Reklamering med ophørsudsalg. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Reklamering med ophørsudsalg. (* 1)
2.8. Ophørsudsalg
FO har modtaget en del henvendelser om et selskab, der afholder ophørsudsalg for detailforretninger rundt om i landet.
De pågældende henvendelser er blevet besvaret med, at FO ikke har bemærkninger i medfør af markedsføringsloven til, at det pågældende selskab forestår afholdelse af ophørsudsalg i forskellige detailforretninger. FO lagde i denne forbindelse vægt på, at der i annoncerne var givet tydelig oplysning om det nævnte forhold, ligesom ophørsudsalget rent faktisk fandt sted i de pågældende forretningers lokaler.
Selv om tilførsel af nye varer til et forestående eller igangværende ophørsudsalg som udgangspunkt er i strid med § 2, stk. 3, jfr. stk. 1 i markedsføringsloven, var der imidlertid det særlige i det foreliggende tilfælde, at der i annoncerne udtrykkeligt var gjort opmærksom på, at der blev tilført varer til ophørsudsalget, og at disse varer hidrørte fra andre ophørte forretninger. Endelig var det i annoncerne anført, at varerne blev holdt adskilt fra den ophørende forretnings normale varesortiment.
Endelig udtalte FO, at sagen efter hans opfattelse i første række vedrørte spørgsmålet om konkurrencen mellem de erhvervsdrivende indbyrdes som måtte blive berørt af selskabets markedsføringstiltag, mens forbrugerhensyn kun i ringe grad var involveret.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1987, side 23.
Forbrugerombudsmanden modtog en del henvendelser vedrørende et firma, der afholdt ophørsudsalg for detailforretninger rundt om i landet.
Ombudsmanden udtalte, at det ikke er i strid med markedsføringsloven at forestå ophørsudsalg for andre, og lagde i vurderingen heraf vægt på, at der i annoncer tydeligt var oplyst herom, ligesom udsalgene fandt sted i detailforretningernes lokaler. Firmaet tilførte desuden varer til udsalgene, hvilket som udgangspunkt er i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 3 jfr.
stk. 1, men da der i annoncer tydeligt var gjort opmærksom herpå, og da disse varer blev holdt adskilt fra den ophørende forretnings normale sortiment, fandt Ombudsmanden at der i dette tilfælde ikke var sket en overtrædelse af loven.