Interne instruksers retsvirkninger samt udvalgsmedlemmers ret til at offentliggøre meddelelser om udvalgsbeslutninger

Interne instruksers retsvirkninger samt udvalgsmedlemmers ret til at offentliggøre meddelelser om udvalgsbeslutninger

I skrivelse af 5. december 1986 har De anmodet Indenrigsministeriet om at tage stilling til en udtalelse fra Tilsynsrådet for Vestsjællands Amt vedrørende en klage fra Dem over socialudvalgsformanden i Fuglebjerg Kommune.

Det fremgår bl.a. af sagen, at der på socialudvalgets møde den 9. juni 1986 blev truffet beslutning om at ændre de hidtil gældende refusionsregler for medicintilskud til pensionister med fuldt pensionstillæg, således at der fremtidig af kommunen blev ydet fuld refusion af pensionistens egenandel for så vidt angår gruppe 1-medicin (75% refusion af sygesikringen) og gruppe 2-medicin (50% refusion fra sygesikringen) mod hidtil henholdsvis 100% og 50%. Samtidig besluttedes det at optage en tredie gruppe på medicinkortet, nemlig lægeordineret medicin uden tilskud fra sygesikringen, hvor man fremtidig ville yde et tilskud svarende til 75% af egenandelen og i øvrigt ville følge sikringsstyrelsens vejledende retningslinier af 5. september 1984. De nævnte beslutninger var indeholdt i en intern instruks af 9. juni 1986 for forvaltningens pensionsmedarbejdere vedrørende administrationen af personlige tillæg efter § 17 i lov om socialpension.

Det fremgår endvidere af sagen, at socialudvalgets formand efterfølgende besluttede, at udvalgets beslutning om ændring af medicintilskudsreglerne skulle tages op til ny behandling i udvalget, dels som følge af tekniske vanskeligheder i forbindelse med iværksættelse af beslutningen, dels som følge af, at der ikke ved beslutningen var taget stilling til eventuelle formuegrænser for hjælpen i overensstemmelse med sikringsstyrelsens vejledende retningslinier.

Den fornyede behandling af sagen i socialudvalget fandt sted den 25. august 1986, hvor det blev besluttet dels at yde 100% af patientens egenandel uden hensyn til formueforhold, for så vidt angår gruppe 1 og 2, og dels at ændre beslutningen på mødet den 9. juni 1986 for så vidt angår gruppe 3 derhen, at sagerne i hvert enkelt tilfælde skulle forelægges for socialudvalget. Efter udvalgsmødet fik De i det lokale ugeblad Fuglebjerg Folkeblad optaget en annonce, hvori De på den tværsocialistiske gruppes vegne oplyste, at socialudvalgets beslutning om at ændre reglerne for medicintilskud til pensionister med medicinkort, der skulle træde i kraft den 1. juli 1986 med udsendelse af nye medicinkort, ikke var ført ud i livet. Endvidere opfordrede De pensionister, der havde haft udgifter til medicin siden den 1. juli, om at ansøge det sociale udvalg om dækning af udgifterne.

Tilsynsrådet har i sin skrivelse af 11. november 1986 til Dem bl.a. udtalt, at det ikke kunne tilkomme Dem som udvalgsmedlem at annoncere i ugepressen om den beslutning, der blev truffet på socialudvalgsmødet den 9. juni 1986 om ændring af refusionsbeløbene til pensionisternes medicinudgifter. Tilsynsrådet har heved lagt vægt på, at De på tidspunktet for annoncens indrykning var vidende om, at den nævnte beslutning var ændret på socialudvalgets møde den 25. august 1986. Efter tilsynsrådets opfattelse må beføjelsen til at træffe de fornødne foranstaltninger i forbindelse med udvalgets beslutninger, herunder spørgsmålet om offentliggørelse mv., normalt påhvile udvalgets formand eller eventuelt borgmesteren. Tilsynsrådet har endvidere noteret sig formandens beklagelse af, at han ikke på et tidligere tidspunkt i tidsrummet mellem den 9. juni 1986 og 25. august 1986 har orienteret socialudvalget som vanskelighederne ved i administrativ/teknisk henseende at bringe udvalgets beslutning af 9. juni 1986 til udførelse. Tilsynsrådet har tillige udtalt, at socialudvalget efter tilsynsrådets opfattelse ikke kunne være afskåret fra den 25. august 1986 at ændre den tidligere beslutning, idet kommunen ikke udadtil var blevet bundet af beslutningen. Uanset at udvalgsformanden er underlagt socialudvalgets beslutninger, er formanden ikke afskåret fra at tage en sag op til fornyet behandling i udvalget, hvis der opstår tvivl om den tekniske eller praktiske gennemførelse eller tvivl om beslutningens lovlighed.

I Deres skrivelse 5. december 1986 til Indenrigsministeriet har De særligt anmodet om vurdering af følgende spørgsmål

1. Har ansøgere krav på forelæggelse af sagen for socialudvalget, når ansøgningen ikke afgøres i overensstemmelse med en af udvalget vedtagen intern instruks?

2. Er gyldigheden af en intern instruks afhængig af, om udvalgsformanden har foranlediget den offentliggjort?

3. Kan der pålægges et udvalgsmedlem tavshedspligt med hensyn til beslutninger udover, hvad der følger af hensynet til enkeltpersoners forhold?

4. Har udvalgsformanden kompetence til at standse udførelsen af en udvalgsbeslutning uden straks at forelægge sagen for udvalget?

