Legislator Case Law & Legislation
Y19885143058 DK

Indboforsikring for pensionister. Forsikring. Indgåelse/afvikling af aftaler. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1988 51430 Valid

Indboforsikring for pensionister. Forsikring. Indgåelse/afvikling af aftaler. (* 1)

3.6.3. Reklamering med særlig fordelagtig indboforsikring for pensionister. Manglende Præcisering af aldersgrænse. »Gratis« og »ekstra« ydelser.

FO modtog en klage fra en invalidepensionist, der i TV-Syd havde set en reklame for en særlig fordelagtig indboforsikring for pensionister: en såkaldt »senior-aftale«.

TV-indslaget indledte med at vise billeder at et ældre ægtepar. Ordlyden af TV-reklamen var følgende: »Forleden dag sagde min kone »Jørgensen, sagde hun, nu går du snart på pension, så nu ringer du til X-forsikring og beder dem samle alle vore forsikringer i en senioraftale«, og ved De hvad jeg sagde? Ja, ved De, hvad han sagde? Behøves ikke lille ven, jeg har gjort det, og vi har sparet en masse penge. Jubii --

Pensionister kan spare op til 12% på en senior-aftale, og så får de en gratis billedrørsforsikring oven i købet i X-forsikring'.

Efter at have set TV-reklamen ønskede klageren at tegne en seniorforsikring, men fik afslag af forsikringsselskabet under henvisning til, at alderskriteriet for denne type forsikring var 60 år. FO meddelte forsikringsselskabet, at han fandt, at TV-reklamen ikke ganske levede op til markedsføringslovens § 2, stk. 1, da det ifølge forsikringsbetingelserne for senior-aftaler alene var pensionister og efterlønsmodtagere, der var fyldt 60 år, der kunne få en sådan aftale.

I forsikringsselskabets brochure vedrørende seniorforsikring var anført: »Tilsyn med fritidshuset i vinterhalvåret. Som en ekstra service i senior-aftalen tilbyder vi 2 gratis tilsyn med fritidshuset i perioden 1. november - 1. april«.

»gratis vintereftersyn af bilen. Som en særlig fordel i senior-aftalen tilbyder vi et årligt vintereftersyn af bilen (i perioden 1. september 1. marts) på en af X-forsikrings drive-in stationer helt gratis. Eftersynet omfatter bremser, lygter, dæk, viskere og batteri«.

Billedrørsforsikring. Senior-aftalen omfatter også en gratis billedrørsforsikring, som dækker skader på billedrøret, der gør det uanvendeligt.

FO meddelte forsikringsselskabet, at den omhandlede annoncering

med gratisydelser efter hans opfattelse var i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Forsikringsselskabet oplyste, at det omhandlede reklamespot ikke ville blive anvendt mere.

Udtalelse 1988 51430 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerstyrelsens Juridiske Årbog 1989, s. 41-42.

Udtalelse 1988 51430 Valid

Et forsikringsselskab markedsførte gennem et reklamespot i tv en særlig fordelaftig indboforsikring for pensionister. En invalidepensionist fik afslag på en anmodning om tegning af forsikringen, da forsikringen kun kunne tegnes af pensionister og efterlønsmodtagere, der var fyldt 60 år. Oplysning om alderskriteriet burde efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være medtaget i selve tv-reklamen. Udtryk som »gratis« og »ekstra ydelser« anvendt om nogle til forsikringen knyttede ydelser, f.eks. gatis vintereftersyn til bilen, anset for at være i strid med markedsføringslovens § 6, stk.

1, 2. pkt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →