Legislator Case Law & Legislation
Y19880914058 DK

Kommunalbestyrelsens valg og medlemmer til udvalg mv., nedsat af anden myndighed.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1988 9140 Historic

Kommunalbestyrelsens valg og medlemmer til udvalg mv., nedsat af anden myndighed.

I skrivelse af 5. april 1988 har De anmodet Indenrigsministeriet om en udtalelse om, hvilke regler der gælder, når Københavns Borgerrepræsentation og Hovedstadsrådet udefra bliver bedt om at udpege et antal medlemmer til udvalg mv. De har i den forbindelse stillet følgende 3 spørgsmål

1) Skal reglerne i den kommunale styrelseslovs §§ 25-26 (den københavnske styrelseslovs §§ 21-22) i disse tilfælde anvendes således, at en mindretalsgruppe har ret til forholdsmæssig udpegning af medlemmer af udvalget?

2) Derom 1) besvares bekræftende, kan mindretalllet da vælge frit mellem a) ansatte (embedsmænd), b) medlemmer af Hovedstadsrådet/Borgerrepræsentationen og c) andre?

3) Derom de ikke fra den myndighed, som har nedsat udvalget, er præciseret, blandt hvem medlemmerne skal udpeges, kan flertallet i Hovedstadsrådet/Borgerrepræsentationen da beslutte, at de udpegede skal være f.eks. embedsmænd?

I denne anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende

Ad 1: Når Hovedstadsrådet/Borgerrepræsentationen (i det følgende betegnet kommunalbestyrelsen) af en anden myndighed bliver anmodet om at udpege et antal medlemmer til udvalg mv., skal kommunalbestyrelsens valg foretages som forholdstalsvalg, jf. reglerne i §§ 25-26 i den kommunale styrelseslovs (§§ 21-22 i den københavnske styrelseslov), medmindre der i kommunalbestyrelsen er enighed om en anden valgmåde. En mindretalsgruppe vil således kunne kræve en forholdsmæssige repræsentation.

Ad 2 og 3: Hvis det ikke er af den myndighed, som har nedsat udvalget mv., er tilkendegivet eller forudsat, blandt hvem medlemmerne skal udpeges, kan de enkelte grupper i kommunalbestyrelsen frit vælge mellem ansatte (embedsmænd), medlemmer af kommunalbestyrelsen og andre, medmindre andet følger af lovgivningen. Som eksempel på lovgivning, der begrænser de enkelte gruppers valgfrihed, kan nævnes lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lignende. Kommunalbestyrelsens flertal kan imidlertid ikke uden lovhjemmel træffe bestemmelse om, at de personer, der udpeges, skal opfylde bestemte krav eller kvalifikationer.

Kopi af denne skrivelse er sendt til Københavns Borgerrepræsentation og Hovedstadsrådet.

Med venlig hilsen

Emil le Maire

Udtalelse 1988 9140 Historic

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1988 1.2.

Udtalelse 1988 9140 Historic

Udtalt, at når kommunalbestyrelsen af en anden myndighed bliver anmodet om at udpege medlemmer til udvalg mv., skal valget foretages efter forholdstalsvalgmåden, jf. den kommunale styrelseslovs §§ 25 og 26, medmindre der i kommunalbestyrelsen er enighed om en anden valgmåde.

De enkelte grupper i kommunalbestyrelsen kan frit vælge mellem embedsmænd, kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, medmindre andet følger af lovgivningen eller er tilkendegivet eller forudsat af den myndighed, der har nedsat udvalget mv. Kommunalbestyrelsens flertal kan ikke uden lovhjemmel træffe bestemmelse om, at de personer, der udpeges, skal opfylde bestemte krav eller kvalifikationer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →