Legislator Case Law & Legislation
Y19881750058 DK

Administrationsbidrag-tilsyn-rådgivende ingeniør

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1988 17500 Valid

Administrationsbidrag-tilsyn-rådgivende ingeniør

I brev af 7. juli 1988 har E kommune anmodet ministeriet om en udtalelse vedrørende vejbidragslovens § 4, stk. 5.

Det fremgår af en medsendt sag vedrørende Havrevænget, at kommunen har beregnet sig et administrationsbidrag på 5% af anlægsudgifterne med fradrag af tilsynshonorar til det firma, der har projekteret arbejdet.

I regnskabet er medtaget en udgift på 10.000 kr. for tilsynshonorar samt 5.000 kr. for forventet tilsynshonorar ved årsaflevering.

Ministeriet kan oplyse, at i medfør af vejbidragslovens § 4, stk. 5, 3. pkt., kan udgifterne til bistand til rådgivende ingeniør medtages efter regning, men administrationstillæg kan da ikke medtages for den del af arbejdet, hvortil rådgivende ingeniørbistand har være benyttet.

Det er ministeriets opfattelse, at denne bestemmelse indebærer, at administrationstillæg ikke kan medtages, såfremt rådgivende ingeniørbistand har været benyttet til såvel udarbejdelse af projektet som til tilsyn med arbejdets udførelse.

Hvis de medtagne honorarer til tilsyn omfatter tilsyn med hele arbejdet, kan kommunen ikke medtage et administrationstillæg. Hvis tilsynet kun omfatter en del af arbejdet, kan kommunen medtage administrationsbidrag for udgifterne til den del af arbejdet, det honorerede tilsyn ikke omfatter.

Hvis det medtagne honorar for tilsyn udført af rådgivende ingeniør kun omfatter to trediedele af tilsynsarbejdet, og kommunen har udført den sidste trediedel af tilsynet, vil kommunen kunne opkræve et administrationsbidrag på 9% af en trediedel af udgifterne til arbejdet, eksklusive nævnte tilsynshonorar.

Udtalelse 1988 17500 Valid

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Udtalelse 1988 17500 Valid

Udtalt at vejbidragsloven § 4, stk. 5, indebærer, at administrationsbidrag ikke kan medtages, såfremt rådgivende ingeniører har udført projektet og ført tilsyn med arbejdet. Hvis tilsynet kun omfatter en del af arbejdet, kan kommunen medtage administraionsbidrag for udgifterne til den del af arbejdet, rådgiver ikke har udført tilsyn med.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →