Pantebreve med pantebrevscertifikat. Finansiel virksomhed. Garantierklæring. (* 1)

Pantebreve med pantebrevscertifikat. Finansiel virksomhed. Garantierklæring. (* 1)

3.5.3. Salg af pantebreve med pantebrevscertifikat.

Et finansieringsselskab rettede henvendelse til FO, da det ønskede at få FO's vurdering af et pantebrevscertifikat, som man agtede at udstede ved fremtidige salg af pantebreve.

Certifikatet skulle gøre køberen opmærksom på, hvilke punkter selskabet (sælger) havde undersøgt ved indkøb af pantebrevet. Det var ikke tanken, at der herved skulle påhvile selskabet en egentlig garantiforpligtelse.

Af det fremsendte udkast til certifikatet fremgik det, at det på tidspunktet for certifikatets udstedelse var kontrolleret, at pantebrevsdebitor ikke var registreret i Ribers Kredit Information, at sidste pantebrevsydelse var betalt rettidigt, at der ikke var restancer for foranstående lån, at der ved seneste handel af ejendommen havde medvirket organiseret ejendomsformidler, som havde fastsat handelsprisen, at udbetalingen var betalt kontant, at finansieringsselskabet ville tilbagekøbe pantebrevet, hvis ovenstående forhold ikke var i orden på tidspunktet for udstedelsen af certifikatet.

For så vidt angår tilbagekøbsbetingelserne var det oplyst, at selskabet uden omkostninger for køber ville overdrage et tilsvarende pantebrev, som det solgte. Erstatningspantebrevet ville ligeledes blive forsynet med et certifikat.

Ved FO's besvarelse af henvendelsen henledte han selskabets opmærksomhed på markedsføringslovens § 2, stk. 1 og § 3, som begge finder anvendelse ved køb/salg af pantebreve og andre værdipapirer.

Efter markedsføringslovens § 3 skal der ved tilbudets afgivelse, ved indgåelse af aftale eller efter omstændighederne på leveringstidspunktet gives en efier formuegodets eller ydelsens art forsvarlig vejledning, når denne er af betydning for bedømmelsen af godets eller ydelsens karakter eller egenskaber, herunder især brugsegenskaber, holdbarhed, farlighed og vedligeholdelsesmulighed.

FO pegede i denne forbindelse på, at der kan være anledning til at give en lang række yderligere oplysninger om pantebreve, som ikke fremgik af certifikatet.

Endvidere blev der fra FO's side peget på, at de i certifikatet givne oplysninger blev angivet at være kontrolleret på tidspunktet for certifikatets udstedelse. Da det ikke var oplyst, hvornår et certifikat tænktes udstedt i forhold til det konkrete salg, bemærkedes det, at certifikatets oplysende værdi falder, jo længere der går fra certifikatets udstedelse til pantebrevets salg. Dette kunne der være grund til at henlede købers opmærksomhed på. Et »for gammelt« certifikat vil således efter omstændighederne kunne betragtes som vildledende eller mangelfuld.

Ligeledes udtalte FO, at han tidligere over for Finanstilsynet havde udtalt, at FO ikke finder kravet om iagttagelse af god markedsføringsskik for opfyldt, når der ikke, forinden et pantebrevssalg effektueres, søges indhentet en aktuel tingbogsoplysning til kontrol af, om der i kommisionsperioden er lyst udlæg i ejendommen.

Betegnelsen »tilbagekøb« vil kunne anses for mangelfuld, når tilbagekøbsbetingelserne ikke direkte fremgår af certifikatet, og når der i realiteten er tale om en form for ombytningsret. FO henstillede derfor, at dette blev præciseret i selve certifikatet.

Endelig pegede FO på, at da selskabets virksomhed som et datterselskab af et pengeinstitut tillige skal vurderes efter reglerne i Bankog Sparekasselovens. 1, stk. 6 om redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis, kan der være forhold ved den skitserede pantebrevshandel, som måtte vurderes af Finanstilsynet.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerstyrelsens Juridiske Årbog 1989, s. 29-30.

Et finansieringsselskab ønskede at udstede pantebrevscertifikater i forbindelse med salg af pantebreve. Certifikaterne skulle indeholde forskellige faktiske oplysninger. Finansieringsselskabet ville tilbagekøbe pantebrevet, hvis oplysningerne i certifikatet ikke var korrekte, men certifikatet skulle ikke indeholde en egentlig pantebrevsgaranti. Forbrugerombudsmanden pegede på, at der kunne være anledning til at give en lang række yderligere oplysninger om pantebrevene, end dem som fremgik af certifikatet, og at der ville være risiko for, at en del af oplysningerne kunne være forældede på salgstidspunktet. Endelig blev det henstillet, at tilbagekøbsbetingelserne blev præciseret i selve certifikatet.