Som meddelt Dem i skrivelse af 23. december 1986 har Indenrigsministeriet anmodet Tilsynsrådet for Vestsjællands Amt om en udtalelse i sagen. Tilsynsrådet har herefter i skrivelse af 20. januar 1987 bl.a. udtalt, at tilsynsrådet kan henholde sig til den på rådets møde den 5. november 1986 vedtagne udtalelse, som er meddelt Dem i skrivelse af 11. november 1986.

Tilsynsrådet har endvidere oplyst, at rådet har modtaget en vejledende udtalelse af 22. december 1986 fra sikringsstyrelsen, hvoraf fremgår, at socialudvalgets beslutning om at yde personligt tillæg til medicinudgifter uden hensyn til formueforholdene ikke er i overensstemmelse med § 17 i lov om social pension. Det fremgår endvidere, at tilsynsrådet har orienteret bl.a. socialudvalget om sikringsstyrelsens udtalelse samt meddelt, at tilsynsrådet går ud fra, at socialudvalget på det nu foreliggende grundlag tager spørgsmålet om ydelse af pensionstillæg uden hensyn til formueforholdene op til fornyet behandling.

I denne anlending skal Indenrigsministeriet udtale følgende

Et udvalgsmedlem kan frit referere egne udtalelser og forslag samt endelige beslutninger, forudsat at der ikke herved sker en krænkelse af reglerne om tavshedspligt, dvs. en uberettiget videregivelse af fortrolige forhold mv. Medlemmet vil også kunne give offentlig meddelelse herom, uanset om der af udvalget eller udvalgsformandne sker offentliggørelse af beslutningerne. Det bemærkes dog herved, at et medlems offentliggørelse af udvalgsbeslutninger ikke må ske på en sådan måde eller i en sådan form, at offentliggørelsen kan forveksles med udvalgets (kommunens) officielle offentliggørelse eller bekendtgørelse. Endvidere må der selvsagt ikke i den offentlige meddelelse være bevidst urigtige oplysninger.

Vedrørende de konkrete spørgsmål skal Indenrigsministeriet bemærke følgende

ad 1: En af socialudvalget vedtaget intern instruks for social- og sundhedsforvaltningen har ikke umiddelbart retsvirkninger i forhold til borgerne, og borgerne kan således ikke støtte ret på en sådan intern kompetencefordelingsplan, herunder kræve en ansøgning forelagt udvalget.

ad 2: En intern instruks må anses for bindende for forvaltningen, når instruksen er vedtaget og meddelt forvaltningen. Så længe der alene er tale om en intern instruks, vil den dog frit kunne ændres eller tilbagekaldes af udvalget, ligesom udvalget konkret vil kunne fravige instruksen. Efter det i sagen oplyste blev instruksen ikke iværksat over for forvaltningen for så vidt angår de ændrede regler om medicintilskud, idet spørgsmålet herom af udvalgsformanden blev sat i bero på fornyede overvejelser i udvalget.

ad 3: Der henvises til det ovenfor anførte. Et udvalgsmedlem er således med respekt af de almindelige regler om tavshedspligt berettiget til at udtale sig om udvalgets endelige beslutninger.

ad 4: Udvalgsformanden er i enhver henseende undergivet udvalgets beslutninger, jf. § 22, stk. 3, sidste punktum, i lov om kommunernes styrelse. Det betyder, at formanden må efterkomme de af udvalget trufne beslutninger. Hvis udvalgsformanden bliver opmærksom på forhold af teknisk eller retlig karakter, som har afgørende betydning for udvalgsbeslutningens gennemførelse, må udvalgsformanden dog have pligt til snarest på ny at forelægge sagen for udvalget og samtidig træffe de som følge af de pågældende forhold nødvendige skridt i forbindelse med udvalgets beslutning, fx midlertidigt standse gennemførelsen af udvalgets beslutning. På denne baggrund finder Indenrigsministeriet, at det har påhvilet udvalgsformanden at lade sagen behandle på et yderligere udvalgsmøde inden iværksættelsen af medicintilskudsændringerne. Ministeriet har da også bemærket, at udvalgsformanden over for tilsynsrådet her beklaget det tidsrum, der forløb, inden socialudvalget den 25. august 1986 blev orienteret om forholdene omkring gennemførelsen af udvalgets beslutning af 9. juni 1986.

Kopi af denne skrivelse af sendt til Tilsynsrådet for Vestsjællands Amt samt til Fuglebjerg Kommunalbestyrelse.

P. M. V.

E. B.

Emil le Maire

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1987 1.7.

Udtalt, at en af et udvalg vedtaget intern instruks ikke har umiddelbare retsvirkninger i forhold til borgerne, og borgerne kan således ikke støtte ret på en sådan intern instruks.

Udvalgsmedlemmer kan frit referere egne udtalelser og forslag samt endelige beslutninger, dog med respekt af de almindelige regler om tavshedspligt. Et medlems offentliggørelse af udvalgsbeslutninger må ske på en sådan måde, at offentliggørelsen ikke kan forveksles med udvalgets officielle bekendtgørelser.

Endvidere udtalt, at udvalgsformanden i enhver henseende er undergivet udvalgets beslutninger. Formanden må således efterkomme de af udvalget trufne beslutninger. Bliver formanden opmærksom på forhold af afgørende betydning for beslutningernes gennemførelse, skal formanden dog snarest på ny forelægge sagen for udvalget.