'Kapselrabat'. Rabatmærker. (* 1)

»Kapselrabat«. Rabatmærker. (* 1)

3.9.1. Kampagne for læskedrik i 1-liters flasker - kapselrabat.

I maj 1988 påbegyndte en læskedrikvirksomhed en landsdækkende rabatkampagne. Kampagnen var knyttet til kapslerne på firmaets 1-liters vand, således at hver kapsel havde en værdi af 1 krone.

Markedsføringen bestod af annoncering i uge- og ungdomsblade, opsætning af skilte i handelen, samt bestillingskuponer på bagsiden af flaskernes etiketter.

Af bestillingskuponen fremgik, at »Du får 1 krones rabat for hver 1-liters skruekapsel, du vedlægger din bestilling!».

Med mindre typer nederst på bestillingskuponen var anført: »Du kan også få rabatten udbetalt kontant, når du har samlet mindst 5 1-liters skruekapsler«.

FO udtalte, at rabatordningen efter hans opfattelse var omfattet af markedsføringslovens § 7, der har følgende ordlyd

»Erhvervsdrivende må ikke ved salg af varer eller ved udførelse af arbejds- og tjenesteydelser give rabat eller anden ydelse i form afmærker, kuponer eller lignende til senere indløsning, med mindre hvert enkelt mærke på tydelig måde er forsynet med udstederens navn eller firma og med angivelse af en værdi i dansk mønt. Rabatmærkeudstederen skal indløse mærkerne her i landet til den pålydende værdi, når mærker til et beløb, hvis størrelse fastsættes af industriministeren, kræves indløst«.

Ifølge bekendtgørelsen herom er værdien fastsat til 5 kroner.

Hver kapsel skulle således have været forsynet med udstederen navn eller firma og med angivelse af en værdi i dansk mønt.

Ifølge bestillingskuponerne kunne forbrugeren købe joggingtøj, T-shirt, rygsæk, badelagen eller en taske, alt påtrykt selskabets logo, og betale med kapsler helt eller delvis. At rabatten også kunne udbetale kontant var anført med mindre typer nederst på bestillingskuponen FO udtalte, at forbrugerens mulighed for alternativt at vælge kontant indløsning skal markedsføres på samme måde som muligheden for indløsning i varer, d.v.s. ligeværdigt.

Det bør således i enhver annonce og reklame oplyses med samme typer, at forbrugeren også kan få udbetalt det tilsvarende beløb kontant, jfr. markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik og lovens § 2, stk. 1 om forbud mod vildledende angivelser. Dette gælder

både overskrifter og brødtekst.

FO fandt ikke, at bestillingskuponerne opfyldte de ovennævnte krav.

Selv om kampagnen først skulle have været afsluttet den 15. september, standsede selskabet denne i juni, hvilket blev bekendtgjort i en række landsdækkende aviser. Årsagen hertil skyldtes en formodning om misbrug af ordningen.

FO fandt, at ophør af rabatordningen såvidt muligt burde have været annonceret i de samme media, som blev anvendt til markedsføringen af aktiviteten, idet det ikke kunne antages, at den foretagne bekendtgørelse om rabatordningens ophør var egnet til at nå de grupper, som markedsføringen oprindeligt var rettet imod.

Endvidere burde annonceringen om rabatordningens ophør have indeholdt oplysning om en nærmere fastsat frist for indløsning af de kapsler, som forbrugeren allerede havde købt i tillid til, at de ville blive indløst.

Selskabet havde ekspederet de henvendelser, der var baseret på et »normalforbrug« på ca. 30 liter pr. måned pr. husstand, ligesom alle bestillingskuponer vedlagt op til 200 kapsler blev ekspederet. En række forbrugere fik således ikke deres bestillinger effektueret, idet de efter det oplyste havde indsendt et ekstremt stort antal kapsler. FO udtalte, at såfremt selskabet ønskede at fastsætte en grænse for, hvor mange kapsler den enkelte forbruger kunne få indløst, skulle dette fremgå af reklamematerialet, hvilket ikke var sket.

Selskabet bekræftede, at det ville indrette sine fremtidige rabatordninger i overensstemmelse med det af FO anførte, samt at alle bestillinger ville blive ekspederet. På denne baggrund afsluttede FO sagen.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerstyrelsens Juridiske Årbog 1989, side 46.

En læskedrikvirksomhed lavede en rabatkampagne, hvor forbrugerne kunne købe forskellige produkter og delvis betale dem ved indsendelse af kapsler fra firmaets 1-liters vand.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at rabatordningen var omfattet af markedsføringslovens § 7 og defor skulle opfylde bestemmelsens krav til udformning og indløselighed. Da firmaets annoncer var udformet således at oplysningen om, at rabatten kunne udbetales kontant kun stod med små typer nederst på bestillingskuponen, udtalte Ombudsmanden, at dette var i strid med markedsføringslovens § 1 og § 2, stk. 1, fordi forbrugerens mulighed for alternativt at vælge kontant indløselighed skal markedsføres ligeværdigt.