Billån - sammenlignende reklame. Finansiel virksomhed. (* 1)

Billån - sammenlignende reklame. Finansiel virksomhed. (* 1)

3.5.7. Sammenlignende reklame - billån.

Sammenlignende reklamer inden for den finansielle sektor er hyppigt forekommende - såvel i konkurrencen mellem de enkelte grene inden for sektorer, f.eks. pengeinstitutter over for pensions- og forsikringsselskaber, som i udbudet af enkelte produkter de enkelte selskaber imellem.

Udformningen af en korrekt og loyal sammenlignende reklame kan være vanskelig, og forsøgene herpå bliver ofte forelagt Forbrugerombudsmanden til bedømmelse og ikke sjældent i form af en klage fra den »forurettede« konkurrent. Da der mange gange tillige vil være væsentlige forbrugerinteresser knyttet til denne form for annoncering p.g.a. dens »objektive og informative« karakter, har FO til stadighed måttet gå ind i en vurdering af disse annoncer.

Et finansieringsselskab indbragte således et pengeinstituts annoncering for et billån for FO.

Annoncens overskrift løb: »Eksperterne har prøvekørt dit billån. Bilfolk og pengefolk er enige om, at X-Banken tilbyder de billigste billån«. Der var bragt en opstilling over en række af markedets tilbud om billån, der havde være bragt i bladet »Bilen - Motor og Sport« fra januar 1988. Endvidere var der bragt et citat fra bladet »Penge og Privatøkonomi«, marts 1988. Endelig var der i annoncens brødtekst oplyst nærmere om X-Bankens lånevilkår, og at de i annoncens oversigt givne oplysninger om de forskellige tilbud var indsamlet pr. 11. november 1987.

Finansieringsselskabet gjorde bl.a. gældende, at banken i sin annoncering benyttede materiale, der dels var forældet og dermed gav et falsk billede af de aktuelle udbudsvilkår, og dels ikke levede op til de høje krav om udtømmende informationer, som naturligt bør kræves ved enhver form for sammenlignende reklame mellem specifikt fremhævede konkurrerende selskabers tilbud. Finansieringsselskabet nævnte således, at man sænkede sin rente på billån d. 15. marts 1988.

Det blev endvidere anført, at det ikke fremgik af annoncen, hvor stor den månedlige ydelse ville være, når udbetalingen var under 20%, ligesom det ikke fremgik af annoncen, at der til finansieringsselskabets billåns-pakke var knyttet en forsikring, der var væsentlig mere omfattende end en normal bilforsikring.

Heroverfor oplyste det pågældende pengeinstitut, at banken ikke ved sin annoncering d. 3. april havde været i besiddelse af oplysninger om finansieringsselskabets renteændring. Ligeledes var annoncen baseret på en udbetaling på 20%, hvilket fremgik af annoncen. Banken anførte endvidere, at man havde været opmærksom på finansieringsselskabets rabataftale om bilforsikringer og reservebilforsikring, en rabataftale med et olieselskab om bildæk m.v., men at man havde set bort herfra, da disse ikke kunne betragtes som en del af bilfinansieringen, og som sådan heller ikke hørte hjemme i en annonce med sammenligning af billån.

Endelig oplyste banken, at da nogle af de i sammenligningen medtagne selskaber i løbet af foråret ændrede rentesatserne for billån, ændrede banken sine annoncer.

FO udtalte som sin opfattelse, at den af banken foretagne annoncering ikke kunne anses for at tilsidesætte de almindelig regler for sammenlignende reklame. De anvendte uddrag af artikler (undersøgelser) om billån fandtes at være brugt på en loyal og ikke vildledende måde. Artiklerne focuserede på de økonomiske omkostninger ved bilfinansiering og inddrog ikke andre ydelser eller fordele, der evt. kan tilbydes af de forskellige finansieringsselskaber, og da banken ikke selv inddrog disse biydelser i sin annoncering, kunne sådanne oplysninger i denne sammenhæng ikke anses for nødvendigt.

FO mente under henvisning hertil ikke at kunne kritisere den skete markedsføring.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerstyrelsens Juridiske Årbog 1989, s. 33-34.

Ved en sammenlignende reklame vedrørende billån var der i annoncen undladt oplysninger om, at der til konkurrentens låneaftale var knyttet fordelagtig forsikring, rabataftale vedrørende bildæk m.v. Da annoncøren ikke selv inddrog biydelser i annonceringen, og da de alene focuseredes på de økonomiske omkostninger ved bilfinansiering, fandt Forbrugerombudsmanden ikke grundlag for at kritisere den skete markedsføring.