter debitor/ejeren erklærede »For mig og efterfølgende ejere af ejendommen, at der på denne fremtidigt kun må indrømmes viljebestemte panterettigheder over ejendommen med tiltrædelse af sparekassen«. Finanstilsynet fandt ikke deklarationen i strid med god pengeinstitutpraksis, og forbrugerombudsmanden fandt på denne baggrund ikke deklarationen i strid med god markedsføringsskik.