Legislator Case Law & Legislation
Y19881735058 DK

Afslag på ekstra buskørsel i højtiderne når DSB kan indsætte ekstratog

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1988 17350 Valid

Afslag på ekstra buskørsel i højtiderne når DSB kan indsætte ekstratog

I brev af 25. marts 1988 har foreningen rejst en række spørgsmål i relation til fjernbusruterne fra Jylland til København.

I henhold til lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskørsel er det imidlertid Persontrafikrådet, der træffer afgørelse om tilladelse til de såkaldte fjernbusruter, herunder vedrørende spørgsmålet om ruteføring, køreplan, takster m.v., og rådets afgørelse kan derfor ikke indbringes for ministeriet eller ministeren, hvorfor der ikke kan tages stilling til de rejste spørgsmål om koncessionsforlængelse og takstansøgninger.

Foreningen har herudover rejst spørgsmål om indholdet af buslovens § 4, stk. 2, hvilket spørgsmål henhører under ministeriet, idet der er tale om fortolkning af denne bestemmelse.

Baggrunden for foreningens spørgsmål er, at Persontrafikrådet har givet afslag på ansøgninger fra de tre fjernbusruter om gennemførelse af et antal ekstrature i forbindelse med påsken 1988 samt afslag på en ansøgning om kørsel mellem Hobro og København.

Efter foreningens opfattelse kan § 4, stk. 2, i busloven ikke begrunde et afslag i relation til fjernbusruterne, der har opnået tilladelser, og dermed må være en bestående kollektiv trafikforbindelse som omhandlet i nævnte bestemmelse, når omvendt DSB frit kan indsætte ekstratog.

I denne anledning skal oplyses, at der ikke ifølge busloven er fastsat begrænsninger for den trafik, der udføres af DSB, samt at der ikke i øvrigt er fastsat begrænsninger herfor, hvorfor DSB er frit stillet med hensyn til indsættelse af ekstratog, der således udgør en del af de bestående kollektive trafikforbindelser, således som omhandlet i buslovens § 4, stk. 2.

Såfremt Persontrafikrådet finder, at disse forbindelser dækker behovet for kørsel følger det herefter af nævnte bestemmelse, at der kan meddeles afslag som sket i relation til de konkrete ansøgninger.

Ministeriet har modtaget meddelelse om, at Persontrafikrådet på sit møde den 18. april 1988 ikke traf beslutning om de generelle ansøgninger om ekstrakørsel ved højtiderne, idet afgørelsen blev udsat med henblik på indhentelse af en række nærmere oplysninger

Udtalelse 1988 17350 Valid

Ministeriet udtaler, at der ikke iflg. busloven er fastsat begrænsninger for den trafik, der udføres af DSB og iøvrigt ikke andet steds er fastsat begrænsninger herfor

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →