Aktindsigt i forpagtningsaftaler

Aktindsigt i forpagtningsaftaler

Vedrørende j.nr. 5. kontor D 88-1107-48.

I skrivelse af 8. september 1988 har Miljøministeriet anmodet Justitsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt nogle nærmere angivne oplysninger i en forpagtningsaftale, som Skov- og Naturstyrelsen har indgået for en af statens ejendomme, er undergivet aktindsigt.

Det fremgår af sagen, at Skov- og Naturstyrelsen har givet aktindsigt i den indgåede kontrakt, men har undtaget forskellige økonomiske oplysninger. Det gælder oplysninger om forpagtningsafgifter ved den forpagtede ejendom og om den krævede garantikapital. Oplysningerne er undtaget fra aktindsigt under henvisning til, at de vedrører forpagterens private økonomi, samt til, at det vil forringe styrelsens stilling i fremtidige forhandlingssituationer ved bortforpagtning af den omhandlede ejendom, såfremt de nævnte oplysninger blev undergivet aktindsigt.

I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende

1. Efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, kan enhver med de undtagelser, der er nævnt i lovens §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

2. Efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold. Undtagelsesbestemmelsen omfatter oplysninger, som efter en generel vurdring må siges at angå »privatlivets fred«, det vil sige oplysninger, som med rimelig grund kan forlanges unddraget offentligheden, jf. Justitsministeriets vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen pkt. 42. Oplysninger om størrelsen af en persons samlede indtægts- og formueforhold vil således være omfattet af bestemmelsen, medens oplysninger, der alene angår dele af den pågældendes økonomiske forhold og som har tilknytning til en offentlig ydelse eller et offentligt kontraktsforhold, i almindelighed ikke vil være omfattet.

I bemærkningerne til den nye offentlighedslov er der blandt andet anført følgende om bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 226

»Udtrykket »private« er foretrukket fremfor udtrykket »personlige«, der anvendes i den tilsvarende bestemmelse i den gældende lov. Denne ændring har til formål at fastslå, at udgangspunktet for afgrænsningen af, hvilke oplysninger der kan anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen, navnlig må søges i en vurdring af, hvorvidt oplysningerne kan betegnes som »følsomme«, det vil sige er af en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Den ændrede formulering indebærer en vis indskrænkning af undtagelsesbestemmelsens anvendelsesområde.

Undtagelsesadgangen er principielt knyttet til en generel vurdering af oplysningernes karakter. Det er lige så lidt som efter den gældende lov en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at hemmeligholdelse i det konkrete tilfælde må anses for påkrævet.'

På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at oplysninger, der alene angår anslåede vedligeholdelsesudgifter, som påhviler en forpagter af en af statens ejendomme, størrelsen af forpagtningsafgiften, bankgarantiens størrelse og lignende ikke kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

3. Efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, omfatter adgangen til aktindsigt ikke dokumenter, der indeholder oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

Bestemmelsen er kun anvendelig, hvis indrømmelse af aktindsigt efter en konkret vurdring må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der påføres den pågældende person skade, navnlig et økonomisk tab af nogen betydning, jf. Folketingstidende 1984/85, tillæg B, sp. 3088 f.

Der er således efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, kun hjemmel til at undtage oplysninger af den nævnte karakter fra aktindsigt for at beskytte en persons eller virksomheds interesser, når oplysningerne afslører sådanne oplysninger om den forpagtede ejendoms generelle drifts- eller forretningsforhold, at der må antages at være en nærliggende risiko for, at der påføres den pågældende en ikke ubetydelig økonomisk skade. Oplysninger om enkelte kontraktsforhold, hvor kun det aftalte vederlag (forpagtningsafgiften), samt generelle vedligeholdelsesudgifter og den krævede bankgaranti fremgår, vil derimod ikke i almindelighed kunne undtages efter denne bestemmelse, jf. Folketingets Ombudsmands beretning 1979, side 294.

I tilfælde, hvor der kan være begrundet tvivl om, hvorvidt en begæring om aktindsigt bør afslås efter bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, vil det være nærliggende at indhente en udtalelse fra den, oplysningen vedrører for at få belyst risikoen for, at aktindsigt vil påføre virksomheden tab. En sådan udtalelse er ikke bindende for myndigheden, der må træffe afgørelse ud fra en selv stændig afvejning, jf. Justitsministeriets vejledning til lov om offentlighed i forvaltningen, pkt. 42.

4. Retten til aktindsigt kan endvidere begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Om baggrunden for bestemmelsen anføres i offentlighedskommissionens betænkning nr. 325 af 1963, side 63, blandt andet følgende

»Hvor staten og kommunerne udøver forretningsmæssige eller anden økonomisk virksomhed, medfører hensyn til det offentliges økonomi og navnlig dets stiling som part i kontraktsforhold, at der må gives sådan virksomhed en vis beskyttelse mod offentlighed. ..... Der må således være en vis begrænsning af offentlighedsprincippet, f.eks. med hensyn til afgivne tilbud, køb og salg af fast ejendom og løsøre til brug for de almindelige forvaltningsmyndigheder, optagelse af lån m.v.«

Tilsvarende synspunkter er anført i betænknng nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, side 284 f. For så vidt angår sager om det offentliges indgåelse af kontraktsforhold, må det antages, at aktindsigt kan nægtes efter § 13, stk. 1, nr. 5, hvis en imødekommelse af begæringen ville afskære det offentlige fra at optræde som ligestillet part i forbindelse med indgåelsen af det pågældende kontraktsforhold. Aktindsigt vil imidlertid også i særlige tilfælde kunne afslås efter at en kontrakt er afsluttet, såfremt det offentlige i det konkrete tilfælde har behov for at beskytte sin stilling som forhandingspartner i fremtidige forhandlingssituationer, jf. Asbjørn Jensen m.fl., Offentlighedsloven, side 173 f. Om bestemmelsens anvendelsesområde i forbindelse med forpagtningsaftaler kan henvises til den oven for under pkt. 3 nævnte ombudsmandsafgørelse.

5. I de sager om anvendelse af offentlighedsloven, som har været forelagt Justitsministeriet med henblik på afgivelse af en vejledende udtalelse, har Justitsministeriet hidtil indtaget det standpunkt ikke at burde give udtryk for sit syn på det endelige udfald af den konkrete afvejning af de modstående hensyn, der er forudsat i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 og § 13, stk. 1, nr. 5, idet den myndighed, som i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, må antages at have de bedste forudsætninger for at træffe afgørelse herom. Under henvisning hertil mener Justitsministeriet heller ikke i det foreliggende tilfælde at burde udtale sig herom.

P. M. V.

E. B.

Ingen

Oplysninger i en forpagtningskontrakt vedrørende oplysninger, der angår den modydelse, der skal leveres af den private kontraktspart, kan ikke undtages fra aktindsigt for offentligheden. Det gælder f.

eks. oplysninger om størrelsen af forpagtningsafgiften, en bankgarantis størrelse, vedligeholdelsesudgifter, der påhviler forpagteren og lignende. Efter en konkret vurdering kan dog oplysninger, der vedrører en person eller en virksomheds generelle drifts eller forretningsforhold undtages for retten til aktindsigt, ligesom nødvendigheden af beskyttelsen af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser kan begrunde undtagelse.