Delegation af administrationen af befordringsgodtgørelse efter sygesikringsloven til de lokale vognmænd

Delegation af administrationen af befordringsgodtgørelse efter sygesikringsloven til de lokale vognmænd

Tilsynsrådet for Viborg Amt

St. Sct. Hansgade 2-4

8800 Viborg

Ved skrivelse af 6. november 1986 (j.nr. 089-1-8-86) har Tilsynsrådet for Viborg Amt anmodet Indenrigsministeriet om en udtalelse i anledning af en af Kommunernes Revisionsafdeling udarbejdet delberetning for regnskabsåret 1986 for Fjends Kommune, hvoraf bl.a. fremgår, at kommunen har udlagt administrationen af befordringsgodtgørelse i henhold til lov om offentlig sygesikring til de lokale vognmænd.

Det fremgår af Kommunernes Revisionsafdelings beretning, at den af Fjends Kommune etablerede ordning fungerer således, at pensionister m.fl. ringer til de lokale vognmænd, når de pågældende skal til læge/speciallæge. Vognmændene, der er informeret om reglerne for ydelse af befordringsgodtgørelse, træffer herefter beslutning om, hvorvidt de pågældende er berettiget til transport med taxa eller skal henvises til at anvende offentlige transportmidler. I tvivlstilfælde skal vognmændene kontakte kommunen. Administrationen foretager stikprøvevis kontrol af regningerne.

Fjends Kommunealbestyrelse har i sin besvarelse af revisionsbemærkningerne over for tilsynsrådet bl.a. anført, at den pågældende ordning vedrørende fribefordring med taxa siden kommunesammenlægningen har været administreret som beskrevet af revisionen og har fungeret til alles tilfredshed.

Fjends Kommunalbestyrelse har endvidere anført, at vognmændenes vurdering af, hvorvidt pensionister m.fl. er berettiget til taxakørsel, foretages efter afgivne instrukser fra socialforvaltningen. Vognmændene bliver løbende - både skriftligt og mundtligt - orienteret om ændringer eller forhold i øvrigt, som kan have betydning for vurderingen af, hvorvidt en patient har ret til taxakørsel. Afgørelsen heraf beror på et skøn. Da vognmændene imidlertid ofte kender patienternes tilstand meget bedre end socialforvaltningen gør, og da vognmændene kan kontakte den praktiserende læge, finder socialforvaltningen ikke, at kommunens udgifter vil blive reduceret ved en ændring af ordningen.

Fjends Kommunalbestyrelse finder således under hensyn til kommunens struktur, at den etablerede ordning bør fortsætte.

Tilsynsrådet har i skrivelse af 6. november 1986 tilkendegivet som sin opfattelse, at ordningen er i strid med den kommunale styrelseslov. Tilsynesrådet har herved henset til, at der ikke er nogen lovhjemlet adgang til at overlade kompetencen til personer uden for den kommunale forvaltning, ligesom ordningen indebærer, at vognmændene kommer i besiddelse af oplysninger af privat og personlig karakter om borgerne, som de må have krav på ikke kommer til udvedkommendes kendskab.

Tilsynsrådet anfører endvidere, at vognmændenes afgørelser ikke er uden økonomisk betydning for dem selv og indebærer en råden over skatteudskrevne midler.

Endelig påpeger tilsynsrådet, at kommunalbestyrelsen og det sociale udvalg ikke har nogen direkte instruktionsbeføjelse over for vognmændene.

I denne anlending skal Indenrigsministeriet udtale

Godtgørelse for nødvendig befordring til og fra alment praktiserende læge eller speciallæge ydes i henhold til sygesikringslovens § 17 og § 18, jr. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986. Nærmere regler om befordringsgodtgørelse efter sygesikrngsloven er fastsat ved bekendtgørelse nr. 638 af 8. december 1982 og cirkulære nr. 204 af 9. december 1982.

Det fremgår heraf, at befordringsgodtgørelse ydes af det sociale udvalg i den enkelte kommune. Det sociale udvalg har således pligt til at påse, at betingelserne for at yde befordringsgodtgørelse er opfyldt, herunder at befordring er sket med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel. Ved valget af befordringsmiddel må der lægges vægt på patientens tilstand og på de foreliggende muligheder for at anvende offentlige transportmidler. Befordring med vognmand, taxa o.lign. bør kun godtgøres i særlige tilfælde, hvor de almindelige befordringsmidler ikke kan anvendes på grund af patientens helbredstilstand. Det sociale udvalg kan om fornødent rådføre sig herom med lægen. Afgørelser truffet af det sociale udvalg kan indbringes for amtsankenævnet.

Der er ikke i sygesikringsloven eller de i medfør heraf fastsatte bestemmelser regler om delegation af socialudvalgets kompetence, og spørgsmålet om delegation må derfor afgøres efter de almindelige regler om delegation i kommunestyret.

Det er almindeligt antaget, at delegation af kompetence til private af retssikkerhedsmæssige grunde som udgangspunkt kræver lovhjemmel. Dog antages det, at der under visse betingelser, navnlig vedrørende forsvarlighed og tilsyn, kan ske en overladelse til private af beføjelser, der er knyttet til driften af kommunale institutioner og anlæg, og som typisk vedrører økonomiske dispositioner.

Da ydelse af befordringsgodtgørelse i henhold til sygesikringsloven imidlertid forudsætter, at der træffes en afgørelse med retsvirkning for den enkelte borger, finder Indenrigsministeriet ligesom tilsynsrådet, at en delegation til private af socialudvalgets kompetence i henhold til sygesikrngslovens § 17 og § 18 må anses for udelukket.

P. M. V.

E. B.

Emil le Maire

Indenrigsministeriets udtalelser og afgørelser om kommunale forhold 1987 1.6

Udtalt af en delegation til de lokale vognmænd af socialudvalgets kompetence i henhold til sygesikringslovens § 17 og § 18 om befordringsgodtgørelser må anses for udelukket.

Godtgørelsen for nødvendig befordring til og fra alment praktiserende læge eller speciallæge ydes i henhold til sygesikringslovens § 17 og § 18 af det sociale udvalg i den enkelte kommune. Sygesikringsloven fastsætter ikke regler om delegation af socialudvalgets kompetence.

Det er almindeligt antaget, at delegation af kompetence til private af retsikkerhedsmæssig grunde som udgangspunkt kræver lovhjemmel. Dog antages det, at der under visse betingelser, navnlig vedrørende forsvarlighed og tilsyn, kan ske en overladelse til private af beføjelser, der er knyttet til driften af kommunale institutioner og anlæg, og som typisk vedrører økonomiske dispositioner.

Da ydelse af befordringsgodtgørelse i henhold til sygesikringsloven imidlertid forudsætter, at der træffes en afgørelse med retsvirkning for den enkelte borger, må delegation af socialudvalgets kompetence til private anses for udelukket.