Legislator Case Law & Legislation
Y19885144758 DK

Priseksempler ved autoforsikring. Sammenlignende reklame. Forsikring. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1988 51447 Valid

Priseksempler ved autoforsikring. Sammenlignende reklame. Forsikring. (* 1)

3.6.2. Reklamering med priseksempler inden for autoforsikring elitebilister.

FO modtog en klage fra et forsikringsselskab vedrørende en annonce med følgende overskrift: »Her er to elitebilister - især ham til venstre!»

Herefter er angivet priseksempler for en elitebilist, der er forsikret i det annoncerende forsikringsselskab, og for en elitebilist, der er forsikret i et andet ikke navngivet forsikringsselskab. I begge opstillinger

er forsikringspræmien pr. kvartal for en elitebilist angivet til henholdsvis 481 kr. og 750 kr. Endvidere er oplyst, at en parkeringsskade

for elitebilisten i det annoncerende selskab »kun koster 300 kr.« i bonustab, hvorimod samme skade i det andet selskab kan betyde et bonustab på »helt op til 5.000 kr.« Vedrørende det annoncerende forsikringsselskab er endvidere oplyst, at biltyveri og glasskader ikke vedrører præmien.

FO meddelte det annoncerende forsikringsselskab, der er et gruppeforsikringsselskab, at selskabets annonce efter FO's opfattelse var i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1, idet priseksemplerne i annoncen ikke opfyldte de af FO udarbejdede retningslinier for priseksempler inden for automobilforsikring.

Retningslinierne har følgende ordlyd

Retningslinier for priseksempler inden for automobilforsikring

Efter forhandlinger med Forbrugerrådet og Assurandør-Societetet henstilles det til forsikringsselskaberne kun at anvende priseksempler i reklame inden for automobilforsikring, såfremt der heri gives følgende oplysninger

1. Hele præmiestigen for et geografisk afgrænset område.

2. Selvrisikoens størrelse.

3. Vilkårerne for rykning til henholdsvis billigere og dyrere præmietrin.

4. Andre oplysninger af betydning for forbrugernes bedømmelse af forsikringsudgifterne f.eks. særlige regler om præmietilbagebetaling og/eller efterbetaling.

Det er institutionens opfattelse, at priseksempler inden for automobilforsikring, der ikke indeholder de ovennævnte oplysninger, som altovervejende hovedregel må anses for at være i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1, idet oplysningerne er nødvendige for at give forbrugerne mulighed for at sammenligne forskellige selskabers priser.

Forbrugerombudsmanden, januar 1978.

FO udtalte: »Jeg går ud fra, at annoncen vil blive læst af mange andre personer end elitebilister, og talforskellene i annoncen er efter min mening egnet til at påvirke såvel elite- som ikke-elitebilister. Elitebilister kan have interesse i de oplysninger, som retningslinierne foreskriver, først og fremmest ud fra den betragtning, at en elitebilist kan komme ud for en skade, der er af en sådan art, at den medfører rykning i præmiestigen. Det er min opfattelse, at der i en annonce som den foreliggende skal oplyses om hele præmiestigen, jfr. pkt. 1 i retningslinierne for priseksempler inden for automobilforsikring.

Selskabets særlige regler om præmietilbagebetaling/efterbetaling er en væsentlig oplysning vedrørende præmiebetaling, jfr. herved retningsliniernes pkt. 4. Det bør således i annoncen oplyses, at overskuddet i den enkelte gruppe deles mellem medlemmerne, mens et underskud vil blive opkrævet senere, men at der aldrig kan efteropkræves mere end maksimalt 50% af den opkrævede forskudspræmie.

Da der i annoncen samtidig foretages en sammenligning med, hvad en elitebilist skal betale i forsikringspræmie i et andet forsikringsselskab, skal jeg gøre opmærksom på, at jeg er af den opfattelse, at der også skal oplyses om konkurrentens forsikring i overensstemmelse med de førnævnte retningslinier.«

Da der var tale om en sammenligning med et enkelt andet forsikringsselskabs præmievilkår, burde det konkurrerende selskabs navn være oplyst i annoncen, jfr. markedsføringslovens § 1.

FO gav endvidere udtryk for, at det må anses for at være uhyre vanskeligt inden for bilforsikringsområdet at udforme en sammenlignende reklame, der opfylder de krav, der kan stilles hertil, og henledte forsikringsselskabets opmærksomhed på muligheden af, at selskabet alene oplyste om egne præmievilkår.

Udtalelse 1988 51447 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerstyrelsens Juridiske Årbog 1989, s. 39-41.

Udtalelse 1988 51447 Valid

Et forsikringsselskab sammenlignede i en annonce præmier for elitebilister via priseksempler. Annonceringen anset for at være i strid med markedsføringslovens § 1 og 2 samt retningslinier for priseksempler indenfor automobilforsikring, da der manglede oplysning om selskabets egen og konkurrentens præmiestige, præmietilbagebetaling/efterbetaling og konkurrentens navn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →