Legislator Case Law & Legislation
Y19885141858 DK

Kombinationssalg. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1988 51418 Valid

Kombinationssalg. (* 1)

3.8.1. Bakke med kande, småkager og kaffe ved køb eller leje af fjernsyn.

En forretning reklamerede bl.a. med følgende udsagn

»Så er det nu!

I 1 måned følger der kaffe og andet godt med, hvis du køber eller lejer et fjernsyn... Vi har et specialtilbud i denne måned. Med hvert TV leverer vi en bakke med kaffe, kande og småkager«.

I annoncen var opstillet et regnestykke, hvoraf fremgik, at den normale kontantpris for fjernsynet var 14.995 kr., og at prisen for en bakke med kande, småkager og kaffe var 350 kr., i alt 15.355 kr. Ved samlet køb blev givet en specialrabat på 395 kr., således at den samlede specialpris var 14.960 kr. I annoncens nederste venstre hjørne var med små typer anført, at fjernsyn og bakke med kaffe etc. kunne købes særskilt.

FO fandt det pågældende kombinationstilbud i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 1, om ulovlig tilgift. Ved bedømmelsen blev der

lagt særligt vægt på, at kande og bakke med småkager og kaffe ikke var en del af det normale varesortiment i radioforretningen, og at den afsætningsmæssige interesse knyttede sig til det pågældende fjernsyn, samt at rabatten stort set svarede til bakken med kande, småkager m.v.

Det var i øvrigt FO's opfattelse, at selve præsentationen af tilbudet og annoncens udformning ville være i strid med reklameringsforbudet i markedsføringslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., selv om der måtte have været tale om et lovligt kombinationssalg, idet annoncen ved sit ord. valg var egnet til at bibringe forbrugeren det indtryk, at der oven i handelen fulgte ekstra ydelse med ved leje eller køb af fjernsyn i en bestemt måned.

Herefter ophørte radioforretningen med den pågældende markedsføringsforanstaltning.

Udtalelse 1988 51418 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerstyrelsens Juridiske Årbog 1989, side 44, nr. 3.8.1.

Udtalelse 1988 51418 Valid

En radioforretning annoncerede med, at man ved køb/leje af et fjernsynsapparat fik en kaffebakke bestående af bakke, kaffe og småkager. I annoncen var opstillet et regnestykke, hvoraf det fremgik, at pris for henholdsvis tv-apparat og kaffebakke var 14995 kr. og 350 kr., men at man ved et samlet køb fik en specialrabat på 395 kr.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det tilbud var i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 1. Ved afgørelsen lagde ombudsmanden særlig vægt på, at kaffebakken ikke var en del af radioforretningens normale varesortiment, at den afsætningsmæssige interesse var knyttet til fjernsynsapparatet, samt at rabatten stort set svarede til kaffebakkens pris.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →